Lorents Christian Diedrichsen: Forskelle mellem versioner

L. Chr. Diedrichsen uddannede sig i Sønderjylland, hvorefter han søgte videre uddannelse i England, Tyskland og i Amerika, hvor han var beskæftiget hos de store havearkitekter.  

I 1877 forsøgte han at etablere sig i Aarhus og indrykkede i [[Århus Stiftstidende|Aarhus Stiftstidende]] denne annonce:  

Fra 1894-1906 har han som konsulent for Udvalget for Lystanlæggene i Aalborg planlagt og ledet udførelsen af en række anlæg, tillige anlagt Mølleparken ved Bangsbo, anlægget ved Amtssygehuset i Silkeborg m. m.

For Meyer var det svært at få bevilget penge til forskønnelse af Aarhus, men L. Chr. Diedrichsen viste sig, at være god til at få meget ud af lidt. Så meget af det store grundlæggende arbejde for byens forskønnelse er sket for et lille beløb.  

Aarhus Byråd behandlede løbende klager fra flere gartnere over det manglende udbud ved licitation af anlægsopgaverne. De øvrige gartnere i byen følte sig forbigået.  

Aarhus Kreds' bestyrelse inden for Gartnerforening for Aarhus og Omegn anmodede i 1892 byrådet om at tilbud fra gartnere måtte blive åbne i de bydendes nærværelse, som det var tilfældet ved andre licitationer. Byrådet tog dette til efterretning.

[[Rasmus Peter Sabroe (1867-1913)|Rasmus Petersen Sabroe]]| havde på et byrådsmøde anklaget Diedrichsen for tyveri, da Sabroe mente, at være sikker på, at Diedrichsen på ulovlig vis disponerede over kommunens ejendele. Da Stiftstidende omtalte sagen med anklager rettet mod Sabroe, endte hele sagen i retten, hvor Stiftstidende blev frifundet.

I 1912 blev L. Chr. Diedrichsen afskediget fra Aarhus Kommune. Uden nogen videre motivation og uden pension. Det lykkedes ham herefter, som 66-årig, at skabe en god forretning og han fik opgaver med at udføre anlæg i Aarhus og i resten af Jylland. Ikke mindst fik han opgaven med at udføre parkanlægget ved Marselisborg Slot, hvor planlægningen skete i samarbejde med dronning Alexandrine.

Aarhus Kommune oprettede i 1912 embedet som [[Stadsgartneren i Aarhus]] første stadsgartner, [[Peter Emil Bøttiger]]. L. Chr. Diedrichsen søgte ifølge Aarhus Stiftstidende stillingen, men fik ikke svar på ansøgningen. Senere blev der i byrådet foreslået en årlig gave som anerkendelse, men Diedrichsen ville hellere ansættes som konsulent for de relevante udvalg. Diedrichsen trak sig helt ud af den snak, da Jacob Jensen udtalte, at han skulle andrage om at få anerkendelse.

Aarhus Stiftstidende vedblev at tage Diedrichsen i forsvar over for kommunen og især den socialdemokratiske del af byrådet. Men også den borgerlige fløj anklagedes for ikke at have protesteret mod Diedrichsens afskedigelse.

Ifølge Stiftstidende var prisen for Diedrichsens arbejde pr. år 2.500 kr. Senere, i 1913, var udgifterne på 30.000 kr. Netop kommunens beskedne udgift til forskønnelse af byen var socialdemokratiets motivering for at afskedige Diedrichsen, for en storby og en ny tid krævede da en stadsgartner. Som Stiftstidende så harmdirrende skrev "Han blev simpelthen kasseret. Han var for billig!"

L. Chr. Diedrichsen og hans hustru Christine fik børn og børnebørn. Da han døde, boede ægteparret i [[Nørre Allé]] 86.

I 1902 tegnede arkitekt [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)]] en villa i [[Åbyhøj|Aabyhøj]] for Diedrichsen. Den blev solgt til konsul Bergmann i 1917.

Diedrichsen døde i 1923, 76 år gammel, efter kort tids sygeleje. Provst Larsen talte ved begravelsen og sagde blandt andet: "Paa Vejen fra kongeslottet gennem Byens Parker og Anlæg vil hvert Træ og Busk minde om hans Skønhedssans og Kunst."

Nekrologen i Stiftstidende talte om et fint og sympatisk menneske, med fødte kunstnerisk evner, glødende kærlighed til naturen og højt udviklet intelligens.

== Litteratur og kilder ==