10.897
redigeringer
Erik Rosenkrantz (1612-1681): Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
(Oprettede siden med "350px|thumb|right|Portræt af Erik Rosenkrantz (1612-1681) fra Palle Rosenkrantz' bog "Amtmandsbogen - Portrætter og biografier af stiftamtmænd og amtmænd i Danmark 1660-1935", Arthur Jensens Forlag, 1936. Scannet af Slægtforskernes Bibliotek, https://slaegtsbibliotek.dk/929042.pdf '''Erik Rosenkrantz''' til Rosenholm og Vosnæsgaard var adelsmand og stiftamtmand i Aarhus i 1661-1666 og igen i 1675-1681. Født 12. marts 1612 p...") |
No edit summary |
||
| (6 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 5: | Linje 5: | ||
Født 12. marts 1612 på Rosenholm Slot, død 13. oktober 1681 på Rosenholm Slot. | Født 12. marts 1612 på Rosenholm Slot, død 13. oktober 1681 på Rosenholm Slot. | ||
Søn af Holger Rosenkrantz (1574-1642) til Rosenholm og Sophie Brahe (1578-1646). | Søn af [[Holger Rosenkrantz (1574-1642)]] til Rosenholm og Sophie Brahe (1578-1646). Hans søster, Beate Rosenkrantz (1608-1647), havde været gift med den tidligere stiftamtmand [[Henrik Thott (1606-1675)]]. | ||
Gift første gang 17. november 1644 i Viborg Domkirke med Margrethe Skeel ( | Gift første gang 17. november 1644 i Viborg Domkirke med Margrethe Skeel (1626-1647), datter af [[Albret Skeel (1572-1639)]] til Hegnet og Fussingø og hustru Berte Nielsdatter Friis.<br>Gift anden gang 3. juni 1649 i København Mette Rosenkrantz (1632-1665), datter af Palle Rosenkrantz til Krænkerup og hustru Lisbeth Lunge.<br>Gift tredje gang 11. oktober 1666 i Vemmetofte Kloster med Margrethe Krabbe (1640-1716), datter af Iver Krabbe til Jordberg og Karen Marsvin. Margrethe Krabbe var enke efter Bjørn Ulfeld til Raabeløv. | ||
Med sine hustruer fik Erik Rosenkrantz i alt 14 børn; ét med den første, ni med den anden og fire med den tredje. | Med sine hustruer fik Erik Rosenkrantz i alt 14 børn; ét med den første, ni med den anden og fire med den tredje. | ||
| Linje 15: | Linje 15: | ||
I al travlheden blev Erik Rosenkrantz også stiftsbefalingsmand over [[Aarhus Stift]] i 1651, men tog allerede i 1652 med Peder Reedtz til England i en diplomatisk sendelse. Efter han kom tilbage blev han i 1657 landkommissær på Lolland, og i 1657-1660 var han lensmand på [[Aarhusgaard Len|Aarhusgaard]] samt igen stiftsbefalingsmand over Aarhus Stift. I 1660-1662 var han lensmand på Kalø. | I al travlheden blev Erik Rosenkrantz også stiftsbefalingsmand over [[Aarhus Stift]] i 1651, men tog allerede i 1652 med Peder Reedtz til England i en diplomatisk sendelse. Efter han kom tilbage blev han i 1657 landkommissær på Lolland, og i 1657-1660 var han lensmand på [[Aarhusgaard Len|Aarhusgaard]] samt igen stiftsbefalingsmand over Aarhus Stift. I 1660-1662 var han lensmand på Kalø. | ||
Et år efter Enevælden blev indført 1660, og de danske len blev til amter, blev Erik Rosenkrantz i 1661 stiftamtmand i Aarhus og amtmand over Kalø og [[Stjernholm Amt | Et år efter Enevælden blev indført 1660, og de danske len blev til amter, blev Erik Rosenkrantz i 1661 stiftamtmand i Aarhus og amtmand over [[Kalø Amt]] og [[Stjernholm Amt]]. Han blev afskediget i 1666, hvorefter han i 1673 blev etatsråd og assessor i Statskollegiet og Højesteret. | ||
I 1675 blev han genindsat som | I 1675 blev han genindsat som stiftamtmand over Aarhus Stift og blev amtmand over [[Havreballegaard Amt|Havreballegaard]], [[Kalø Amt|Kalø]] og [[Stjernholm Amt|Stjernholm]] amter samt gehejmeråd. Denne gang blev han siddende på posten frem til sin død i 1681. | ||
===Se også=== | ===Se også=== | ||
