10.897
redigeringer
Morten Madsen (1596-1643): Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 5: | Linje 5: | ||
Søn af bager Mads Nielsen. | Søn af bager Mads Nielsen. | ||
Gift i 1623 med Kirstine Hansdatter (1602-1672), datter af borgmester Hans Villumsen og Ingeborg Frederiksdatter Leiel, der hørte til den helsingørske patricierslægt Leiel. Med sin hustru fik Morten Madsen bl.a. to sønner, der senere påtog sig | Gift i 1623 med Kirstine Hansdatter (1602-1672), datter af borgmester Hans Villumsen og Ingeborg Frederiksdatter Leiel, der hørte til den helsingørske patricierslægt Leiel. Med sin hustru fik Morten Madsen bl.a. to sønner, der senere påtog sig den latinske udgave af moderens navn, ''Lælius''. | ||
Morten Madsen blev student i 1613 og magister ved Københavns Universitet i 1621. En kort tid herefter var han rektor i Sorø samt lærer for nogle af Kong Christian den 4.'s og Kirsten Munks børn. Formodentlig som belønning for sin tjeneste for kongen, blev han i 1622 udnævnt til slotspræst på Frederiksborg, hvorfra han i 1624 blev forfremmet til kongelig konfessionarius. | Morten Madsen blev student i 1613 og magister ved Københavns Universitet i 1621. En kort tid herefter var han rektor i Sorø samt lærer for nogle af Kong Christian den 4.'s og Kirsten Munks børn. Formodentlig som belønning for sin tjeneste for kongen, blev han i 1622 udnævnt til slotspræst på Frederiksborg, hvorfra han i 1624 blev forfremmet til kongelig konfessionarius. | ||
| Linje 14: | Linje 14: | ||
Efter Morten Madsen kom til Aarhus fik han selv og hans familie en del fjender i byen, bl.a. klokkeren ved [[Aarhus Domkirke|domkirken]], den satiriske forfatter [[Hans Hansen Skonning (1579-1651)]], og | Efter Morten Madsen kom til Aarhus fik han selv og hans familie en del fjender i byen, bl.a. klokkeren ved [[Aarhus Domkirke|domkirken]], den satiriske forfatter [[Hans Hansen Skonning (1579-1651)]], og | ||
lensmanden [[Erik Grubbe (1605-1692)]]. Der blev spredt onde rygter om biskoppen og ikke mindst hans hustru, der blev beskyldt for alverdens ting. Efter sigende skulle Erik Grubbe stået bag en af anklagerne, da han ville hævne sig på Morten Madsens datter, efter hun havde afvist ham som bejler. Grubbe beskyldte derpå hendes mand, præsten | lensmanden [[Erik Grubbe (1605-1692)]]. Der blev spredt onde rygter om biskoppen og ikke mindst hans hustru, der blev beskyldt for alverdens ting. Efter sigende skulle Erik Grubbe have stået bag en af anklagerne, da han ville hævne sig på Morten Madsens datter, efter hun havde afvist ham som bejler. Grubbe beskyldte derpå hendes mand, præsten [[Christen Nielsen Bundtz (-1679)]] i Aarhus, for at have haft en affære med bispinden, altså hans svigermor. Bispinden måtte tillige udstå anklager om at have bedrevet utugt og blodskam, fosterfordrivelse og barnemord og endda trolddom, hvorved hun skulle have forhekset sin mand, så han gik fra forstanden og døde. Anklagen om trolddom blev til en sag, der endte ved herredsdomstolen, som i 1649 frifandt bispinden. Hun flyttede efterfølgende til København. | ||
===Se også=== | ===Se også=== | ||