Stadionhallen: Forskelle mellem versioner
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 13: | Linje 13: | ||
[[Fil:000150286 l.jpg|350px|thumb|right|Louis Armstrong med band spiller koncert i Stadionhallen. Fotograf Børge Andre Venge, 1957, Aarhus Stadsarkiv.]] | [[Fil:000150286 l.jpg|350px|thumb|right|Louis Armstrong med band spiller koncert i Stadionhallen. Fotograf Børge Andre Venge, 1957, Aarhus Stadsarkiv.]] | ||
'''Stadionhallen''' er et anlæg ved [[Aarhus | '''Stadionhallen''' er et anlæg ved [[Aarhus Idrætspark]], der gennem tiden er blevet brugt til både sportsbegivenheder, foredrag, møder og konferencer, store koncerter og mange andre arrangementer. | ||
===Bygningens opførelse=== | |||
Initiativet til Aarhus Idrætspark - og dermed også Stadionhallen - opstod i 1915, hvorfra forhandlinger om placeringen og det økonomiske grundlag blev startet. Det førte til, at Aarhus Byråd kunne blive præsenteret for den første plan for Aarhus Idrætspark den 28. september 1916. Efter flere revideringer blev et endeligt forslag vedtaget den 16. maj 1918. | |||
Den 1. juli 1918 begyndte man at rydde skoven i området, og i september 1919 var man allerede næsten færdig med stadionbygningen. Den 22. februar 1920 blev den vestre stadionhal åbnet for atletiktræning og den 5. juni blev Aarhus Stadion indviet. Den klassisk inspirerede bygning var tegnet af [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)|Axel Høeg-Hansen]] og holdt i de nationale farver, rødt og hvidt. | |||
Indgangen til stadionbygningens haller gik via en åben søjlegård med regnvandsbassin i midten. Til hver side lå to buehaller med ovenlysvinduer og kunstigt lys. Til venstre lå en gymnastik- og tennishal med trægulv og plads til 600 tilskuere, der også kunne bruges til boksekampe, foredrag og meget andet. Til højre lå atletikhallen med jordgulv og løbebane udenom. | |||
Derudover indeholdt stadionbygningen omklædningsrum samt en række lokaler til møder, fægtning og andet. Udenom bygningen lå diverse andre anlæg, bl.a. et fodboldstadion og tennisbaner, der var med til at udgøre Aarhus Idrætspark. | |||
===Se også=== | |||
*[[Aarhus Idrætspark]] | |||
== Stadionhallen på AarhusArkivet == | == Stadionhallen på AarhusArkivet == | ||
Versionen fra 8. dec. 2022, 11:15
Stadionhallen er et anlæg ved Aarhus Idrætspark, der gennem tiden er blevet brugt til både sportsbegivenheder, foredrag, møder og konferencer, store koncerter og mange andre arrangementer.
Bygningens opførelse
Initiativet til Aarhus Idrætspark - og dermed også Stadionhallen - opstod i 1915, hvorfra forhandlinger om placeringen og det økonomiske grundlag blev startet. Det førte til, at Aarhus Byråd kunne blive præsenteret for den første plan for Aarhus Idrætspark den 28. september 1916. Efter flere revideringer blev et endeligt forslag vedtaget den 16. maj 1918.
Den 1. juli 1918 begyndte man at rydde skoven i området, og i september 1919 var man allerede næsten færdig med stadionbygningen. Den 22. februar 1920 blev den vestre stadionhal åbnet for atletiktræning og den 5. juni blev Aarhus Stadion indviet. Den klassisk inspirerede bygning var tegnet af Axel Høeg-Hansen og holdt i de nationale farver, rødt og hvidt.
Indgangen til stadionbygningens haller gik via en åben søjlegård med regnvandsbassin i midten. Til hver side lå to buehaller med ovenlysvinduer og kunstigt lys. Til venstre lå en gymnastik- og tennishal med trægulv og plads til 600 tilskuere, der også kunne bruges til boksekampe, foredrag og meget andet. Til højre lå atletikhallen med jordgulv og løbebane udenom.
Derudover indeholdt stadionbygningen omklædningsrum samt en række lokaler til møder, fægtning og andet. Udenom bygningen lå diverse andre anlæg, bl.a. et fodboldstadion og tennisbaner, der var med til at udgøre Aarhus Idrætspark.
Se også
Stadionhallen på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Music City Aarhus 2022 om Stadionhallen i deres byvandring Byens Lydspor, https://musiccityaarhus2022.dk/stadionhallen-aarhus-stadion/
