Den Russisk Ortodokse Menighed i Aarhus: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
(Oprettede siden med "Gruppen er russisk-ortodoks og følger denne kirkes lære og praksis. Den russisk-ortodokse kirkes ledelse er Moskvapatriarkatet. Den russisk-ortodokse kirke er etableret i...")
 
 
(9 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
Gruppen er russisk-ortodoks og følger denne kirkes lære og praksis. Den russisk-ortodokse kirkes ledelse er Moskvapatriarkatet. Den russisk-ortodokse kirke er etableret i Rusland omkring år 1000 og er en af 15 ortodokse kirker. Disse 15 kirker har gudstjenesteformer og en række trosbekendelser til fælles, men adskiller sig i forhold til, hvilke geografiske områder de er tilknyttet, hvilket både giver sig udtryk i forskellige sprog og i forskellig organisation i forhold til ledelsesniveauet med egne patriarker. Menigheden er opkaldt efter Skt. Nikolaj, en helgen, som særligt står for barmhjertighed og hjælp, og som forsvarede den kristne tro. Menigheden ønsker med Skt. Nikolaj at hjælpe mennesker, der har brug for hjælp, også med henblik på hjælp til at finde løsninger på problemerne i den moderne verden.  
Menigheden er russisk-ortodoks. Den russisk Ortodokse Kirkes ledelse er en selvstyrende del af Moskvapatriarkatet - Den Russisk Ortodokse Kirke udenfor Rusland [https://synod.com/synod/indexeng.htm/ (se Den Russiske Ortodokse Kirke udenfor Ruslands hjemmeside)].
Menigheden er opkaldt efter den Hellige Klement af Rom, som er skytshelgen for byen Århus, hvor menigheden befinder sig. Aarhus er en havneby og den Hellige Bispemartyr Klement blev valgt som beskytter, da han er skytshelgen for søfolk. Han led martyrdøden ved at blive bundet til et anker og druknet i havet. Bispemartyr Klement (eller Clemens) er afbildet på Aarhus byvåben, (Aarhus byvåben er et af de ældste bevarede fra de danske købstæder. Der kan henføres til et bysegl brugt i Aarhus omkring 1250), sammen med den anden skytshelgen for byen – Apostlen Paulus. Bispemartyr Klement (ankeret) og Apostlen Paulus (med et sværd) er vist mellem to tårne som symboliserer den gamle romanske katedral i Aarhus, opkaldt efter Hl. Klement (Clemens), som havde to tårne. Hellige Klement er betragtet som helgen af både den Ortodokse Kirke, de romerske katolikker og de lutherske.  
 
[[Fil:Aarhus' byvåben.jpg|thumb|Aarhus' byvåben]]
   
   
I Aarhus er særligt den russisk-ortodokse og den rumænske ortodokse kirke repræsentanter for ortodoks kristendom. Der er også kirker, der tilhører den såkaldte orientalske ortodokse kirkefamilie, såsom Den Etiopisk-Ortodokse Menighed i Århus. Den orientalske ortodokse kirkefamilie er ikke en del af de øvrige ortodokse kirkers fællesskab. Under kommunismen blev der, med baggrund i den russisk-ortodokse kirke, oprettet et såkaldt eksarkat, en eksilkirke med hovedsæde i Paris. Efter murens fald og kommunismens afvikling i Rusland er eksilkirken igen blevet knyttet til Moskvapatriarkatet, men de fungerer stadigvæk som to forskellige enheder med forskellige menigheder tilknyttet. I Aarhus er Gudsmoders Beskyttelses Menighed et eksempel på en menighed, der med baggrund i det russisk-ortodokse miljø er tilknyttet eksilkirken. Den russisk-ortodokse menighed i Aarhus er tilknyttet Moskvapatriarkatet.  
I Aarhus er særligt den russisk ortodokse og den rumænsk ortodokse Kirke repræsentanter for ortodoks kristendom. Der er også kirker, der tilhører den såkaldte orientalske ortodokse kirkefamilie, såsom Den etiopisk ortodokse menighed i Aarhus. De orientalske ortodokse kirker er ikke en del af Den Ortodokse Kirke, der udgøres af de lokale Ortodokse Kirkers fællesskab, såsom den russiske, serbiske, græske, bulgarske og andre lokale Ortodokse Kirker. Under kommunismen i Rusland blev den russiske eksilkirke indstiftet, kaldet Den Russisk Ortodokse Kirke udenfor Rusland. Hl. Klements menighed i Aarhus er tilknyttet Den Russiske Ortodokse Kirke udenfor Rusland, gennem dennes Tyske Bispedømme [https://rocor.de/en/ (se her)]. 
===Menighedens historie===
 
Den Hellige Bispemartyr Klement af Roms menighed blev grundlagt i året 2015 med Metropolit Marks (Arndt) velsignelse, efter forespørgsel fra en lille gruppe ortodokse kristne i Aarhus. Den første liturgi blev tjent d. 6. februar 2016, på dagen for ihukommelsen af den Hellige, Salige Xenia af Sankt Petersborg.
 
Menigheden hører under det Tyske Bispedømme i Den Russisk Ortodokse Kirke udenfor Rusland (ROCOR), som er en selvstyrende del af Moskvas Patriarkat, med hovedsæde i New York. Bispedømmet ledes af den herskende biskop – Metropolit Mark (Arndt) af Berlin og Tyskland, med dennes bispevikar – Biskop Job (Bandmann) af Stuttgart.
 
Før i tiden holdte menigheden gudstjenester i Gamle Åby kirke. Siden april 2021 er gudstjenesterne blevet tjent i Viby Præstegård (Kirkestien 1, 8260 Viby J).
 
Den første præsteforstander for menigheden var fader Alexander Sobol. Men efter mislykkede forsøg på at få opholdstilladelse, måtte f. Alexander tage tilbage til Rusland. Efterfølgende blev f. Sergij Plekhov fra København udnævnt som præsteforstander.


Fra 2016-2021 holdtes der sjældent gudstjenester, og først ved udnævnelsen af munkepræst, Abbed Emilijan Mrdja (serbisk – o. Емилијан Мрђа), blev gudstjenesterne mere regulære.
===Gruppens historie i lokalområdet===
 
I januar 2022 blev præst Mihail Sukhanov udnævnt af Metropolit Mark til menighedens præsteforstander, og siden har der regelmæssigt været holdt gudstjenester i Aarhus.
 
I kraft af gudstjenesternes regularitet, er menigheden vokset betydeligt i løbet af de seneste to år.
 
Gudstjenesterne foregår både på kirkeslavisk og på dansk.
 
Efter hver endt gudstjeneste afholdes der fællesspisning hvor deltagerne har rig mulighed for godt samvær.
 
Menigheden har sit eget bibliotek med ortodoks kristen litteratur.


Gruppen er officielt etableret i 2000 af Moskvapatriarkatet på baggrund af en forespørgsel fra russere, som var flyttet til Aarhus. Allerede fra slutningen af 1990’erne mødtes man, og behovet for at få en egen menighed opstod. I begyndelsen kom der en præst fra Rusland og afholdt gudstjenester, og senere blev der etableret en fast russisk præst i Danmark, som afholder gudstjenester i de forskellige menigheder. Den nuværende præst, fader Sergyi, er bosiddende i København. Gruppen har tidligere benyttet Den Katolske Kirkes lokaler og var en årrække i Vor Frue Kirke (folkekirken), men benytter i dag primært Skt. Lukas Kirke (folkekirken) og mødes derudover i Diakonhøjskolens lokaler. Yderligere har der været den udvikling, at den russisk-ortodokse kirke i 2008 har købt en kirke i Hobro, hvor man således har sin egen kirkebygning.  
Menigheden har også sin egen hjemmeside [https://klementskirke.dk/ se Den hellige bispemartyr Klement af Roms menighed i Aarhus]
og en gruppe på Facebook [https://www.facebook.com/klementskirke (se her)]
[[Fil:Viby Præstegård.jpg|thumb|Viby Præstegård]]


===Organisation===
===Organisation===


Gruppen er lokalt organiseret med en bestyrelse på fem personer, som står for organiseringen af gudstjenester, aktiviteter og PR og tager sig af de administrative opgaver. Den lokale bestyrelse tager beslutninger om det lokale menighedsliv i overensstemmelse med kirkens vedtægter og med Moskvapatriarkatet. Den øverste ledelse er således patriarken i Moskva. Den russisk-ortodokse kirke har kun mandlige præster. Der er udover gruppen i Aarhus en række russiske menigheder i nærheden i Vejle, Fredericia og Hobro.  
Den øverste ledelse i ROCOR er Metropolit Nikolaj (Olkhovskij) af New York og Østamerika sammen med ROCORs bispesynode, der alle åndeligt hører under Patriarken af Moskva. Det lokale menighedsråd står for de praktiske ting i menigheden, og tager alle beslutninger i overensstemmelse med Kirkens vedtægter i Den Russisk Ortodokse kirke udenfor Rusland. Menighedsrådsformanden er altid den fungerende præsteforstander for menigheden.
   
   


===Medlemmer===
===Medlemmer===


Der er ca. 200 tilknyttet menigheden, og heraf er ca. 150 voksne. Heraf er ca. 50 faste medlemmer, og de øvrige deltager af og til i gudstjenesterne. Der er ca. 10 voksne under oplæring i den ortodokse tro. Medlemmer har primært russisk baggrund, men derudover er der medlemmer med dansk, armensk, georgisk og syrisk baggrund. Der er mange unge medlemmer. 
Der er under 100 tilknyttet menigheden. Heraf er ca. 50 faste medlemmer, og de øvrige deltager af og til i gudstjenesterne. Der er ca. 5 voksne under oplæring i den ortodoks kristne tro. Medlemmerne har primært russisk og dansk baggrund, men derudover er der også medlemmer med anden baggrund.  
   
   
Der deltager ca. 30 til de almindelige gudstjenester og ca. 100 til større højtider som påsken. Udover medlemmerne kommer der også besøgende og interesserede til gudstjenesterne. Disse er velkomne og kan deltage i gudstjenesten, bortset fra nadveren. Deltagerne finder ofte gruppen gennem netværk eller ved at søge på internettet.   
Der deltager ca. 30 til de almindelige gudstjenester. Udover medlemmerne kommer der også besøgende og interesserede til gudstjenesterne. Alle er velkomne til gudstjenesterne, men såfremt man ikke er døbt i den Ortodokse Kirke, kan man ikke deltage i Mysterierne (sakramenterne). Deltagerne finder ofte gruppen gennem netværk eller ved at søge på internettet.   
   
   
Kravene til at være medlem er, at man har forberedt sig på den ortodokse kirkes forordninger og accepterer evangeliet. På baggrund af denne forberedelse kan man, efter præstens godkendelse, indstilles til dåb. Personer med en luthersk eller katolsk dåb døbes ikke, men modtager en markering af, at de nu er optaget i den ortodokse tro. Det forventes, at man er aktiv i menigheden igennem minimum to år, før man kan blive optaget. Medlemmer bør gå til skriftemål og nadver mindst en gang hver anden måned, og man skal være over 18 år for at blive fuldt medlem. Man kan ikke samtidigt være medlem af andre kirkesamfund. Aldersfordelingen blandt medlemmer er forholdsvis jævn med flest mellem 30 og 50 år. Der er flest kvinder (ca. 70 %).  
Kravene til at kunne være medlem af menigheden er, at man er ortodoks kristen. Dette kan man blive ved at tage kontakt til menighedens præsteforstander, hvor man vil blive tilbudt at blive katekiseret, dvs. oplært i den ortodoks kristne tro. På baggrund af denne forberedelse kan man, efter præstens godkendelse, indstilles til den hellige dåb. Det forventes, at man er aktiv i menigheden igennem et år, før man kan blive optaget. Medlemmer bør gå til skriftemål og nadver så ofte som muligt, hvilket typisk er ugentligt, og man skal være over 18 år for at kunne få stemmeret til menighedens generalforsamlinger. Man kan ikke blive medlem hvis man samtidigt er medlem af andre trossamfund.  




===Økonomiske forhold===  
===Økonomiske forhold===  


Præsten modtager et beløb fra Moskvapatriarkatet, og menigheden bistår med frivillige bidrag (donationer) til dækning af omkostninger. Gruppen låner gratis lokaler i Skt. Lukas (folkekirken) og på Diakonhøjskolen efter i længere tid at have ønsket at finde egnede lokaler til at mødes.   
Menigheden bistår med frivillige bidrag (donationer) til dækning af omkostninger ved afholdelse af gudstjenester. Præsten modtager ikke løn grundet menighedens gældende økonomiske vilkår. Menigheden lejer lokalerne i Viby Præstegård (Kirkestien 1, 8260 Viby J).   
[[Fil:Viby Præstegård .jpg|thumb|Viby Præstegård]]




===Religiøs/spirituel praksis===
===Religiøs/spirituel praksis===


Kirkesproget er det oprindelige russiske kirkesprog, kirkeslavisk. Der bruges også dansk og engelsk i gudstjenesten, fx ved oplæsning af bibelske tekster. Den primære religiøse praksis er gudstjenesten (liturgien). Nadveren spiller en central rolle i gudstjenesten. Ortodoks kristendoms primære gudstjenesteform er liturgien, som indeholder nadver. Nadveren er central for ortodoks kristendom, og der er i det hele taget en stor vægtlægning på ritualer, hvorimod træk som prædiken, som er kendt fra især protestantiske kirkesamfund, ikke står så centralt. Skriftemål er en anden vigtig praksis. Også ikoner er en central del af den ortodokse kristendom og er en vigtig del af indretningen af gudstjenesterummet. Ikoner er hellige, og det at producere ikoner er en hellig handling, som ofte udføres af særligt uddannede ikonmalere. Ikoner er knyttet til bestemte hellige personer, ofte gudsmoderen Maria, men også en lang række øvrige helgener. Ofte er der i ortodoks kristendom bestemte helgener knyttet til menigheden. Ikoner med disse hellige personer opstilles i gudstjenesten, så deltagerne kan tænde lys og bede om forbøn.  
Gudstjenestesprogene er det kirkeslaviske og dansk. Den mest centrale gudstjeneste i den Ortodokse Kirkes praksis er den Guddommelige Liturgi, hvor det er den Hellige Nadver uddeles. Nadveren er central for ortodoks kristendom, og der lægges i det hele taget stor vægt på sakramenterne og deres validitet. I slutningen af hver liturgi har det siden oldtiden været en fast del af Kirkens tradition, at præsten giver en prædiken. Denne er dermed en integreret og ufravigelig del af søndagsliturgien, om end den ikke har samme karakter som prædikener i lutherske trossamfund. Skriftemål er en anden vigtig praksis, som de ortodokse kristne deltager i så ofte som muligt ifølge Skriftens ord: "Hvis vi siger, at vi ikke har synd, så bedrager vi os selv, og sandheden er ikke i os. Hvis vi bekender vores ynder, er Han trofast og retfærdig, så Han tilgiver vore synder og renser os fra al uretfærdighed" (1 Joh. 1:8-9). Også ikoner er en vigtig del af den ortodokse kristendom og er en vigtig del af indretningen af gudstjenesterummet. Ikoner er hellige, og det at producere ikoner er en hellig handling, som ofte udføres af særligt uddannede ikonmalere. Ikoner er knyttet til bestemte hellige personer, ofte Guds Moder, Jomfru Maria, men også en lang række øvrige helgener. Man sætter ofte vokslys i stager ved ikonerne idet man beder de afbillede personer om at gå i forbøn til Gud. Vokslyset er en ofring til Gud og Hans Kirke, så der fortsat kan afholdes gudstjenester til lovprisning af Herren.
   
   
Jul og påske er vigtige højtider. Udover gudstjenesten er der ungdomsklub en gang om måneden, og der er fællesspisning og en række kulturelle aktiviteter, som arrangeres af gruppen. Der er russisk sprogundervisning til børnene i menigheden og søndagsskole. De har, via præsten, generelt stort fokus på ungdomsarbejde og på at hjælpe med integration.  
Påske og Kristi Fødsel (Jul) er blandt de vigtigste højtider. I forbindelse med disse højtider er der udover gudstjenesten også fællesspisning og en række kulturelle aktiviteter, som arrangeres af menigheden.
   
   


===Eksterne relationer===
===Eksterne relationer===


Der er et godt samarbejde med Skt. Lukas Kirke (folkekirken) igennem lån af lokaler. Der er kontakt til andre ortodokse menigheder såsom Gudsmoders Beskyttelses Menighed. Der er også samarbejde med DanskRussisk Hus i Horsens og Aarhus, hvor der i Skt. Lukas Kirkes lokaler afholdes forskellige kulturelle arrangementer såsom koncerter og fester.
Der er kontakt til andre ortodokse menigheder i både Sverige, Tyskland og Rusland.
===Forandringer===
 
Gruppen er blevet større indenfor de seneste 10 år på baggrund af tilflytning af personer med russisk bag grund til Aarhus og på baggrund af medlemmer med anden ortodoks baggrund.  Man er flyttet i andre lokaler og har et stort aktivitetsniveau med vægt på ungdomsarbejde, som ikke blev fremhævet som en prioritet for 10 år siden. Gruppen er således blevet mere veletableret indenfor de seneste 10 år.
 


==Original kilde==
==Original kilde==


''Religion i Aarhus 2013 En kortlægning af religion og spiritualitet''. Redigeret af Lars Ahlin, Jørn Borup, Marianne Qvortrup Fibiger, Brian Jacobsen og Marie Vejrup Nielsen 2. reviderede udgave. Center for Samtidsreligion, Aarhus Universitet, 2015.
Den hellige bispemartyr Klement af Roms menigheds hjemmeside


Link: [http://samtidsreligion.au.dk/fileadmin/Samtidsreligion/Religion_i_Aarhus_2013/online_med_forside.pdf Religion i Aarhus 2013 (online PDF-fil)] (hentet den 15. august 2017)
Link: [https://klementskirke.dk/ Den hellige bispemartyr Klement af Roms menighed i Aarhus] (hentet den 5. maj 2021)


ISBN:  978-87-92829-45-0
ISBN:  978-87-92829-45-0


 
[[Kategori: Foreninger]]
{| style="border:1px solid black; background-color:#EEEEEE; width:100%;padding:0.5em;"
[[Kategori: Religion]]
|'''NOTE:''' Artiklen er kopieret fra 2. reviderede udgave af "Religion i Aarhus 2013" (2015), som er udgivet af Center for Samtidsreligion på Aarhus Universitet. Kopieringen er foretaget med samtykke fra både forfatter og redaktører.
 
|}

Nuværende version fra 6. dec. 2022, 18:42

Menigheden er russisk-ortodoks. Den russisk Ortodokse Kirkes ledelse er en selvstyrende del af Moskvapatriarkatet - Den Russisk Ortodokse Kirke udenfor Rusland (se Den Russiske Ortodokse Kirke udenfor Ruslands hjemmeside). Menigheden er opkaldt efter den Hellige Klement af Rom, som er skytshelgen for byen Århus, hvor menigheden befinder sig. Aarhus er en havneby og den Hellige Bispemartyr Klement blev valgt som beskytter, da han er skytshelgen for søfolk. Han led martyrdøden ved at blive bundet til et anker og druknet i havet. Bispemartyr Klement (eller Clemens) er afbildet på Aarhus byvåben, (Aarhus byvåben er et af de ældste bevarede fra de danske købstæder. Der kan henføres til et bysegl brugt i Aarhus omkring 1250), sammen med den anden skytshelgen for byen – Apostlen Paulus. Bispemartyr Klement (ankeret) og Apostlen Paulus (med et sværd) er vist mellem to tårne som symboliserer den gamle romanske katedral i Aarhus, opkaldt efter Hl. Klement (Clemens), som havde to tårne. Hellige Klement er betragtet som helgen af både den Ortodokse Kirke, de romerske katolikker og de lutherske.

Aarhus' byvåben

I Aarhus er særligt den russisk ortodokse og den rumænsk ortodokse Kirke repræsentanter for ortodoks kristendom. Der er også kirker, der tilhører den såkaldte orientalske ortodokse kirkefamilie, såsom Den etiopisk ortodokse menighed i Aarhus. De orientalske ortodokse kirker er ikke en del af Den Ortodokse Kirke, der udgøres af de lokale Ortodokse Kirkers fællesskab, såsom den russiske, serbiske, græske, bulgarske og andre lokale Ortodokse Kirker. Under kommunismen i Rusland blev den russiske eksilkirke indstiftet, kaldet Den Russisk Ortodokse Kirke udenfor Rusland. Hl. Klements menighed i Aarhus er tilknyttet Den Russiske Ortodokse Kirke udenfor Rusland, gennem dennes Tyske Bispedømme (se her).

Menighedens historie

Den Hellige Bispemartyr Klement af Roms menighed blev grundlagt i året 2015 med Metropolit Marks (Arndt) velsignelse, efter forespørgsel fra en lille gruppe ortodokse kristne i Aarhus. Den første liturgi blev tjent d. 6. februar 2016, på dagen for ihukommelsen af den Hellige, Salige Xenia af Sankt Petersborg.

Menigheden hører under det Tyske Bispedømme i Den Russisk Ortodokse Kirke udenfor Rusland (ROCOR), som er en selvstyrende del af Moskvas Patriarkat, med hovedsæde i New York. Bispedømmet ledes af den herskende biskop – Metropolit Mark (Arndt) af Berlin og Tyskland, med dennes bispevikar – Biskop Job (Bandmann) af Stuttgart.

Før i tiden holdte menigheden gudstjenester i Gamle Åby kirke. Siden april 2021 er gudstjenesterne blevet tjent i Viby Præstegård (Kirkestien 1, 8260 Viby J).

Den første præsteforstander for menigheden var fader Alexander Sobol. Men efter mislykkede forsøg på at få opholdstilladelse, måtte f. Alexander tage tilbage til Rusland. Efterfølgende blev f. Sergij Plekhov fra København udnævnt som præsteforstander.

Fra 2016-2021 holdtes der sjældent gudstjenester, og først ved udnævnelsen af munkepræst, Abbed Emilijan Mrdja (serbisk – o. Емилијан Мрђа), blev gudstjenesterne mere regulære.

I januar 2022 blev præst Mihail Sukhanov udnævnt af Metropolit Mark til menighedens præsteforstander, og siden har der regelmæssigt været holdt gudstjenester i Aarhus.

I kraft af gudstjenesternes regularitet, er menigheden vokset betydeligt i løbet af de seneste to år.

Gudstjenesterne foregår både på kirkeslavisk og på dansk.

Efter hver endt gudstjeneste afholdes der fællesspisning hvor deltagerne har rig mulighed for godt samvær.

Menigheden har sit eget bibliotek med ortodoks kristen litteratur.

Menigheden har også sin egen hjemmeside se Den hellige bispemartyr Klement af Roms menighed i Aarhus og en gruppe på Facebook (se her)

Viby Præstegård

Organisation

Den øverste ledelse i ROCOR er Metropolit Nikolaj (Olkhovskij) af New York og Østamerika sammen med ROCORs bispesynode, der alle åndeligt hører under Patriarken af Moskva. Det lokale menighedsråd står for de praktiske ting i menigheden, og tager alle beslutninger i overensstemmelse med Kirkens vedtægter i Den Russisk Ortodokse kirke udenfor Rusland. Menighedsrådsformanden er altid den fungerende præsteforstander for menigheden.


Medlemmer

Der er under 100 tilknyttet menigheden. Heraf er ca. 50 faste medlemmer, og de øvrige deltager af og til i gudstjenesterne. Der er ca. 5 voksne under oplæring i den ortodoks kristne tro. Medlemmerne har primært russisk og dansk baggrund, men derudover er der også medlemmer med anden baggrund.

Der deltager ca. 30 til de almindelige gudstjenester. Udover medlemmerne kommer der også besøgende og interesserede til gudstjenesterne. Alle er velkomne til gudstjenesterne, men såfremt man ikke er døbt i den Ortodokse Kirke, kan man ikke deltage i Mysterierne (sakramenterne). Deltagerne finder ofte gruppen gennem netværk eller ved at søge på internettet.

Kravene til at kunne være medlem af menigheden er, at man er ortodoks kristen. Dette kan man blive ved at tage kontakt til menighedens præsteforstander, hvor man vil blive tilbudt at blive katekiseret, dvs. oplært i den ortodoks kristne tro. På baggrund af denne forberedelse kan man, efter præstens godkendelse, indstilles til den hellige dåb. Det forventes, at man er aktiv i menigheden igennem et år, før man kan blive optaget. Medlemmer bør gå til skriftemål og nadver så ofte som muligt, hvilket typisk er ugentligt, og man skal være over 18 år for at kunne få stemmeret til menighedens generalforsamlinger. Man kan ikke blive medlem hvis man samtidigt er medlem af andre trossamfund.


Økonomiske forhold

Menigheden bistår med frivillige bidrag (donationer) til dækning af omkostninger ved afholdelse af gudstjenester. Præsten modtager ikke løn grundet menighedens gældende økonomiske vilkår. Menigheden lejer lokalerne i Viby Præstegård (Kirkestien 1, 8260 Viby J).

Viby Præstegård


Religiøs/spirituel praksis

Gudstjenestesprogene er det kirkeslaviske og dansk. Den mest centrale gudstjeneste i den Ortodokse Kirkes praksis er den Guddommelige Liturgi, hvor det er den Hellige Nadver uddeles. Nadveren er central for ortodoks kristendom, og der lægges i det hele taget stor vægt på sakramenterne og deres validitet. I slutningen af hver liturgi har det siden oldtiden været en fast del af Kirkens tradition, at præsten giver en prædiken. Denne er dermed en integreret og ufravigelig del af søndagsliturgien, om end den ikke har samme karakter som prædikener i lutherske trossamfund. Skriftemål er en anden vigtig praksis, som de ortodokse kristne deltager i så ofte som muligt ifølge Skriftens ord: "Hvis vi siger, at vi ikke har synd, så bedrager vi os selv, og sandheden er ikke i os. Hvis vi bekender vores ynder, er Han trofast og retfærdig, så Han tilgiver vore synder og renser os fra al uretfærdighed" (1 Joh. 1:8-9). Også ikoner er en vigtig del af den ortodokse kristendom og er en vigtig del af indretningen af gudstjenesterummet. Ikoner er hellige, og det at producere ikoner er en hellig handling, som ofte udføres af særligt uddannede ikonmalere. Ikoner er knyttet til bestemte hellige personer, ofte Guds Moder, Jomfru Maria, men også en lang række øvrige helgener. Man sætter ofte vokslys i stager ved ikonerne idet man beder de afbillede personer om at gå i forbøn til Gud. Vokslyset er en ofring til Gud og Hans Kirke, så der fortsat kan afholdes gudstjenester til lovprisning af Herren.

Påske og Kristi Fødsel (Jul) er blandt de vigtigste højtider. I forbindelse med disse højtider er der udover gudstjenesten også fællesspisning og en række kulturelle aktiviteter, som arrangeres af menigheden.


Eksterne relationer

Der er kontakt til andre ortodokse menigheder i både Sverige, Tyskland og Rusland.

Original kilde

Den hellige bispemartyr Klement af Roms menigheds hjemmeside

Link: Den hellige bispemartyr Klement af Roms menighed i Aarhus (hentet den 5. maj 2021)

ISBN: 978-87-92829-45-0

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Den_Russisk_Ortodokse_Menighed_i_Aarhus&oldid=75683"