Hans Sophus Sørensen (1856-1936): Forskelle mellem versioner

Hans Sophus Sørensen (1856-1936) (vis kildekode)

Versionen fra 14. nov. 2022, 10:33

22 bytes tilføjet , 14. november 2022

ingen redigeringsopsummering

MiaGulvadJørgensen

10.897

redigeringer

@@ Linje 13: / Linje 13: @@
 I 1899 fik han tilbudt det nyoprettede hverv som kultusministeriets konsulent i skolesager, der var forbundet med stillingen som formand for censorerne ved lærereksamen, hvilket han tog imod. Ved hans klare, faste og respektindgydende personlighed vandt han i høj grad skoleverdenens tillid og agtelse og fik stor indflydelse på gennemførelsen af den nye skolelov.
-I 1903 blev Hans Sophus Sørensen udnævnt til biskop over Lolland-Falster Stift, men blev i 1907 forflyttet til [[Aarhus Stift]], hvor hans personlighed og arbejde også vandt påskønnelse. Han tog dog sin afsked fra embedet i 1916, efter at den liberale teolog, Niels Peter Arboe Rasmussen, blev frifundet for at bryde sin præsteløfte ved bl.a. at udtale, at kirkelige dogmer — eks. jomfrufødslen — ikke hørte til kernen i kristendommen. Frifindelsen resulterede desuden i, at der i 1916 måtte vedtages en særlov, for at Arboe Rasmussen, trods biskoppens protest, kunne virke som sognepræst i Vålse.
+I 1903 blev Hans Sophus Sørensen udnævnt til biskop over Lolland-Falster Stift, men blev i 1907 forflyttet til [[Aarhus Stift]], hvor hans personlighed og arbejde også vandt påskønnelse. Han tog dog sin afsked fra embedet i 1916, efter at den liberale teolog, Niels Peter Arboe Rasmussen, blev frifundet fra en anklage om at have brudt sit præsteløfte ved blandt andet at udtale, at kirkelige dogmer som jomfrufødslen o.l. ikke hørte til kernen i kristendommen. Frifindelsen resulterede i, at der i 1916 måtte vedtages en særlov, for at Arboe Rasmussen kunne virke som sognepræst i Vålse, selvom Hans Sophus Sørensen var stærkt imod dette.
-Både sagen og resultatet, der udfordrede og tilnærmelsesvis krænkede bispeembedets ret og værdighed, skabte en stor uklarhed hos Hans Sophus Sørensen, som var ham inderligt imod og var hovedårsagen til, at han i 1916 søgte embedet som sognepræst i Nørup ved Vejle for at komme væk fra bispeembedet. Her blev han til han 1925 tog sin afsked.
+Både sagen og resultatet, der i Hans Sophus Sørensens optik krænkede bispeembedets ret og værdighed, skabte en stor uklarhed hos ham og var hovedårsagen til, at han i 1916 søgte embedet som sognepræst i Nørup ved Vejle for at komme væk fra bispeembedet. Her blev han til 1925, hvor han tog sin afsked på grund af alderdom.
 ===Se også===