10.897
redigeringer
Marselis slægten: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 5: | Linje 5: | ||
Slægten kan føres tilbage til den hollandske storkøbmand Gabriel Marselis, der blev født omkring 1575 og døde i Hamborg 16. juli 1643. Han var gift med Anna l'Hermite (-1652), og sammen fik de otte børn, hvoraf to sønner fik tilknytning til Danmark. Det var [[Selio Marselis (1600-1663)]] og [[Gabriel Marselis (1609-1673)]]. | Slægten kan føres tilbage til den hollandske storkøbmand Gabriel Marselis, der blev født omkring 1575 og døde i Hamborg 16. juli 1643. Han var gift med Anna l'Hermite (-1652), og sammen fik de otte børn, hvoraf to sønner fik tilknytning til Danmark. Det var [[Selio Marselis (1600-1663)]] og [[Gabriel Marselis (1609-1673)]]. | ||
=== | ===Marselis-slægten kommer til Danmark=== | ||
====Selio Marselis==== | ====Selio Marselis==== | ||
Selio Marselis blev født 15. december 1600 i Rotterdam og døde 20. marts 1663 i København. Han var en hollandsk storkøbmand og drev forretninger sammen med sin bror, Gabriel. Han havde store tilgodehavender hos den danske stat, for hvilke han fik jordegods som betaling. Han havde også forbindelser til Norge, og blev blandt andet i 1653 direktør for det norske postvæsen. | Selio Marselis blev født 15. december 1600 i Rotterdam og døde 20. marts 1663 i København. Han var en hollandsk storkøbmand og drev forretninger sammen med sin bror, Gabriel. Han havde store tilgodehavender hos den danske stat, for hvilke han fik jordegods som betaling. Han havde også forbindelser til Norge, og blev blandt andet i 1653 direktør for det norske postvæsen. | ||
| Linje 14: | Linje 14: | ||
Den danske stat kom i gæld til ham, og til dækning heraf fik han tildelt flere jordegodser her i landet. Han blev i 1635 gift med [[Isabeau van der Straaten (1616-1652)]], med hvem han fik otte børn, blandt andre sønnerne [[Constantin Marselis]] og [[Vilhelm Marselis Güldencrone (1645-1683)]]. Gabriel Marselis blev adlet i 1665, og hans slægt vedblev længe at være en del af den danske adelsstand. | Den danske stat kom i gæld til ham, og til dækning heraf fik han tildelt flere jordegodser her i landet. Han blev i 1635 gift med [[Isabeau van der Straaten (1616-1652)]], med hvem han fik otte børn, blandt andre sønnerne [[Constantin Marselis]] og [[Vilhelm Marselis Güldencrone (1645-1683)]]. Gabriel Marselis blev adlet i 1665, og hans slægt vedblev længe at være en del af den danske adelsstand. | ||
===Constantin Marselis - navnefar til Marselisborg=== | ===Marseliserne i Aarhus=== | ||
====Constantin Marselis - navnefar til Marselisborg==== | |||
Den ene søn, [[Constantin Marselis]] (døbt 28. november 1647 i Amsterdam, død 16. juni 1699 i Danmark), tog som ung på studierejser i både Frankrig, Østrig og Italien. I 1667 blev han, sammen med broderen Vilhelm, kaldt til Danmark af kong Frederik III for at overtage bestyrelsen af de godser, som faderen havde overladt dem. Han blev i 1680 optaget i friherrestanden, og hans hovedgård, [[Havreballegård]], i Aarhus blev ophøjet til baroniet [[Marselisborg Gods|Marselisborg]]. | Den ene søn, [[Constantin Marselis]] (døbt 28. november 1647 i Amsterdam, død 16. juni 1699 i Danmark), tog som ung på studierejser i både Frankrig, Østrig og Italien. I 1667 blev han, sammen med broderen Vilhelm, kaldt til Danmark af kong Frederik III for at overtage bestyrelsen af de godser, som faderen havde overladt dem. Han blev i 1680 optaget i friherrestanden, og hans hovedgård, [[Havreballegård]], i Aarhus blev ophøjet til baroniet [[Marselisborg Gods|Marselisborg]]. | ||
| Linje 25: | Linje 26: | ||
Det er via ham Constantin Marselis, at flere firmaer, institutioner og gader i dag har fået tilknyttet navnet Marselis. Eksempelvis [[Marselisborg Slot]], [[Hotel Marselis]], [[Marselisborg Gymnasium]], [[Marselis Boulevard]], [[Marselisborg Allé]]. | Det er via ham Constantin Marselis, at flere firmaer, institutioner og gader i dag har fået tilknyttet navnet Marselis. Eksempelvis [[Marselisborg Slot]], [[Hotel Marselis]], [[Marselisborg Gymnasium]], [[Marselis Boulevard]], [[Marselisborg Allé]]. | ||
=== | ====Vilhelm Marselis Güldencrone==== | ||
Constantins bror, [[Vilhelm Marselis Güldencrone (1645-1683)]], blev baron og godsejer i Aarhus. Som ung blev han i 1661 optaget på Universitetet i Leiden, Tyskland, hvor han tog sin uddannelse, og kom herefter til Danmark. I 1673 overtog han herregårdene [[Moesgård herregård|Moesgård]] og [[Skumstrup]] ved Aarhus. Skumstrup blev senere omdannet til baroniet [[Vilhelmsborg]], der i dag er ridecenter. | Constantins bror, [[Vilhelm Marselis Güldencrone (1645-1683)]], blev baron og godsejer i Aarhus. Som ung blev han i 1661 optaget på Universitetet i Leiden, Tyskland, hvor han tog sin uddannelse, og kom herefter til Danmark. I 1673 overtog han herregårdene [[Moesgård herregård|Moesgård]] og [[Skumstrup]] ved Aarhus. Skumstrup blev senere omdannet til baroniet [[Vilhelmsborg]], der i dag er ridecenter. | ||
| Linje 33: | Linje 34: | ||
Senere slægtled efter Vilhelm Marselis Güldencrone (1645-1683) gik under navnet Güldencrone, der også ses stavet ''Gyldenkrone''. | Senere slægtled efter Vilhelm Marselis Güldencrone (1645-1683) gik under navnet Güldencrone, der også ses stavet ''Gyldenkrone''. | ||
===Se også=== | |||
*[[Marselisborg Gods]] | |||
*[[Constantinsborg]] | |||
*[[Vilhelmsborg]] | |||
*[[Moesgård herregård]] | |||
==Litteratur og kilder== | ==Litteratur og kilder== | ||
