10.894
redigeringer
Jørgen Nielsen (1789-1853): Forskelle mellem versioner
m
Text replacement - "Güldencrone" to "Frederik Julius Christian Güldencrone (1765-1824)"
No edit summary |
m (Text replacement - "Güldencrone" to "Frederik Julius Christian Güldencrone (1765-1824)") |
||
| Linje 26: | Linje 26: | ||
Herefter tog han til København, hvor han i 1812 tog den såkaldte dansk-juridisk eksamen og fik topkarakter. Hen mod slutningen af samme år blev han fuldmægtig ved den daværende landsoverrets-, hof- og stadsretsprokurator. Herfra fik han en særdeles god anbefaling, da han halvandet år senere forlod tjenesten. Det gjorde han, efter han allerede i 1813 havde fået tilladelse til at procedere som prøveprokurator i Københavns Amt, hvilket i 1815 førte til en ansættelse som prokurator ved underretterne i [[Aarhus Stift]]. | Herefter tog han til København, hvor han i 1812 tog den såkaldte dansk-juridisk eksamen og fik topkarakter. Hen mod slutningen af samme år blev han fuldmægtig ved den daværende landsoverrets-, hof- og stadsretsprokurator. Herfra fik han en særdeles god anbefaling, da han halvandet år senere forlod tjenesten. Det gjorde han, efter han allerede i 1813 havde fået tilladelse til at procedere som prøveprokurator i Københavns Amt, hvilket i 1815 førte til en ansættelse som prokurator ved underretterne i [[Aarhus Stift]]. | ||
I 1815 blev han også fuldmægtig hos amtmand Treschow, der var herredsfoged i Hads og Ning Herreder. I den forbindelse flyttede Jørgen Nielsen til Aarhus, hvor han fik kontor. Her havde han blandt andet det senere medlem af [[Borgerrepræsentationen]], [[Christian Peter Hertz (1796-1875)|Christian Peter Hertz]], ansat hos sig. Embedet som herredsfoged overtog Jørgen Nielsen i to år, mens Treschow var fraværende på grund af arbejde i forskellige kommissioner. Hans arbejde som herredsfoged blev anerkendt fra højeste sted, da selveste kongen udfærdigede en skrivelse til geheimeråd [[Frederik Julius Christian Güldencrone | I 1815 blev han også fuldmægtig hos amtmand Treschow, der var herredsfoged i Hads og Ning Herreder. I den forbindelse flyttede Jørgen Nielsen til Aarhus, hvor han fik kontor. Her havde han blandt andet det senere medlem af [[Borgerrepræsentationen]], [[Christian Peter Hertz (1796-1875)|Christian Peter Hertz]], ansat hos sig. Embedet som herredsfoged overtog Jørgen Nielsen i to år, mens Treschow var fraværende på grund af arbejde i forskellige kommissioner. Hans arbejde som herredsfoged blev anerkendt fra højeste sted, da selveste kongen udfærdigede en skrivelse til geheimeråd [[Frederik Julius Christian Güldencrone (1765-1824)]], hvor han befalede, at Jørgen Nielsen skulle underrettes om kongens tilfredshed med den orden, han havde bestridt embedet med. | ||
I 1825 blev Jørgen Nielsen udnævnt til politiassistent i Aarhus og kom til at stå for den daglige ledelse af politiet. Hans stilling betød også, at han blev chef for brandkorpset. I 1830'erne foretog han en del forbedringer af brandvæsnet efter at have udarbejdet en gennemgribende plan til forøgelse af korpset i 1833. Det siges, at han skulle have fået brandkorpset op på cirka 400 mand, efter det havde været nede på kun 340. Desuden gennemgik han korpsets afdelinger, sugeværket, sprøjterne, vandtilførslen etc.. Også i sit arbejde med brandkorpset udmærkede Jørgen Nielsen sig med sin orden og med sin hurtige reaktion ved brande i byen. | I 1825 blev Jørgen Nielsen udnævnt til politiassistent i Aarhus og kom til at stå for den daglige ledelse af politiet. Hans stilling betød også, at han blev chef for brandkorpset. I 1830'erne foretog han en del forbedringer af brandvæsnet efter at have udarbejdet en gennemgribende plan til forøgelse af korpset i 1833. Det siges, at han skulle have fået brandkorpset op på cirka 400 mand, efter det havde været nede på kun 340. Desuden gennemgik han korpsets afdelinger, sugeværket, sprøjterne, vandtilførslen etc.. Også i sit arbejde med brandkorpset udmærkede Jørgen Nielsen sig med sin orden og med sin hurtige reaktion ved brande i byen. | ||