11.873
redigeringer
Erhverv Aarhus: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
|||
| Linje 67: | Linje 67: | ||
Op til 1900-tallet sad en ren perlerække af betydningsfulde aarhusborgere på formandsposten. Da Broge trak sig fra formandsposten i 1880, blev den overtaget af [[Otto Langballe (1843-1910)|Otto Langballe]], der kom fra den indflydelsesrige Langballe-slægt, som blandt andet drev [[Langballes teglværk|et stort teglværk]] ved [[Vesterbro Torv]] – heraf kommer gadenavnet [[Teglværksgade]]. Langballe blev i 1889 efterfulgt af Otto Mønsted, der i 1893 efterfulgtes af [[Peter Wilhelm Rudolph Wulff (1838-1896)|konsul Wulff]]. Wulff havde i 1871 været med til at stifte Aarhus Palmekærnefabrik, der senere skiftede navn til Aarhus Oliefabrik. Derudover havde en driftig handel med kul, råjern, skifer og ikke mindst petroleum, ligesom han var med til at stifte Det danske Petroleums-Aktieselskab. Wulff efterfulgtes på formandsposten af grosserer [[Frederik Carl Christian Johansen Baune (1848-1933)|Joh. Baune]], der havde indledt sin karriere som ansat ved Mønsted, men senere startede sin egen forretning med landbrugsgrovvarer. Derudover var Baune god til det med bestyrelses- og formandsposten og var medlem af et væld af forskellige bestyrelser som Korn- og Foderstof Kompagniet, [[Jydsk-Engelsk Dampskibsselskab]], [[Aarhus Telefonselskab]] og ikke mindst [[Aarhus Byråd]]. Næste mand på formandsposten i handelsforeningen blev i 1899 bankdirektør og etatsråd [[Frederik Nørgaard (1861-1937)|Fr. Nørgaard]], der som blot 27-årig var blevet direktør for [[Aarhuus Privatbank]] og derudover også sad i byrådet. | Op til 1900-tallet sad en ren perlerække af betydningsfulde aarhusborgere på formandsposten. Da Broge trak sig fra formandsposten i 1880, blev den overtaget af [[Otto Langballe (1843-1910)|Otto Langballe]], der kom fra den indflydelsesrige Langballe-slægt, som blandt andet drev [[Langballes teglværk|et stort teglværk]] ved [[Vesterbro Torv]] – heraf kommer gadenavnet [[Teglværksgade]]. Langballe blev i 1889 efterfulgt af Otto Mønsted, der i 1893 efterfulgtes af [[Peter Wilhelm Rudolph Wulff (1838-1896)|konsul Wulff]]. Wulff havde i 1871 været med til at stifte Aarhus Palmekærnefabrik, der senere skiftede navn til Aarhus Oliefabrik. Derudover havde en driftig handel med kul, råjern, skifer og ikke mindst petroleum, ligesom han var med til at stifte Det danske Petroleums-Aktieselskab. Wulff efterfulgtes på formandsposten af grosserer [[Frederik Carl Christian Johansen Baune (1848-1933)|Joh. Baune]], der havde indledt sin karriere som ansat ved Mønsted, men senere startede sin egen forretning med landbrugsgrovvarer. Derudover var Baune god til det med bestyrelses- og formandsposten og var medlem af et væld af forskellige bestyrelser som Korn- og Foderstof Kompagniet, [[Jydsk-Engelsk Dampskibsselskab]], [[Aarhus Telefonselskab]] og ikke mindst [[Aarhus Byråd]]. Næste mand på formandsposten i handelsforeningen blev i 1899 bankdirektør og etatsråd [[Frederik Nørgaard (1861-1937)|Fr. Nørgaard]], der som blot 27-årig var blevet direktør for [[Aarhuus Privatbank]] og derudover også sad i byrådet. | ||
=== | ===Indsatser i det 20. århundrede=== | ||
En | ==== En hård start ==== | ||
I starten af det 20. århundrede gjorde Aarhus Handelsforening sig blandt andet bemærket i forhold til indsatsen med [[Landsudstillingen i Aarhus|den store landsudstilling]], der blev afholdt i Aarhus i 1909. Tanken var oprindeligt blevet rejst i 1900 af [[Aarhus Håndværkerforening|håndværkerforeningens]] formand, [[Jens Mogens Christian Larsen (1844-1927)|J.M.C. Larsen]], men handelsforeningens bestyrelsesmedlem, urgrosserer [[Christian Gøtzsche Filtenborg (1852-1919)|Chr. Filtenborg]], blev hurtigt en af landsudstillingens ivrigste fortalere. Foreningens medlemmer stod da også for størstedelen af garantikapitalen på 300.000 kr., der, sammen med et tilsvarende statsligt tilskud samt et kommunalt på halvdelen, var med til at tegne landsudstillingens økonomiske basis. | |||
Landsudstillingen blev dog ikke den økonomiske succes, som man havde håbet på, og da foreningens formand, [[Viggo Ludvig Rahr (1858-1931)|Viggo L. Rahr]], i 1910 blev erklæret konkurs og sigtet for omfattende bedrageri, røg foreningen ud i en mindre krise. Ikke lang tid efter brød 1. verdenskrig ud. Selvom Danmark ikke var direkte involveret i krigen, kom den til at få konsekvenser for handelsstanden. Handel med store dele af udlandet var – især i starten – besværliggjort. Samtidigt var der også nogle, der kom til at tjene gode penge på krigen – her i blandt de såkaldte [[Aarhus og gullaschbaronerne|gullaschbaroner]], der tjente mange penge på at sælge tvivlsom konserves til den tyske front. Værre blev det i årene umiddelbart efter krigen, hvor banksammenbrud, svingene valutakurser, arbejdsløshed og strejker kom til at præge første halvdel af 1920’erne. | |||
==== Navneskifte og nye vedtægter ==== | |||
Aarhus Handelsforening skiftede i 1942 officielt navn til Aarhus Handelsstandsforening. Navneskiftet havde været meget længe undervejs og de fleste af landets andre handelsforeninger havde allerede taget navneskiftet til handelsstandsforening. Allerede i 1930 havde man i Aarhus Handelsforenings love optaget, at navnet Aarhus Handelsstandsforening også kunne benyttes. | |||
Få år efter det officielle navneskifte var foretaget, skulle foreningen forholde sig til endnu et. Nemlig da byrådet i 1949 besluttede at skifte stavemåden af Aarhus til Århus. Foreningen agiterede stærkt for at beholde den gamle stavemåde, da man frygtede, at det for udlandet ukendt Å ville gå ud over handlen. | |||
Foreningens navn var ikke det eneste, der ændrede sig i første halvdel af 1900-tallet. Også foreningens vedtægter blev moderniseret, så de kom til at lyde: | |||
''a) ”at virke til fremme af handel, skibsfart, industri og dermed forbundne erhverv, såvel i almindelighed som særlig for Aarhus by, samt at varetage medlemmernes interesseret og rettigheder; '' | |||
''b) at give unge mennesker af handelsstanden adgang til teoretisk købmandsuddannelse gennem opretholdelsen af en god handelsskole.”'' | |||
De nye vedtægter kom til at betyde en udvidelse af foreningens arbejdsområde. Derudover blev der også gennemført betydelige lempelser i forhold til medlemskrav, så ansøgere nu kunne være ''”enhver handlende og fabrikant, som har næringsadkomst i Aarhus og nærmeste omegn, direktører, herværende dampskibsredere, bank- og sparekassebestyrere, beskikkede mæglere og vejere, apotekere samt forretningsførere med lovlig anmeldt prokura. Optagelse finder sted, når bestyrelsens flertal stemmer derfor.”'' Selv hvis førnævnte krav ikke blev opfyldt, kunne bestyrelsen enstemmigt vælge at optage andre. Modsat tidligere kunne bestyrelsen dog også afvise medlemmer. | |||
En vigtig del af handelsstandsforeningens arbejde var at anbefale dets medlemmer tildeling af valuta ved Provinshandelskammeret. Uden en sådan anbefaling var det svært for de handlende at gøre forretning med udlandet. Ved anbefalingerne skulle foreningen tage stillingen til det ansøgende firmas branche, historie, økonomisk formåen osv. | |||
Den primære kommunikation mellem foreningen og dens medlemmer var gennem møder, cirkulæreskrivelser og bladet Handels-Nyt. De årlige generalforsamlinger blev ofte afholdt på byens fineste etablissementer, som [[Hotel Royal]] eller [[Hotel Regina]] i Reginakomplekset. | |||
==== Med bil og fly ==== | |||
Lige fra foreningens stiftelse i 1862 har infrastrukturen været et hjertebarn for foreningen. Under og umiddelbart efter 2. verdenskrig behandlede foreningen forskellige ansøgninger om tilladelse til udrejse til udlandet og købstilladelse af biler, der først i 1957 blev helt frit tilgængelige efter besættelsestidens rationering. Foreningen så hurtigt en fordel i at skaffe flere biler og bedre forhold til dem i Aarhus. Flere biler var lig med flere kunder. Der blev derfor nedsat et parkeringsudvalg i 1959 for forbedre parkeringsmuligheder i byen. Udvalget arbejdede for at øge parkeringspladsernes antal – blandt andet ved at komme med konkrete forslag til byrådet om placering og etablering af nye parkeringspladser. | |||
Foreningen lagde også mange kræfter i arbejdet med at få en [[Aarhus Lufthavn|lufthavn til Aarhus]]. Allerede i foreningens jubilæumsskrift i 1937 kunne man læse: ''”Aarhus kan ikke lade sig distancere paa dette Punkt”'' med henvisning til, at Aarhus burde få en luftrute med direkte forbindelser til udlandet. I 1945 agiterede formand [[Kai Hilmer Blicher (1889-1980)|Kai Blicher]] for anlæggelsen af en lufthavn ved [[Egå]], og mange år senere var det formand og direktør for Pressalit, [[Mogens Koch Boyter (1936-1998)|Mogens Boyter]], der kæmpede for sagen. Som bekendt blev disse planer aldrig ført ud i livet. | |||
==== Uvurderligt skolearbejde ==== | |||
Foreningen fortsatte i 1900-tallet det arbejde indenfor uddannelse, som var påbegyndt helt tilbage i 1865, da foreningen oprettede en [[Aarhus Handelsforenings Aftenskole|aftenskole for handels- og kontorlærlinge]]. I 1905 gik foreningen sammen med [[Den jyske Handelsstands Centralforening]] om at danne [[Den Jydske Handelshøjskole]]. Tilslutning til aftenskolen var så stor, at undervisningen måtte finde sted på fire forskellige skoler i byen, og skolevæsenet til sidst ikke kunne finde lokaler nok. Konsekvensen blev, at forening i 1962 kunne indvie sin egen bygning, den tidligere [[Christiansgades Skole]], som foreningen havde købt for 1 million kr. Skolen, der nu bare hed Aarhus Handelsskole, var ejet af foreningen i modsætning til Den Jydske Handelshøjskole – der i mellemtiden var blevet delt i [[Aarhus Handelshøjskole]] og [[Aarhus Købmandsskole]] – der var selvejende. Bestyrelsen i Købmandsskolen var dog alle udpeget af handelsstandsforeningen, mens det samme gjorde sig gældende for halvdelen af bestyrelsen for Handelshøjskolen. Sidenhen fusionerede handelsskolen og købmandsskolen, og denne kender vi i dag som [[Aarhus Business College]], mens handelshøjskolen i dag er en del af [[Aarhus Universitet]]. Foreningens arbejde indenfor uddannelse har dermed været med til at forme hele landets handelsstand igennem generationer. | |||
==== Kongrescenter og lukkelov ==== | |||
Af andre sager, som foreningen var involveret igennem 1900-tallet, kan nævnes [[Banegraven|overdækningen af banegraven]] – et forslag som for nyligt atter har været oppe at vende. Allerede tilbage i 1962 kæmpede foreningen med formand, konsul [[Sigurd Warrer (1901-1977)|Sigurd Warrer]], i spidsen for en overdækning af banegraven. I 1970’erne og 1980’erne stod en kongressal med plads til store internationale møder også højt på foreningens ønskeseddel. Det ønske blev indfriet da [[Scandinavian Congress Center]] blev indviet i 1995. En liberalisering af lukkeloven var også på foreningens arbejdsprogram. Da foreningen, som i 1979 havde skiftet navn til Aarhus Handelsstands- og Industriforening, i 1987 kunne fejre 125-års jubilæum, blev det blandt andet fejret ved, at byens butikker fik lov til at holde åbent til kl. 17. én lørdag. Den normale lukketid var dengang kl. 12 på lørdage. | |||
I år 2000 skiftede foreningen atter navn; denne gang til det nuværende Erhverv Aarhus. Foreningens formål er i dag: At være en uafhængig interesse- og netværksorganisation og dialogpartner om udviklingen inden for erhverv, kultur og uddannelse i Aarhusregionen. | |||
===Stiftende medlemmer=== | ===Stiftende medlemmer=== | ||
| Linje 187: | Linje 211: | ||
* 1926-1937: [[Niels Barnow (1876-1955)|Konsul Niels Barnow]] | * 1926-1937: [[Niels Barnow (1876-1955)|Konsul Niels Barnow]] | ||
* 1937-1950: [[Kai Hilmer Blicher (1889-1980)|Konsul Kai Blicher]] | * 1937-1950: [[Kai Hilmer Blicher (1889-1980)|Konsul Kai Blicher]] | ||
* 1950-1961: [[Sigurd Warrer | * 1950-1961: [[Sigurd Warrer|Konsul Sigurd Warrer]] | ||
* 1961-1973: [[Henry Jakob Jakobsen (1921-1994)|Grosserer Henry Jakobsen]] | * 1961-1973: [[Henry Jakob Jakobsen (1921-1994)|Grosserer Henry Jakobsen]] | ||
* 1973-1989: Konsul N.C. Nielsen | * 1973-1989: Konsul N.C. Nielsen | ||
