Vandforsyningen i Aarhus: Forskelle mellem versioner
mNo edit summary |
mNo edit summary |
||
| Linje 13: | Linje 13: | ||
=== Vandværkets tilblivelse === | === Vandværkets tilblivelse === | ||
I ældre tider blev købstædernes vandforsyning primært tilvejebragt via brønde i ejendommenes gårde, men i Aarhus indtog også den centralt løbende [[Aarhus Å]] en væsentlig rolle for forsyningen af vand til store dele af midtbyens borgere, og i særdeleshed de ved åen beliggende gårde og værksteder. Da flere andre købstæder i 1850’ernes Danmark havde opført egentlige vandværk, indså man også i Aarhus, at et vandværk ville bidrage til forbedrede praktiske forhold for forsyningen af vand samt. Desuden ville et vandværk sørge for tydeligt forbedrede sanitære forhold. Brøndvandet bød på helbredsmæssige udfordringer for byens borgere, og den dårlige vandkvalitet sandsynliggjorde en øget risiko for sygdom og dødelighed. | I ældre tider blev købstædernes vandforsyning primært tilvejebragt via brønde i ejendommenes gårde, men i Aarhus indtog også den centralt løbende [[Aarhus Å]] en væsentlig rolle for forsyningen af vand til store dele af midtbyens borgere, og i særdeleshed de ved åen beliggende gårde og værksteder. Da flere andre købstæder i 1850’ernes Danmark havde opført egentlige vandværk, indså man også i Aarhus, at et vandværk ville bidrage til forbedrede praktiske forhold for forsyningen af vand samt. Desuden ville et vandværk sørge for tydeligt forbedrede sanitære forhold. Brøndvandet bød på helbredsmæssige udfordringer for byens borgere, og den dårlige vandkvalitet sandsynliggjorde en øget risiko for sygdom og dødelighed. Sygdommen Kolera spredtes af to omgange, og dette særligt i områder af byen med dårligt vand. Sådanne epidemier og andre sygdomme der formodedes relateret til den slette vandforsyning betød, at overvejelserne om anlæggelsen af et vandværk i midten af 1860’erne blev særdeles seriøse. | ||
I oktober 1865 blev en komité nedsat af Aarhus Kommunalbestyrelse med det formål ''”at undersøge hvorvidt og med hvilke bekostninger en vandforsyning for Aarhus Købstad vilde kunne tilvejebringes.”''. Mindre end to år senere forelå den første plan og overslag udarbejdet af ingeniørerne ”English & Hansen” på et anlæg der skulle indtage vand fra Aarhus Å vest for [[Bryggeriet Ceres]], og derefter pumpe vandet videre til filtre anbragt på et afmålt terræn ved landevejene mod Viborg og Silkeborg. Det var ikke uden omkostninger, at et nyt vandværk skulle opføres, og det blev derfor anslået at der forestod en større anlægsudgift forbundet med etableringen på mere end 140.000 rigsdalere. Desuden blev det vurderet, at der skulle afsættes en tillægsudgift på 25.000 rigsdalere til [[mølleejer Weis|Andreas Severin Weis (1815-1889)]] for retten til at tage vand fra Aarhus Å. Disse omkostninger bragte panderynker frem hos kommunalbestyrelsen der behandlede sagen, og man søgte derfor midlertidigt andre veje ved at undersøge muligheden for vandtilførsel igennem artesiske boringer og alternative vandløb syd for byen. Uenigheder om omkostninger og tvivl om vandmængder og tekniske forhold betød at [[byrådet|Aarhus Byråd]] besluttede sig for i 1869 at udsætte sagens behandling til sommeren 1870. | I oktober 1865 blev en komité nedsat af Aarhus Kommunalbestyrelse med det formål ''”at undersøge hvorvidt og med hvilke bekostninger en vandforsyning for Aarhus Købstad vilde kunne tilvejebringes.”''. Mindre end to år senere forelå den første plan og overslag udarbejdet af ingeniørerne ”English & Hansen” på et anlæg der skulle indtage vand fra Aarhus Å vest for [[Bryggeriet Ceres]], og derefter pumpe vandet videre til filtre anbragt på et afmålt terræn ved landevejene mod Viborg og Silkeborg. Det var ikke uden omkostninger, at et nyt vandværk skulle opføres, og det blev derfor anslået at der forestod en større anlægsudgift forbundet med etableringen på mere end 140.000 rigsdalere. Desuden blev det vurderet, at der skulle afsættes en tillægsudgift på 25.000 rigsdalere til [[mølleejer Weis|Andreas Severin Weis (1815-1889)]] for retten til at tage vand fra Aarhus Å. Disse omkostninger bragte panderynker frem hos kommunalbestyrelsen der behandlede sagen, og man søgte derfor midlertidigt andre veje ved at undersøge muligheden for vandtilførsel igennem artesiske boringer og alternative vandløb syd for byen. Uenigheder om omkostninger og tvivl om vandmængder og tekniske forhold betød at [[byrådet|Aarhus Byråd]] besluttede sig for i 1869 at udsætte sagens behandling til sommeren 1870. | ||
Efter i en periode af have fraveget det oprindelige forslag fra English & Hansen, havde stemningen i 1870 vendt sig til, at det nedsatte udvalg igen foreslog at basere det kommende vandværk på Aarhus Mølleå og træffe de nødvendige foranstaltninger til en aftale med Mølleejer Weis samtidig med at lokationen for et nyt vandværk skulle fastlægges til området vest for Ceres bryggeriet. | Efter i en periode af have fraveget det oprindelige forslag fra English & Hansen, havde stemningen i 1870 vendt sig til, at det nedsatte udvalg igen foreslog at basere det kommende vandværk på Aarhus Mølleå og træffe de nødvendige foranstaltninger til en aftale med Mølleejer Weis samtidig med at lokationen for et nyt vandværk skulle fastlægges til området vest for Ceres bryggeriet. | ||
Versionen fra 13. okt. 2022, 09:03
Foto: Ib Nicolajsen, 16-08-2022.
Historien om den nyere tids vandforsyning i Aarhus knytter sig til opførelsen af byens første vandværk beliggende vest for Bryggeriet Ceres. Aarhus Vandværk blev taget i brug 8. december 1872, og med indvielsen af dette nye store anlæg blev kimen lagt til en ny tidsalder hvor forsyningen af vand til byens borgere og erhverv forbedredes og blev mere teknologisk avanceret for hvert årti der skulle følge.
Vandværkets tilblivelse
I ældre tider blev købstædernes vandforsyning primært tilvejebragt via brønde i ejendommenes gårde, men i Aarhus indtog også den centralt løbende Aarhus Å en væsentlig rolle for forsyningen af vand til store dele af midtbyens borgere, og i særdeleshed de ved åen beliggende gårde og værksteder. Da flere andre købstæder i 1850’ernes Danmark havde opført egentlige vandværk, indså man også i Aarhus, at et vandværk ville bidrage til forbedrede praktiske forhold for forsyningen af vand samt. Desuden ville et vandværk sørge for tydeligt forbedrede sanitære forhold. Brøndvandet bød på helbredsmæssige udfordringer for byens borgere, og den dårlige vandkvalitet sandsynliggjorde en øget risiko for sygdom og dødelighed. Sygdommen Kolera spredtes af to omgange, og dette særligt i områder af byen med dårligt vand. Sådanne epidemier og andre sygdomme der formodedes relateret til den slette vandforsyning betød, at overvejelserne om anlæggelsen af et vandværk i midten af 1860’erne blev særdeles seriøse.
I oktober 1865 blev en komité nedsat af Aarhus Kommunalbestyrelse med det formål ”at undersøge hvorvidt og med hvilke bekostninger en vandforsyning for Aarhus Købstad vilde kunne tilvejebringes.”. Mindre end to år senere forelå den første plan og overslag udarbejdet af ingeniørerne ”English & Hansen” på et anlæg der skulle indtage vand fra Aarhus Å vest for Bryggeriet Ceres, og derefter pumpe vandet videre til filtre anbragt på et afmålt terræn ved landevejene mod Viborg og Silkeborg. Det var ikke uden omkostninger, at et nyt vandværk skulle opføres, og det blev derfor anslået at der forestod en større anlægsudgift forbundet med etableringen på mere end 140.000 rigsdalere. Desuden blev det vurderet, at der skulle afsættes en tillægsudgift på 25.000 rigsdalere til Andreas Severin Weis (1815-1889) for retten til at tage vand fra Aarhus Å. Disse omkostninger bragte panderynker frem hos kommunalbestyrelsen der behandlede sagen, og man søgte derfor midlertidigt andre veje ved at undersøge muligheden for vandtilførsel igennem artesiske boringer og alternative vandløb syd for byen. Uenigheder om omkostninger og tvivl om vandmængder og tekniske forhold betød at Aarhus Byråd besluttede sig for i 1869 at udsætte sagens behandling til sommeren 1870.
Efter i en periode af have fraveget det oprindelige forslag fra English & Hansen, havde stemningen i 1870 vendt sig til, at det nedsatte udvalg igen foreslog at basere det kommende vandværk på Aarhus Mølleå og træffe de nødvendige foranstaltninger til en aftale med Mølleejer Weis samtidig med at lokationen for et nyt vandværk skulle fastlægges til området vest for Ceres bryggeriet.
I stedet for den primitive måde hvorpå vand blev hevet op af træ- og stenbrønde blev det nye vandværk spækket med tidens nyeste og mest moderne dampkedler- og maskiner, filtre, pumper, bundfældningsbassiner og højdebeholdere. Til at varetage vandværkets interesser udnævntes havne- og stadsingeniør Poul Breineberg Obel (1839-1903) til vandinspektør og kobbersmed Birnbaum blev ansat som maskinmester.
Aarhus Å vedblev med at være den primære ressource for vandforsyningen i byen helt indtil 1902, hvorefter vandindtagningen skete fra artesiske boringer i Stavtrup og Viby hvorfra der tilkobledes en gravitationsledning af beton til vandværket.
Vandværkets børnesygdomme
Selv med nyt mandskab, maskineri og avancerede metoder til rensning af vand oplevede Aarhus i midten af 1870’erne to stærke tyfusepidemier. Stiftsfysikus Chr. Weis skrev i juni 1876 i en meddelelse til byrådet: ’’’”Så længe som jeg har været læge i Aarhus, i henved 39 år, har denne by mere end nogen anden ligestillet været hjemsøgt af sygdomme og sygelighed, særlig af de sygdomme, som fortrinsvis står i årsagsforhold til slet drikkevand, nemlig tyfoid feber, diarré, kolerine, kirtelsyge, tæring, ligesom også andre epidemiske sygdomme her var mere ødelæggende end i andre byer”’’’. Rensning af vandet i vandværket skærpedes derfor yderligere med tilføjelse af et fjerde filter i 1878 tilsvarende de tre der var blev bygget ved vandværkets anlæggelse i 1872. Trods de mange forbedrede forhold for befolkningen opstod der alligevel flere særegne oplevelser af den negative slags. Der var behov for at skride også ind overfor adskillige forureningskilder i nærheden af vandværket, og særligt henlæggelsen af møddinger med latringødninger på den nordlige side af åen kom i fokus. Byens drikkevand blev også i flere dage op mod julen i 1873 blandet med saltvand da åens vand ved højvande var blevet bragt helt op til vandværket. Dette blev først løst med opførelsen af en ny slusebro ved Vester Allé i 1894. Der blev dermed sørget for at lukke af for havvandets indtrængen, men det samme kunne ikke siges om igler, orme og ål der fra tid til anden fulgte med ud af hanerne.
Vandværkets betydning
Det nævnes ofte at havnen og jernbanen var væsentlige forudsætninger for byens store vækst i midten til slutningen af 1800-tallet, og mens disse bestemt var hovedårsager til udviklingen, bør man ej glemme at en god og stabil vandforsyning også bidrog til befolkningens ve og vel i disse årtier. Byen voksede, og behovet for at udvide vandforsyningen til at dække større dele af byen var af stor vigtighed. Der blev foretaget større anlægsarbejder for at ledningsnettet kunne følge med resten af byens infrastruktur. Brolægningen af Aarhus led i det henseende meget under de store omvæltninger i vand-, gas- og kloakledningsarbejdet i 1890’erne. Budgetterne for og arbejdet med gader og veje kunne ikke holde trit med byens vækst. Over kloakledninger sås det 1896, at brolægningen satte sig og gav anledning til dannelsen af store vandpytter, som gjorde nogle veje ufarbare. Med overgangen fra damptrykvandværk til vandindtagning via artesiske boringer igennem betonrørledninger med fald var et ny kapital i vandforsyningens historie påbegyndt. Et synligt og markant vartegn på denne nye tid varsledes ved opførelsen af det storslåede vandtårn ved Randersvej på Christiansbjerg.
Vandforsyningen i Aarhus på Aarhusarkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Vandforsyningen+i+Aarhus |
Litteratur og kilder
- O. Jørgensen. Aarhus Vandværk 1872-1922. Vandværksudvalgets Foranstaltning. Magnus Frederiksens Bogtrykkeri. 1922.
- Århus Kommune. Stadsingeniørens Kontor 1869-1994. 125års Jubilæumsskrift. Århus Kommunes Trykkeri.
- Årsrapport 2021 for Aarhus Vand.
- Aarhus Stiftstidende. Århus Vand A/S, Nyt navn - nyt selskab. 02-02-2010.
- J. P. Trap Danmark VIII, Århus Amt. Femte Udgave. G.E.C. Gads Forlag. 1963.
