Helligånds Sogn: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
mNo edit summary
Linje 4: Linje 4:


I sognet er [[Helligåndskirken]]. Kirken er opført i 1984 ved arkitketfirmaet [[Sahl og Thomsen]].Før den blev opført, brugte man den første Helligåndskirke på Snogebæksvej fra 1973 til 1984, det var en vandrekirke udlejet af Kirkefonden. Der findes en sociologisk undersøgelse fra 2006 om brugerne af kirken. Undersøgelsen viser blandt andet, at det ikke kun er ældre der bruger kirken, og at nadveren er "et hit" blandt de unge.
I sognet er [[Helligåndskirken]]. Kirken er opført i 1984 ved arkitketfirmaet [[Sahl og Thomsen]].Før den blev opført, brugte man den første Helligåndskirke på Snogebæksvej fra 1973 til 1984, det var en vandrekirke udlejet af Kirkefonden. Der findes en sociologisk undersøgelse fra 2006 om brugerne af kirken. Undersøgelsen viser blandt andet, at det ikke kun er ældre der bruger kirken, og at nadveren er "et hit" blandt de unge.
== Se også ==
* [[Sogne i Aarhus Kommune]]


== Helligånds Sogn på AarhusArkivet ==
== Helligånds Sogn på AarhusArkivet ==

Versionen fra 6. sep. 2022, 09:58

Helligånds Sogn er et sogn i Aarhus Kommune og hører under Aarhus Vestre Provsti. Sognet blev udskilt fra Christians Sogn i 1974.

Der er pr. 1.1. 2020 9.106 indbyggere i sognet og heraf er 4.330 folkekirkemedlemmer.

I sognet er Helligåndskirken. Kirken er opført i 1984 ved arkitketfirmaet Sahl og Thomsen.Før den blev opført, brugte man den første Helligåndskirke på Snogebæksvej fra 1973 til 1984, det var en vandrekirke udlejet af Kirkefonden. Der findes en sociologisk undersøgelse fra 2006 om brugerne af kirken. Undersøgelsen viser blandt andet, at det ikke kun er ældre der bruger kirken, og at nadveren er "et hit" blandt de unge.

Se også

Helligånds Sogn på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Helligånds Sogn

Kilder og henvisninger