Jørgen Nielsen (1789-1853): Forskelle mellem versioner

ingen redigeringsopsummering
No edit summary
No edit summary
Linje 31: Linje 31:


Desuden var Jørgen Nielsen i 1844 blevet valgt som stænderdeputeret for [[Aarhus Købstadskommune|Aarhus Købstad]].
Desuden var Jørgen Nielsen i 1844 blevet valgt som stænderdeputeret for [[Aarhus Købstadskommune|Aarhus Købstad]].
Jørgen Nielsen var dygtig til sit arbejde, men også en vellidt borger i Aarhus. En erindring om ham, nedfældet af Rasmus Nielsen i bogen ''Aarhus i 1840'erne'', beskriver ham som følgende:
: ''"Byfoged Nielsen havde været i Aarhus siden 1815. Han kjendte saagodtsom alle Aarhusianere personligt, og da han var en Mand af stor Dygtighed og Hæderlighed, nød han i høi Grad Befolkningens Tillid. Da han tillige var en begavet og vindende Personlighed, faldt det ham ikke vanskeligt at holde Orden. Mangfoldige Sager ordnede han underhaanden i al Stilhed. Det var ikke saameget Politimesteren, Folk søgte Raad og Veiledning hos, det var Manden. Men det maa ogsaa indrømmes, at Aarhusianerne vare gode at komme til rette med."''


===Byfoged, politimester og rådmand===
===Byfoged, politimester og rådmand===
Linje 42: Linje 39:
Det betød, at borgmesteren mistede en stor del af sine beføjelser. Til gengæld lagde den nye ordning både skiftevæsnet og auktionsvæsnet under borgmesteren, mens byfoged- og politimesterembederne blev lagt sammen og fik tillagt en position som rådmand. Samtidig blev politiassistent stillingen ophævet.
Det betød, at borgmesteren mistede en stor del af sine beføjelser. Til gengæld lagde den nye ordning både skiftevæsnet og auktionsvæsnet under borgmesteren, mens byfoged- og politimesterembederne blev lagt sammen og fik tillagt en position som rådmand. Samtidig blev politiassistent stillingen ophævet.


Den tidligere borgmesters død og den nye deling af borgmester- og politiembedet betød, at to nye personer skulle vælges til bestride posterne i 1848. Den nye borgmester blev [[Christian Ehlers Hertz (1795-1866)|Christian Ehlers Hertz]], og Jørgen Nielsen blev forfremmet fra politiassistent til at blive Aarhus nye byfoged, politimester og rådmand.
Den tidligere borgmesters død og den nye deling af borgmester- og politiembedet betød, at to nye personer skulle vælges til bestride posterne i 1848. Den nye borgmester blev [[Christian Ehlers Hertz (1795-1866)|Christian Ehlers Hertz]], og Jørgen Nielsen blev forfremmet fra politiassistent til at blive Aarhus' nye byfoged, politimester og rådmand.
 
Jørgen Nielsen var god til sit arbejde, men også en vellidt borger i Aarhus. En erindring om ham, nedfældet af Rasmus Nielsen i bogen ''Aarhus i 1840'erne'', beskriver ham som følgende:
: ''"Byfoged Nielsen havde været i Aarhus siden 1815. Han kjendte saagodtsom alle Aarhusianere personligt, og da han var en Mand af stor Dygtighed og Hæderlighed, nød han i høi Grad Befolkningens Tillid. Da han tillige var en begavet og vindende Personlighed, faldt det ham ikke vanskeligt at holde Orden. Mangfoldige Sager ordnede han underhaanden i al Stilhed. Det var ikke saameget Politimesteren, Folk søgte Raad og Veiledning hos, det var Manden. Men det maa ogsaa indrømmes, at Aarhusianerne vare gode at komme til rette med."''


Jørgen Nielsens politistyrke bestod kun af tre mand, men i 1849 fik han borgerrepræsentationen overtalt til at ansætte én til. Arresten lå i [[Aarhus Rådhus (Store Torv)]], mens politistationen lå i byfogedens hjem. I midten af 1800-tallet tjente et værelse i byfoged Jørgen Nielsens gård i [[Guldsmedgade]] som byfogedkontor og politikammer. Her forhørte han lovovertrædere og gav bøder for mindre ordensforseelser.
Jørgen Nielsens politistyrke bestod kun af tre mand, men i 1849 fik han borgerrepræsentationen overtalt til at ansætte én til. Arresten lå i [[Aarhus Rådhus (Store Torv)]], mens politistationen lå i byfogedens hjem. I midten af 1800-tallet tjente et værelse i byfoged Jørgen Nielsens gård i [[Guldsmedgade]] som byfogedkontor og politikammer. Her forhørte han lovovertrædere og gav bøder for mindre ordensforseelser.
10.894

redigeringer