Carl Gustav Rosenørn (1784-1858): Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
m (Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.*?)\|(.*?)}}" to "<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=$1 longitude=$2> { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...)
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
'''Carl Gustav Rosenørn''' blev født den 14. december 1784 på Hersomgård ved Viborg og døde 27. juni 1858 på Nørholm gods ved Varde. Han var søn af major og kammerherre Christian Rosenørn og Christine Marie Wormskjold.
'''Carl Gustav Rosenørn''' var [[Aarhus Stift#Stiftamtmand|stiftamtmand] i Aarhus i 1828-1843.


Rosenørn var jurist. Fra 1814 til 1825 var han byfoged i Varde. I 1821 blev han justitsråd. Mellem 1826 og 1828 var han amtmand for Skanderborg og Vejle amter. I 1836 blev han medlem af Viborg stænderforsamling, og blev vicepræsident herfor. Han blev senere kongevalgt medlem af forsamlingen.
Født den 14. december 1784 på Hersomgård ved Viborg, død 27. juni 1858 på Nørholm gods ved Varde.


I 1828 blev han [[Aarhus Stift#Stiftamtmand|stiftamtmand]] for Århus Stift og amtmand for Århus amt, og bosatte sig på [[Jægergården]], hvortil han senere flyttede stiftamtets kontor. I 1843 fik han bevilget afsked fra stillingen på grund af øjensvaghed, og flyttede herefter til Nørholm ved Varde, hvor han døde.
Søn af major og kammerherre Christian Rosenørn og Christine Marie Wormskjold.


==KIlde og litteratur==
Gift 29. august 1777 i Lunderup i Rise Sogn ved Aabenraa med Mette Magrethe Wormskiold (1786-1858). Sammen fik de seks børn, herunder [[Christian Rosenørn (1816-1831)]], [[Peter Rosenørn (1818-1836)]], [[Poul Emil Rosenørn (1819-1888)]], [[Christine Marie Rosenørn (1821-1852)]], [[Axel Rosenørn (1824-1891)]] og [[Peder Otto Rosenørn (1825-1880)]].
*Dansk Biografisk Leksikon. 1887-1905
 
*''Ib Gejl'' (red): Århus Byens Borgere 1165-2000. 2000
===Karriere===
Rosenørn var jurist og tog sin juridiske embedseksamen i 1804. Herefter tjente han i kancelliet og blev medlem af prisretten i Aarhus i 1811-1812. Fra 1814 til 1825 var han byfoged i Varde, og i 1821 blev han justitsråd.
 
I 1825 blev han amtmand i Skanderborg, men blev hurtigt flyttet til Vejle, hvor han bestred posten frem til 1828. Dette år blev han stiftamtmand i Aarhus og fulgte dermed i sin bror, [[Peder Otto Rosenørn|Peder Otto Rosenørns]], fodspor, da denne var den afgående stiftamtmand. Han bosatte sig i [[Jægergården]], hvortil han senere flyttede stiftamtets kontor.
 
Carl Gustav Rosenørn var meget interesseret i jagt og havde jagtretten ikke blot på [[Aarhus bymark]], men også i [[Vester Lisbjerg Herred|Vester Lisbjerg]], [[Hasle]], [[Sabro]], [[Framlev]] og [[Ning Herred|Ning herreder]]. Han tog livligt del i det politiske liv og var medlem af den jyske stænderforsamling som deputeret for Varde, Ringkøbing, Holstebro og Lemvig. En tid var han ligefrem stænderforsamlingens viceformand. I 1836 blev han medlem af Viborg stænderforsamling, hvor han ligeledes blev viceformand og senere blev kongevalgt medlem.
 
I 1843 fik han bevilget afsked fra stillingen som stiftamtmand i Aarhus på grund af øjensvaghed og flyttede herefter til Nørholm ved Varde, hvor han døde.
 
===Erindringer om Rosenørn===
En erindring om Carl Gustav Rosenørn, nedfældet af Rasmus Nielsen i bogen Aarhus i 1840'erne, beskriver ham som følgende:
: ''"Den gamle, høist elskværdige men meget aparte Stiftamtmand Kammerherre Rosenørn er før omtalt. En dygtig Embedsmand var han, en sand Adelsmand trods sine borgerlige Vaner. Han boede udenfor Byen paa Jægergaarden. Han tog Afsked paa Grund af Alder og reiste bort fra Byen til Nørholm ved Varde."''


[[Kategori:Embedsmænd]]
Han blev også erindret af biskop Jens Paludan-Müller, der satte pris på sin ''"dygtige Medarbeider i vort offentlige Penge- og Regnskabsvæsen"'', da han først havde vænnet sig til Rosensørns såkaldte ''"Bizzarier og Paradoxer"''. I et brev til sin søn skrev Paludan-Müller om Rosenørn: ''"Han havde altid en bestemt Mening og var determineret i sine Beslutninger, og da jeg først havde vundet Tillid til hans Mening og hans Dygtighed, convenerede hans Bestemthed mig meget"''.


<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.148848 longitude=10.207292>
Carl Gustav Rosenørn var desuden et vellidt medlem af klubben Polyhymnia, og da han flyttede fra Aarhus i 1843, afholde klubben en afskedsmiddag, hvor Rosenørn blev forsikret om, at han som stiftamtmand havde ''"erhvervet sig Alles Tillid, uindskrænkede Høiagtelse og Hengivenhed"''.
{
  "type": "Feature",
  "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.207292, 56.148848] },
  "properties": {
    "marker-symbol": "marker",
    "marker-size": "medium",
    "marker-color": "0050d0"
  }
}
</mapframe>


==Litteratur og kilder==
*Rasmus Nielsen: "Aarhus i 1940-erne", Ny udgave med oplysende noter af Emanuel Sejr, Aarhus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1959.
*Dansk Biografisk Leksikon. 1887-1905
*Ib Gejl (red): Århus Byens Borgere 1165-2000. 2000
*Slægten Reventlow og C.G. Rosenørn, https://reventlow.dk/tng/getperson.php?personID=I11726&tree=reventlow


<!-- Koordinaterne er på Jægergården -->
[[Kategori:Embedsmænd]]

Versionen fra 23. aug. 2022, 10:07

Carl Gustav Rosenørn var [[Aarhus Stift#Stiftamtmand|stiftamtmand] i Aarhus i 1828-1843.

Født den 14. december 1784 på Hersomgård ved Viborg, død 27. juni 1858 på Nørholm gods ved Varde.

Søn af major og kammerherre Christian Rosenørn og Christine Marie Wormskjold.

Gift 29. august 1777 i Lunderup i Rise Sogn ved Aabenraa med Mette Magrethe Wormskiold (1786-1858). Sammen fik de seks børn, herunder Christian Rosenørn (1816-1831), Peter Rosenørn (1818-1836), Poul Emil Rosenørn (1819-1888), Christine Marie Rosenørn (1821-1852), Axel Rosenørn (1824-1891) og Peder Otto Rosenørn (1825-1880).

Karriere

Rosenørn var jurist og tog sin juridiske embedseksamen i 1804. Herefter tjente han i kancelliet og blev medlem af prisretten i Aarhus i 1811-1812. Fra 1814 til 1825 var han byfoged i Varde, og i 1821 blev han justitsråd.

I 1825 blev han amtmand i Skanderborg, men blev hurtigt flyttet til Vejle, hvor han bestred posten frem til 1828. Dette år blev han stiftamtmand i Aarhus og fulgte dermed i sin bror, Peder Otto Rosenørns, fodspor, da denne var den afgående stiftamtmand. Han bosatte sig i Jægergården, hvortil han senere flyttede stiftamtets kontor.

Carl Gustav Rosenørn var meget interesseret i jagt og havde jagtretten ikke blot på Aarhus bymark, men også i Vester Lisbjerg, Hasle, Sabro, Framlev og Ning herreder. Han tog livligt del i det politiske liv og var medlem af den jyske stænderforsamling som deputeret for Varde, Ringkøbing, Holstebro og Lemvig. En tid var han ligefrem stænderforsamlingens viceformand. I 1836 blev han medlem af Viborg stænderforsamling, hvor han ligeledes blev viceformand og senere blev kongevalgt medlem.

I 1843 fik han bevilget afsked fra stillingen som stiftamtmand i Aarhus på grund af øjensvaghed og flyttede herefter til Nørholm ved Varde, hvor han døde.

Erindringer om Rosenørn

En erindring om Carl Gustav Rosenørn, nedfældet af Rasmus Nielsen i bogen Aarhus i 1840'erne, beskriver ham som følgende:

"Den gamle, høist elskværdige men meget aparte Stiftamtmand Kammerherre Rosenørn er før omtalt. En dygtig Embedsmand var han, en sand Adelsmand trods sine borgerlige Vaner. Han boede udenfor Byen paa Jægergaarden. Han tog Afsked paa Grund af Alder og reiste bort fra Byen til Nørholm ved Varde."

Han blev også erindret af biskop Jens Paludan-Müller, der satte pris på sin "dygtige Medarbeider i vort offentlige Penge- og Regnskabsvæsen", da han først havde vænnet sig til Rosensørns såkaldte "Bizzarier og Paradoxer". I et brev til sin søn skrev Paludan-Müller om Rosenørn: "Han havde altid en bestemt Mening og var determineret i sine Beslutninger, og da jeg først havde vundet Tillid til hans Mening og hans Dygtighed, convenerede hans Bestemthed mig meget".

Carl Gustav Rosenørn var desuden et vellidt medlem af klubben Polyhymnia, og da han flyttede fra Aarhus i 1843, afholde klubben en afskedsmiddag, hvor Rosenørn blev forsikret om, at han som stiftamtmand havde "erhvervet sig Alles Tillid, uindskrænkede Høiagtelse og Hengivenhed".

Litteratur og kilder

  • Rasmus Nielsen: "Aarhus i 1940-erne", Ny udgave med oplysende noter af Emanuel Sejr, Aarhus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1959.
  • Dansk Biografisk Leksikon. 1887-1905
  • Ib Gejl (red): Århus Byens Borgere 1165-2000. 2000
  • Slægten Reventlow og C.G. Rosenørn, https://reventlow.dk/tng/getperson.php?personID=I11726&tree=reventlow
Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Carl_Gustav_Rosenørn_(1784-1858)&oldid=70484"