City: Forskelle mellem versioner

(En mellemliggende version af den samme bruger vises ikke)

Linje 25:

===Middelalderbyen blev grundlagt===

I løbet af 1000-1100-årene voksede byen omkring [[Skt. Nicolai Domkirke|Skt. Nicolai Kirke]], [[Skt. Olufs Kirke|Skt. Oluf Kirke]] og [[Møllekirkegården|Vor Frue Kirke]], og det var særligt etableringen af disse gejstlige institutioner, der prægede byens udvikling i 1000 og 1100-tallet. Sankt Oluf og Vor Frue blev begge opført i 1100-tallet i henholdsvis byens nordlige ende i det nuværende Mejlgade og i den vestlige ende af byen ved den nuværende Mølleparken. Senere opførte man helligåndshus (hospital) ved [[Immervad]] og en [[Sct. Karensgård|Sankt Karensgård]] for spedalske ved [[Grønnegade]].

I løbet af 1000-1100-årene voksede byen omkring [[Skt. Nicolai Domkirke|Skt. Nicolai Kirke]], [[Skt. Olufs Kirke|Skt. Oluf Kirke]] og [[Møllekirkegården|Vor Frue Sognekirke]] (ikke at forveksle med nutidens [[Vor Frue Kirke]]), og det var særligt etableringen af disse gejstlige institutioner, der prægede byens udvikling i 1000 og 1100-tallet. Sankt Oluf og Vor Frue blev begge opført i 1100-tallet i henholdsvis byens nordlige ende i det nuværende Mejlgade og i den vestlige ende af byen ved den nuværende Mølleparken. Senere opførte man helligåndshus (hospital) ved [[Immervad]] og en [[Sct. Karensgård|Sankt Karensgård]] for spedalske ved [[Grønnegade]].

Gennem middelalderen var Aarhus præget af den magtbalance, som fandtes mellem konge, biskop og borgerne. Der blev aldrig opført en kongeborg i Aarhus, men byen havde alligevel en stor magtpolitisk betydning for kongemagten. Blandt andet på grund af de flådefaciliteter, der var i Viby. Bispesædet blev genetableret efter den norske konge Harald Hårderådes overfald på byen i 1050. Det betød, at man opførte en [[Skt. Nicolai Domkirke|domkirke]], der blev viet til Sankt Nikolai omkring år 1100. Kirken blev lagt uden for volden, hvor en ældre kirke tidligere havde ligget. I dag ligger [[Vor Frue Kirke]] på stedet.

Linje 31:

Havnens handelsmuligheder og byens bispesæde betød, at Aarhus i middelalderen kunne udvikle sig til en vigtig handelsby. Der kom en øget handel med eksempelvis Norge og Tyskland, som bragte en god økonomi til Aarhus. Det afspejlede sig i byens bebyggelse og udvikling. Kirken var på dette tidspunkt blandt andet bygherre for en lang række større bygninger. Byen oplevede desuden en større befolkningstilvækst i middelalderen, hvilket betød, at byen voksede både nord og syd for [[Aarhus Å|åen]].

Arkæologiske undersøgelser har peget på flere bygningslevn fra middelalderen. Det drejer sig blandt andet om de [[Aarhus Rådhus (Store Torv)|to rådhuse]] på [[Store Torv]], [[Bispegården]] nord for [[domkirken]], [[Aarhus Bispegård|Kapitelhuset]] under Bispetorv og [[~~Karmeliterklosteret~~]] mellem [[Frederiksgade]] og [[Christiansgade]].

Arkæologiske undersøgelser har peget på flere bygningslevn fra middelalderen. Det drejer sig blandt andet om de [[Aarhus Rådhus (Store Torv)|to rådhuse]] på [[Store Torv]], [[Bispegården]] nord for [[domkirken]], [[Aarhus Bispegård|Kapitelhuset]] under Bispetorv og [[Karmeliterklostret]] mellem [[Frederiksgade]] og [[Christiansgade]].

[[Fil:Aarhus 1675 Resen atlas.jpg|350px|thumb|right|Kort over Aarhus. Det ældste Aarhus lå nogenlunde på det område, der udgør City i dag. Resens Atlas Danicus, 1675]]

@@ Linje 25: / Linje 25: @@
 ===Middelalderbyen blev grundlagt===
-I løbet af 1000-1100-årene voksede byen omkring [[Skt. Nicolai Domkirke|Skt. Nicolai Kirke]], [[Skt. Olufs Kirke|Skt. Oluf Kirke]] og [[Møllekirkegården|Vor Frue Kirke]], og det var særligt etableringen af disse gejstlige institutioner, der prægede byens udvikling i 1000 og 1100-tallet. Sankt Oluf og Vor Frue blev begge opført i 1100-tallet i henholdsvis byens nordlige ende i det nuværende Mejlgade og i den vestlige ende af byen ved den nuværende Mølleparken. Senere opførte man helligåndshus (hospital) ved [[Immervad]] og en [[Sct. Karensgård|Sankt Karensgård]] for spedalske ved [[Grønnegade]].
+I løbet af 1000-1100-årene voksede byen omkring [[Skt. Nicolai Domkirke|Skt. Nicolai Kirke]], [[Skt. Olufs Kirke|Skt. Oluf Kirke]] og [[Møllekirkegården|Vor Frue Sognekirke]] (ikke at forveksle med nutidens [[Vor Frue Kirke]]), og det var særligt etableringen af disse gejstlige institutioner, der prægede byens udvikling i 1000 og 1100-tallet. Sankt Oluf og Vor Frue blev begge opført i 1100-tallet i henholdsvis byens nordlige ende i det nuværende Mejlgade og i den vestlige ende af byen ved den nuværende Mølleparken. Senere opførte man helligåndshus (hospital) ved [[Immervad]] og en [[Sct. Karensgård|Sankt Karensgård]] for spedalske ved [[Grønnegade]].
 Gennem middelalderen var Aarhus præget af den magtbalance, som fandtes mellem konge, biskop og borgerne. Der blev aldrig opført en kongeborg i Aarhus, men byen havde alligevel en stor magtpolitisk betydning for kongemagten. Blandt andet på grund af de flådefaciliteter, der var i Viby. Bispesædet blev genetableret efter den norske konge Harald Hårderådes overfald på byen i 1050. Det betød, at man opførte en [[Skt. Nicolai Domkirke|domkirke]], der blev viet til Sankt Nikolai omkring år 1100. Kirken blev lagt uden for volden, hvor en ældre kirke tidligere havde ligget. I dag ligger [[Vor Frue Kirke]] på stedet.
@@ Linje 31: / Linje 31: @@
 Havnens handelsmuligheder og byens bispesæde betød, at Aarhus i middelalderen kunne udvikle sig til en vigtig handelsby. Der kom en øget handel med eksempelvis Norge og Tyskland, som bragte en god økonomi til Aarhus. Det afspejlede sig i byens bebyggelse og udvikling. Kirken var på dette tidspunkt blandt andet bygherre for en lang række større bygninger. Byen oplevede desuden en større befolkningstilvækst i middelalderen, hvilket betød, at byen voksede både nord og syd for [[Aarhus Å|åen]].
-Arkæologiske undersøgelser har peget på flere bygningslevn fra middelalderen. Det drejer sig blandt andet om de [[Aarhus Rådhus (Store Torv)|to rådhuse]] på [[Store Torv]], [[Bispegården]] nord for [[domkirken]], [[Aarhus Bispegård|Kapitelhuset]] under Bispetorv og [[Karmeliterklosteret]] mellem [[Frederiksgade]] og [[Christiansgade]].
+Arkæologiske undersøgelser har peget på flere bygningslevn fra middelalderen. Det drejer sig blandt andet om de [[Aarhus Rådhus (Store Torv)|to rådhuse]] på [[Store Torv]], [[Bispegården]] nord for [[domkirken]], [[Aarhus Bispegård|Kapitelhuset]] under Bispetorv og [[Karmeliterklostret]] mellem [[Frederiksgade]] og [[Christiansgade]].
 [[Fil:Aarhus 1675 Resen atlas.jpg|350px|thumb|right|Kort over Aarhus. Det ældste Aarhus lå nogenlunde på det område, der udgør City i dag. Resens Atlas Danicus, 1675]]