Mathilde Kirstine Malling (1819-1874): Forskelle mellem versioner

m
m (MiaGulvadJørgensen flyttede siden Mathilde Malling til Mathilde Kirstine Malling (1819-1874): Manglede årstal og fejl i titlen)
Linje 9: Linje 9:
Niels Mallings tidlige død i 1862 i en alder af 53 år efterlader Mathilde på 43 år i en svær situation alene med deres 5 børn i alderen 3 til 13. Skal hun gifte sig igen, sælge købmandshandelen eller noget helt tredje?
Niels Mallings tidlige død i 1862 i en alder af 53 år efterlader Mathilde på 43 år i en svær situation alene med deres 5 børn i alderen 3 til 13. Skal hun gifte sig igen, sælge købmandshandelen eller noget helt tredje?


[[Mathilde Malling]] eller Mallings Enke, som hun konsekvent bliver omtalt af samtiden tager udfordringen op og fortsætter med købmandshandelen, men forsøger sig også med nye initiativer i form af russiske bade, hvad vi i dag vil kalde et wellness center. Samtidig med reducerer hun familiens ejendomsportefølje yderligere.
[[Mathilde Kirstine Malling (1819-1874)]] eller Mallings Enke, som hun konsekvent bliver omtalt af samtiden tager udfordringen op og fortsætter med købmandshandelen, men forsøger sig også med nye initiativer i form af russiske bade, hvad vi i dag vil kalde et wellness center. Samtidig med reducerer hun familiens ejendomsportefølje yderligere.


Man kan ikke sige, at Mathilde har succes med sine aktiviteter, enten er hun forud for sin tid, eller også er tiderne med den klassiske købmandshandel med korn og brændevinsbrænding uigenkaldeligt forbi. Hun afvikler godt nok slægtens ejendomme, bl.a. sin toft (matr. nr. 3, Marselisborg) nær Sukkerhuset til ingeniørkaptajn Dalgas, men beholder købmandsgården og Enkesædet (Dynkarken 43), hvilket synes at være fornuftigt nok, eftersom købmandsgårdens aktiviteter ikke længere behøver sådanne besiddelser. Til gengæld driver hun en omfattende udlejning af boliger i købmandsgården, ligesom militæret efter krigen i 1864 har indlogeret op mod 100 soldater om sommeren og 35 om vinteren.
Man kan ikke sige, at Mathilde har succes med sine aktiviteter, enten er hun forud for sin tid, eller også er tiderne med den klassiske købmandshandel med korn og brændevinsbrænding uigenkaldeligt forbi. Hun afvikler godt nok slægtens ejendomme, bl.a. sin toft (matr. nr. 3, Marselisborg) nær Sukkerhuset til ingeniørkaptajn Dalgas, men beholder købmandsgården og Enkesædet (Dynkarken 43), hvilket synes at være fornuftigt nok, eftersom købmandsgårdens aktiviteter ikke længere behøver sådanne besiddelser. Til gengæld driver hun en omfattende udlejning af boliger i købmandsgården, ligesom militæret efter krigen i 1864 har indlogeret op mod 100 soldater om sommeren og 35 om vinteren.
10.897

redigeringer