Aarhus Mølle: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
Linje 71: Linje 71:
* [[Tarskov Mølle]]
* [[Tarskov Mølle]]
* [[Harlev Mølle]]
* [[Harlev Mølle]]
* Og flere andre. Se også [[Møller i Aarhus]].


== Litteratur og kilder ==
== Litteratur og kilder ==

Versionen fra 8. mar. 2022, 15:50

Indlæser kort...
Aarhus Mølle ved "Vejen bag om byen", det nutidige Vester Allé. Til venstre ses Mølledammen. Hammerschmidt Foto, ca. 1867, Aarhus Stadsarkiv.
Aarhus Mølle i 1800. Ukendt kunstner, Aarhus Kommunes Bibliotekers Lokalhistoriske Samling.

Aarhus Mølle var en vandmølle, der lå, hvor Møllestien i dag munder ud i Vester Allé. Bag møllen lå frem til en lille kirkegård kaldet Møllekirkegården, der også blev brugt som blegeplads. I 1688 blev kirkegården nedlagt, og området blev lavet om til en have tilhørende Aarhus Mølle. Samtidig flyttede blegepladsen lidt mod øst, hvor den kom til at ligge ved siden af møllens have. Gaden Blegdammen ligger i dag ved blegepladsens tidligere placering.

Aarhus Mølles historie

Aarhus Mølle kan spores tilbage til 1286, men hvornår den præcis blev anlagt, vides ikke. Den er dog formodentlig blevet bygget efter 1231, da den ikke optræder blandt de 18 vandmøller, kongen ejede dette år. Sikkert er, at kongen i 1200-tallet fik opført en vandmølle ved Aarhus Å. Dengang var Aarhus meget mindre, og møllen blev placeret et stykke uden for byen. Her leverede åen drivkraft til møllen, der med tiden fik navnet, Aarhus Mølle. Ligeledes begyndte Aarhus Å at blive kaldt Mølleåen.

Da Aarhus Mølle blev bygget, opførte man også en dæmning henover åen ved møllen. Dæmningen havde sluser, så vandgennemstrømningen kunne styres og Mølleengen, der lå vest for Aarhus Mølle, kunne oversvømmes. Dermed dannedes en mølledam, hvor åens vand kunne gemmes til senere brug. Fra Mølledammen ledte et omløb vandet udenom møllen til åen, mens et bagløb ledte vandet hen til møllehjulet. Ved hjælp af de to åløb og sluserne kunne vandtilførslen til møllen styres og reguleres.

Aarhus Mølle var i kongens eje frem til 1664, hvor den blev solgt til private ejere. Herefter blev den ejet af skiftende borgere, blandt andet familien Weis, der blev de sidste indehavere af møllen.

Mølleren havde mange privilegier. Eksempelvis havde Aarhus' borgere og bønder pligt til at benytte Aarhus Mølle, hvor de skulle betale afgift af det korn og malt, de fik malet. Denne pligt frafaldt dog med næringsfrihedsloven i 1857, hvorefter folk måtte benytte sig af den mølle, de ønskede. Dermed mistede mølleren i Aarhus Mølle noget af sin indtægt, som staten betalte ham en erstatning for. Indtil 1870 havde mølleren også retten til vandet i åen, men da man ønskede at bruge åen som drikkevandsforsyning, blev det aftalt med den daværende møller, Andreas Severin Weis, at han kunne få et stort erstatningsbeløb (14.800 rigsdaler) mod at afskrive sig sin ret. Det gjorde han i 1873.

Derefter kunne mølleren ikke længere opdæmme vandet i åen, hvorfor Mølledammen blev drænet. Dermed kunne den ikke længere bruges til at drive møllen. Allerede inden Weis underskrev aftalen, havde han dog skaffet en dampmaskine til møllen, som herefter blev drevet videre som dampmølle. Mølledriften ophørte helt i 1903, hvor Andreas Severin Weis' søn, Ernst August Weis, begyndte at afhænde møllens jorde.

I 1909 købte Aarhus Kommune møllegrunden, dog med den aftale, at Ernst Weis og hans hustru kunne blive boende i møllen resten af deres liv. Kommunen fik dog lov at overtage møllens have med det forbehold at området "aldrig må bebygges, men stadig skal henligge som offentligt torv eller offentlig park, der skal have navn af henholdsvis Mølletorvet eller Mølleparken, dog at det tillades kommunen på arealet at bygge en smuk bygning til anvendelse til rådhus, universitet eller anden lignende højere læreanstalt, bibliotek eller torvehalle." Således sikrede Weis, at Aarhus Mølle altid ville levere videre i navnet, området ville få, efter møllen flyttedes, samt at arealet ville blive brugt til et formål, han selv så ønskeligt. Mølleparken og det tidligere Aarhus Folkebibliotek er dermed en direkte konsekvens at Weis' aftale med kommunen.

I 1912 lavede Ernst Weis en aftale med Den Gamle By om, at møllen efter hans og hustruens død kunne flyttes til Den Gamle By. Det skete efter hustruen, Wilhelmine Weis, som den sidste af de to døde i 1926. Anlægget, man i dag kan se i Den Gamle By, består af et stuehus, en maltmølle og en staldbygning. Stuehuset stammer fra omkring 1700 og møllen fra 1782. Staldbygningen er fra 1600-tallet.

Familien Weis

Aarhus Mølle i 1860. Affotografering af akvarel af Bertha Magdalene Weis. Fotograf: Ketel Ketelsen, Aarhus Kommunes Biblioteker, Lokalhistorisk Samling
Aarhus Mølle i år 1900. Ukendt fotograf, Aarhus Kommunes Biblioteker, Lokalhistorisk Samling.

Aarhus Mølle blev i 1846 overtaget af Andreas Severin Weis, som var forretningsmand. Weis var også meget interesseret i kunst, og sammen med sin kone, Bertha Magdalene Weis, førte han en husholdning, der blev samlingssted for kulturlivet i byen. Her mødtes kunstnere, musikere og andre af byens borgere. I 1875 skænkede Weis en grund på Mølleengen overfor møllen, hvorpå Aarhus Museum blev bygget i 1877. Bygningen går i dag under navnet "Huset", efter medborgerhuset holdt til i bygningen fra 1973 til 2008.

I 1889 døde Andreas Weis, og møllen blev overtaget af hans søn Ernst August Weis. Ernst Weis og hans kone, Wilhelmine Weis, blev de sidste indehavere af møllen og boede der frem til deres død, Ernst Weis i 1912 og Wilhelmine Weis i 1926.

Møllenavne i Aarhus by

Aarhus Mølle har givet navn til en del forskellige steder i Aarhus:

  • Mølleport var den byport, som lå på hjørnet af Vester Alle og Vestergade tæt ved Aarhus Mølle.
  • Møllegade var engang navnet på en kort strækning af Vestergade, der lå ved Mølleport. I dag går Møllegade fra Vestergade, forbi Mølleparken ned til Åboulevarden.
  • Møllestien der var en sti, der lå parallelt med Vestergade mod syd og førte til haven bag ved Aarhus Mølle. I dag ligger Møllestien omtrent samme sted og går fra Møllegade til Vester Allé.
  • Mølleparken er et bebyggelsesområde, som er anlagt oven på Mølleengen. Efter mølleanlægget blev fjernet, blev området brugt til park, og senere kom blandt andet Hovedbiblioteket til at ligge der.

Ejere af Aarhus Mølle

Andre møller i Aarhus

Aarhus Mølle var formodentlig den vigtigste mølle i Aarhus, men flere andre møller ved Aarhus Å spillede også en rolle i byens og omegnens historie, herunder:

Litteratur og kilder

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Aarhus_Mølle&oldid=65381"