Gangbro mellem Skovvejen og Fiskerivej: Forskelle mellem versioner
Maja1293 (diskussion | bidrag) |
Maja1293 (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 10: | Linje 10: | ||
'''Gangbroen mellem Skovvejen og Fiskerivej''', ''Østbanebroen'', var en bro, der gik over jernbanen fra [[Skovvejen]] til [[Fiskerivej]]. | '''Gangbroen mellem Skovvejen og Fiskerivej''', ''Østbanebroen'', var en bro, der gik over jernbanen fra [[Skovvejen]] til [[Fiskerivej]]. | ||
Den blev bygget på baggrund af et ønske fra beboere fra [[Trøjborg]] | Den blev bygget på baggrund af et ønske fra beboere og fiskere fra [[Trøjborg]] og andre steder i den nordlige ende af byen og ikke mindst [[Havneudvalget]], da det gjorde det nemmere og hurtigere at komme ned til [[Aarhus Fiskerihavn|Fiskerihavnen]]. | ||
Ønsket om en gangbro kan dateres helt tilbage til 1941. Gangbroen kommer første gang på dagsordenen til byrådsmøde 4. marts 1943, hvor det bliver godkendt. Selve byggeriet begynder derimod først i 1949, i det [[Anden verdenskrig i Aarhus|Anden Verdenskrig]] gjorde det svært at få materialer til byggeriet og satte dermed projektet på pause. Det bliver taget op igen i 1949. Byggeriet startede omkring 22. oktober 1949 og stod færdig i foråret 1950. Folk kunne bruge broen fra 11. marts 1950, men den var først bygget helt færdig en halv snes dage senere. | Ønsket om en gangbro kan dateres helt tilbage til 1941. Gangbroen kommer første gang på dagsordenen til byrådsmøde 4. marts 1943, hvor det bliver godkendt. Selve byggeriet begynder derimod først i 1949, i det [[Anden verdenskrig i Aarhus|Anden Verdenskrig]] gjorde det svært at få materialer til byggeriet og satte dermed projektet på pause. Det bliver taget op igen i 1949. Byggeriet startede omkring 22. oktober 1949 og stod færdig i foråret 1950. Folk kunne bruge broen fra 11. marts 1950, men den var først bygget helt færdig en halv snes dage senere. | ||
Versionen fra 8. feb. 2022, 13:28
Gangbroen mellem Skovvejen og Fiskerivej, Østbanebroen, var en bro, der gik over jernbanen fra Skovvejen til Fiskerivej.
Den blev bygget på baggrund af et ønske fra beboere og fiskere fra Trøjborg og andre steder i den nordlige ende af byen og ikke mindst Havneudvalget, da det gjorde det nemmere og hurtigere at komme ned til Fiskerihavnen.
Ønsket om en gangbro kan dateres helt tilbage til 1941. Gangbroen kommer første gang på dagsordenen til byrådsmøde 4. marts 1943, hvor det bliver godkendt. Selve byggeriet begynder derimod først i 1949, i det Anden Verdenskrig gjorde det svært at få materialer til byggeriet og satte dermed projektet på pause. Det bliver taget op igen i 1949. Byggeriet startede omkring 22. oktober 1949 og stod færdig i foråret 1950. Folk kunne bruge broen fra 11. marts 1950, men den var først bygget helt færdig en halv snes dage senere.
Konstruktionen bestod af betonpiller, der bar et gangparti og gelænder af metal.
Opførelse af gangbroen
Aarhus Havneudvalg stod som bygherre for gangbroprojektet og entreprenørfirmaet A/S N. M. Bak & søn som entreprenør. Sandsynligvis har Aarhus Kommune været tæt ind over og muligvis Banestyrelsen. Statsbanerne hjalp i hvert fald til med en kørekran under byggeriet samt arealet, Østbaneterrænet, tilhørte på daværende tidspunkt formentlig DSB. Den blev bygget på baggrund af et forslag fra Havneudvalget. Det fremgår også, at broen er noteret som en del af havnens budget, og at det er Aarhus Havn, som bygger broen i fællesskab med andre. Så det er vel Aarhus Havn og formentlig den siddende havneingeniør H. A. Staarup, der har stået i spidsen for projektet. Broen var som nævnt et projekt, som havde været ønsket længe og længe undervejs. Så havneingeniør H. A. Staarup var formentlig lederen på projektet, men sandsynligvis blev broen opført efter tegninger af den tidligere havneingeniør Holger J. Gebauer, da planerne for broen havde ligget færdig længe. Gebauer trådte af som havneingeniør i december 1947, hvorefter Staarup overtog. Det er dog spekulationer, da det ikke vides, hvem som har tegnet broen. Det kan også være tegninger af en hel tredje, men formentlig har havneingeniøren været ind over projektet.
Imens broen blev bygget i 1949-50 lavede Århus Stiftstidende en konkurrence (med ok fra Havneudvalget), hvor byens borgere kunne skrive forslag til, hvad broen skulle hedde, da den manglede et mere mundret navn, som kunne bruges i daglig tale. Indtil videre figurerede kun navnet ”Gangbro over Østbanegaardens Terræn til Lystbaadehavnen og Fiskerihavnen”. Vindernavnet, som flest af læserne stemte på, blev ”Østbanebroen”. Der er derimod ikke meget, som tyder på, at det navn er holdt ved og brugt særlig meget i eftertiden.
Midlertidig nedlukning skaber forvirring om ejerskab
Broen var midlertidigt lukket i 1998, da der var fare for nedstyrtning, hvis folk brugte den. Den var i utrolig dårlig stand og var ikke blevet vedligeholdt tilstrækkeligt de seneste år, da ingen ville kendes ved ejerskabet af broen. Aarhus Havn havde vedligeholdt den lidt igennem en årrække, men mente ikke, at den tilhørte dem. Det samme mente Aarhus Kommune og Banestyrelsen. Da ingen ville vedkende sig ejerskabet, blev en undersøgelse sat i gang omkring broens ejerskab, som pegede på Aarhus Havn, da de havde været bygherre på projektet. De ville dog fortsat ikke rigtig kendes ved den, da de ikke mente, at arealet tilhørte dem og dermed heller ikke broen. Havneudvalget skar til sidst igennem og bestemte, at Aarhus Havn skulle reparere broen, så den kunne bruges igen. Det gjorde de, og den blev genåbnet 13. maj 1999.
Konklusionen faldt som nævnt på Aarhus Havn i 1999, men ifølge en lokalplan fra Aarhus Kommune i 2015, så skriver de, at de er ejerne af gangbroen (hvad der er sket i mellemtiden vides ikke). Aarhus Kommune har formentlig konkluderet, at de var med i opførelsen af gangbroen og taget ejerskabet på sig.
Nedrivning i 2016
Den fungerede igen som gangbro fra genåbningen 13. maj 1999 til 2016, hvor den blev revet ned, da den var blevet beskadiget under byggeri, og der alligevel skulle opføres en ny. Trods flere henvendelser og aftale med kommunen er en ny gangbro ikke blevet opført endnu.
Litteratur og kilder
- Århus Stiftstidende, Stiften.dk
- Aarhus Kommunes Lokalplaner
