Jens Paludan-Müller (1771-1845): Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
m (MiaGulvadJørgensen flyttede siden Jens Paludan-Müller til Jens Paludan-Müller (1771-1845): Manglende årstal efter navnet i overskriften)
(Ingen forskel)

Versionen fra 6. dec. 2021, 12:23

Jens Paludan-Müller var biskop i Aarhus fra 1830 til sin død i 1845.

Født den 7. november 1771 i Sorø, død den 14. maj 1845 i Aarhus.

Søn af godsforvalter på Sorø, Casper Peter Müller (1736-1776), og hustru Anna Paludan (1740-1805).

Gift den 17. september 1799 med Marie Benedicte Rosenstand-Goiske (1775-1820), datter af sognepræst i Gunslev, Jens Rosenstand-Goiske.

Familie

Jens Paludan-Müllers far døde, da Jens Paludan-Müller var fire år gammel, men moderens værge, professor Laurits Laurberg Kongslev, tog sig af drengen og lod ham undervise sammen med sine egne børn.

I 1799 ægtede han Marie Benedicte Rosenstand-Goiske. Sammen fik de ni børn:

  • Carl Paludan-Müller (1800-1825)
  • Anna Julie Paludan-Müller (1802-1861)
  • (Friedericke Charlotte) Lovise Paludan-Müller (1803-1862)
  • Caspar Peter Paludan-Müller (1805-1882), historiker. Hans eneste søn, Jens Paludan-Müller, faldt ved Sankelmark 6. februar 1864.
  • Adolph Paludan-Müller (1806-1808)
  • Frederik Paludan-Müller (1809-1876), digter og forfatter
  • Vilhelm Paludan-Müller (1807-1861), præst
  • Charlotte Henriette Paludan-Müller (1811-1857)
  • Jens Christian Spidberg Paludan-Müller (1813-1899), provst

Marie Benedicte Rosenstand-Goiske skulle have været ”et rigt gemyt”, men blev fysisk og psykisk syg. Da Jens Paludan-Müller fik embedet i Odense, blev hun tilbage i Kerteminde og døde der som 45-årig i 1820. Hun efterlod sig yngre børn.

En af dem, forfatteren Frederik Paludan-Müller var kun 11 år, da hun døde, og levede lidt for lud og koldt vand, efter eget udsagn. Da han senere besøgte faderen i bispegården i Aarhus, fik han taget revanche for det triste, for der var han i så vældigt godt humør, at han kunne sætte huset og hele byen på den anden ende.

Biskop i Aarhus

Jens Paludan-Müller blev privat dimitteret og tog eksamen 1793. Han blev sognepræst i 1801-1819 i Kerteminde, hvor han fik organiseret et forfaldet skolevæsen og fattigvæsenet. I 1819-30 var han stiftsprovst i Odense, og her var han en af foregangsmændene i ”Fyens Stifts litterære Selskab”.

Biskop Peter Hans Mønster i Aarhus døde i 1830, og Paludan-Müller blev derfor forflyttet fra Fyn til Aarhus, hvilket ikke faldt ham nemt. Han nærmede sig de 60 år, og ansvaret var tungt og besværligt. Men, som han havde forventet og håbet, blev det bedre over tid, og i 1834 gav han i et brev udtryk for, at det nu var behageligt og endnu bedre at være i Aarhus end på Fyn.

Han tog sig også tid til at udforske byen og gik tur på ”Vejen bag om byen”. I et fra 1832 skrev han:

"Jeg har i Dag gaaet en Tur udenom den halve Deel af Byen, hvor der er en ordentlig anlagt smuk Spadseregang, som fører til Slutningen over Bakker og Dale langs med Stranden til Skoven, der ikke ligger længere fra Byen end Lundsgaards Klint fra Kierteminde, og som krandser den fortreflige Bugt af Kattegat, der udgiør Reden"

Selve byens udseende imponerede ham dog ikke. "Byens indre Physigognomie er ikke smukt," fortsætter Brevet. "Stor Uliighed, smaa og daarlige Huse ved Siden af store og grundmurede. Mange Gader, lange, krumme og maadelig broelagte. I det hele synes at herske en jevn Fordeling af Formue. Hver passer sit." Men heldigvis var Aarhus Bispegård god – den overgik hans forventning.

Han fik et godt forhold til præsterne, og de var også glade for ham, for de fik kunstmaler Jørgen Roed til at male et portræt af ham, som de på hans begravelsesdag skænkede til børnene.

Paludan-Müllers religiøsitet

Jens Paludan-Müller siges at have levet i tankernes verden, dog med en omfattende almendannelse. St. St. Blicher omtalte ham som ”kyndig, duelig, upartisk, vakker og human” og forsvarede ham mod beskyldninger, der tilsyneladende var fremsat om, at han skulle have været smålig.

Under sin studietid var Paludan-Müller stærkt påvirket af rationalismen, men nåede efter mange brydninger og personlige sorger frem til en mere positiv kristendomsopfattelse. Hans forkyndelse var præget af dyb religiøsitet, og han havde indflydelse på mange ved personlig påvirkning og ved brevveksling, blandt andre korresponderede han med Mynster, Sibbern og amtsprovst Lütken.

Gyldendal, Den Store Danske skriver om ham:

”Han var tilbøjelig til at dele kristendommen i en mere dogmatisk formuleret religionsform til brug for den jævne mand og en filosofisk frigjort for mere udviklede ånder. Selv om han først i sine sidste år blev mere positiv, har hans grundanskuelse til ethvert tidspunkt et afgjort etisk præg og vidner altid om umiddelbar dyb religiøsitet.”

Fyldige prøver på hans forkyndelse foreligger i hans Bidrag til Huusandagt fra 1821, Nyt Bidrag til Huusandagt fra 1822 og Bidrag til Huusandagtens Oplivelse I-II fra 1824-25.

Jens Paludan-Müller var den sidste biskop, der virkede i Aarhus i Enevældens tid.

Hans Gundorph Jensen (1807-1871) var amanuensis hos biskoppen.

Se også

Litteratur og kilder

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Jens_Paludan-Müller_(1771-1845)&oldid=62744"