Korn- og Foderstof Kompagniet

Låst artikel

- KFK -

Omkring år 1900 skete der store ændringer i kornhandelen. Udviklingen gik i retning af større indsatser, større konkurrence og upersonlige relationer mellem landmand og købmand. Dette var baggrunden for, at en række østjyske storkøbmænd i korn og foderstof den 2. juni 1896 slog deres forretninger sammen til ét selskab under navnet Korn- og Foderstof Kompagniet (KFK). Herved opnåede de fordelene ved stordrift, deres indbyrdes konkurrence blev ophævet, og de stod sammen mod andre konkurrenter. KFK blev dannet som et såkaldt "interesseselskab". Blandt de tolv stiftende medlemmer var de største kapitalindskydere følgende: Otto Mønsted (bopæl i Århus, fra 1898 København), J. Ankerstjerne (Randers), S. Chr. Wærum (Århus), H. Meulengracht (Horsens), Hans Broge (Århus) og S.M. Holst (Århus). KFK fik bl.a. overdraget de forretninger, som Ankerstjerne, Broge, Holst, Meulengracht og Mønsted hidtil havde drevet i korn og foderstof.

Med årene voksede KFK, og selskabet etablerede filialer i hele Danmark. I 1913 blev KFK omdannet til et aktieselskab, og indtil 1970'erne havde KFK mange små aktionærer. Indtil 1968 optrådte filialerne i større byer som meget selvstændige enheder, mens hovedkontoret i Århus koordinerede indkøbet af oliekager og varetog forretningerne med udlandet. I 1968 blev alt køb og salg samlet i Århus, og administrationen blev reorganiseret og flyttede til en ny bygning i Viby J. I 1970'erne blev KFK knyttet til Norsk Hydro, hvis aktieandel efterhånden voksede til 62,5 %. I 2002 satte Norsk Hydro alle sine aktier i KFK til salg, og resultatet blev, at KFK stort set trak sig ud af landbruget. Et konsortium af otte firmaer med det andelsejede Dansk Landbrugs Grovvareselskab (DLG) i spidsen købte KFK’s hovedaktiviteter i landbruget. KFK havde udviklet en sideforretning i fiskefoder og helligede sig denne sektor, idet KFK blev til BioMar A/S.

KFK's anlæg på Århus Havn blev hårdt ramt, da et tysk våbenlager sprang i luften den 4. juli 1944. KFK's bygninger måtte genopbygges fra grunden af, men det betød til gengæld, at KFK i Århus kom ind i fredstiden med et nyt og moderne produktionsanlæg. I årene omkring 1960 byggede KFK kraftigt til på Århus Havn med blandt andet nye store siloer, men efter KFK's ophør i 2002 er flere af anlæggene blevet revet ned.

Litteratur og kilder

• Første version af artiklen er skrevet af Anders Thornvig Sørensen og overført fra Århus Leksikon
• Ib Gejl og Christian R. Jansen, Korn, købmænd & kornkompagni. Korn- og foderstofhandelen 1880’erne – 1960’erne, Århus 1971. Bestil materiale
• Ib Gejl, Flemming Just, Carsten Porskrog Rasmussen, Fra købmandsgård til koncern. Korn- og Foderstof Kompagniet 1896-1996, Esbjerg og Århus 1996. Bestil materiale
• Korn- og Foderstof Kompagniet (KFK), Jubilæumsskrift i anledning af KFK’s 100 års jubilæum mandag den 1. juli 1996, Århus 1996. Bestil materiale
• Jens Christensen, "En storby i provinsen. Århus 1900-1950", i: Helge Paludan, m.fl., Århus Bys Historie – fra vikingetid til nutid, 3. rev. udg., Århus 1998, s. 211-290. Bestil materiale
• Erik Korr Johansen, "Byens liv: Erhverv og arbejde", i: Ib Gejl (red.), Århus – Byens historie, bd. 3: 1870-1945, Århus 1998, s. 157-214. Bestil materiale
• Jens Chr. Hansen, "KFK afventer sin skæbne", Jyllands-Posten Erhverv og Økonomi, 21-9-2002.
• Bent Højgaard Sørensen, "Foderstof-konkurrenter deles om resterne af KFK", Berlingske Tidende, 20-9-2002.
• Bent Højgaard Sørensen, "KFK kom på zigzag-kurs", Berlingske Tidende Erhverv, 27-10-2002.
• Jesper Olesen, "Grønt lys for KFK-handel", Jyllands-Posten Erhverv og Økonomi, 29-11-2002.
• Peter Poulsen, "Markant fabrik lukker på havnen i Århus", Århus Stiftstidende, 17-10-2003.
• Marie Hauberg Pedersen, "Enden på historien om et havnebyggeri", Jyllands-Posten JP Århus, 12-4-2007.