Mølleparken: Forskelle mellem versioner
Cjk (diskussion | bidrag) m (Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D") |
No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
<div class="tright">{{#display_map: | |||
56.156076475753245,10.20028243701132~[[Mølleparken]]; | |||
|width=378 | |||
|height=200 | |||
|zoom=15 | |||
|center=56.156076475753245,10.20028243701132 | |||
|align=right | |||
}}</div> | |||
[[Fil:000161342.jpg|350px|thumb|right|Udsigt over Mølleparken og Aarhus Å. Fotograf: Lisbeth Nøhr, 2009, Aarhus Stadsarkiv.]] | |||
[[Fil:1796 Århus Købstadskort.jpg|350px|thumb|right|Kort over Aarhus 1796. I hjørnet nederst til venstre ses Aarhus Mølle og havnerne tilknyttet møllen. Kortet er opmålt af Heinen og tegnet af H. Glahn, 1796, Aarhus Stadsarkiv.]] | |||
Mølleparken er en park ved i den centrale Aarhus, hvor den omkranses af [[Aarhus Å]], [[Møllegade]], [[Møllestien]] og [[Vester Allé]]. Ved parken ligger det tidligere husede [[Biblioteket i Mølleparken|Aarhus Kommunes Hovedbibliotek]]. | |||
=== Mølleparkens historie === | |||
Mølleparken blev indviet i 1926, men den historie strækker sig betydeligt længere tilbage. Områdets historie er uløseligt forbundet med historien om [[Aarhus Mølle]], hvis eksistens nævnes første gang i 1289. | |||
I 1933 kom seks amoriner udført af samme kunstner til gruppen, og med tiden føjedes en række buster af kendte danske forfattere til parkens udsmykning. I forbindelse med en udvidelse af biblioteket i 1964-1967 blev en række af de gamle træer og hække fældet til fordel for anlæggelsen af nye diagonalveje. Der fandt endnu en omlæggelse sted i 1986-1987, hvor der etableredes bede i græsset og bøgehække langs | Det var under møller Wissings ejerskab i 1600-tallet, at det lykkedes at udvide møllegrundens areal ganske betragteligt, idet han erhvervede en række haver, der lå i umiddelbar tilknytning til det eksisterende mølleareal. Hermed lagdes grunden til senere mølleres velstand og til havens udvikling, dens karakteristiske udtryk beskrevet som "romantisk med slyngede stier mellem eksotiske træer og store blomsterbede med rigt varierede bladformer". | ||
Mølledriften blev nedlagt i 1903, og i 1909 købte Aarhus Kommune møllegrunden, dog med den aftale, at den daværende møller, [[Ernst August Weis]], og hans hustru, [[Wilhelmine Weis]], kunne blive boende i møllen resten af deres liv. Kommunen fik dog lov at overtage møllens have med det forbehold at området "aldrig må bebygges, men stadig skal henligge som offentligt torv eller offentlig park, der skal have navn af henholdsvis Mølletorvet eller Mølleparken, dog at det tillades kommunen på arealet at bygge en smuk bygning til anvendelse til rådhus, universitet eller anden lignende højere læreanstalt, bibliotek eller torvehalle." Således sikrede Weis, at Aarhus Mølle altid ville levere videre i navnet, området ville få, efter møllen flyttedes, samt at arealet ville blive brugt til et formål, han selv så ønskeligt. Mølleparken og det tidligere [[Biblioteket i Mølleparken|hovedbibliotek]] er dermed en direkte konsekvens at Weis' aftale med kommunen. | |||
I 1934 anlagdes den park, der i årtier kom til at fremstå som et rekreativt område mellem [[Vester Allé]], Aarhus Å og det tidligere [[Biblioteket i Mølleparken|Hovedbibliotek]], der blev opført samme år. | |||
Anlæggelsen skete ved stadsgartner [[Lejf Sandberg]]. De gamle træer blev så vidt muligt søgt bevaret, og en donation af Ny Carlsberg Fondet muliggjorde, at den smukke springvandsgruppe med titlen '[[Elskovskampen]]' udført af billedhuggeren [[Johannes Clausen Bjerg]] kunne udgøre et naturligt centrum i parken. | |||
I 1933 kom seks amoriner udført af samme kunstner til gruppen, og med tiden føjedes en række buster af kendte danske forfattere til parkens udsmykning. I forbindelse med en udvidelse af biblioteket i 1964-1967 blev en række af de gamle træer og hække fældet til fordel for anlæggelsen af nye diagonalveje. Der fandt endnu en omlæggelse sted i 1986-1987, hvor der etableredes bede i græsset og bøgehække langs ganglinjerne. | |||
I 2006 blev der fremlagt en ny helhedsplan for Mølleparken i tæt sammenhæng med den omfattende [[Frilægningen af Aarhus Å|frilægning af åen]]. Med denne plan formuleres tanken om, at parken i højere grad end hidtil skulle fungere som et rekreativt grønt område, en visuel pause midt i byens rum. Parken ville således tage form som et varieret rekreativt område med græs, store træer, blomster og ikke mindst et livligt vandlandskab, der blandt andet kommer til udtryk i en opholdstrappe, der formidler overgangen mellem parken og åen. Parken blev tilført nye granitbelægninger omkring store runde havearkitektoniske former, og skulpturgruppen Elskovskampen indtog en ny plads i parken i et granitbassin opført til lejligheden. | I 2006 blev der fremlagt en ny helhedsplan for Mølleparken i tæt sammenhæng med den omfattende [[Frilægningen af Aarhus Å|frilægning af åen]]. Med denne plan formuleres tanken om, at parken i højere grad end hidtil skulle fungere som et rekreativt grønt område, en visuel pause midt i byens rum. Parken ville således tage form som et varieret rekreativt område med græs, store træer, blomster og ikke mindst et livligt vandlandskab, der blandt andet kommer til udtryk i en opholdstrappe, der formidler overgangen mellem parken og åen. Parken blev tilført nye granitbelægninger omkring store runde havearkitektoniske former, og skulpturgruppen Elskovskampen indtog en ny plads i parken i et granitbassin opført til lejligheden. | ||
== Mølleparken på AarhusArkivet == | |||
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Mølleparken Mølleparken]}} | |||
== Kulturmiljøer ved vandet == | |||
{{WaVE|text=Mølleparken er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet]].}} | |||
==Litteratur og kilder== | ==Litteratur og kilder== | ||
| Linje 28: | Linje 50: | ||
[[Kategori: Det 20. århundrede]] | [[Kategori: Det 20. århundrede]] | ||
[[Kategori: Det 21. århundrede]] | [[Kategori: Det 21. århundrede]] | ||
Versionen fra 2. jun. 2021, 08:55
Mølleparken er en park ved i den centrale Aarhus, hvor den omkranses af Aarhus Å, Møllegade, Møllestien og Vester Allé. Ved parken ligger det tidligere husede Aarhus Kommunes Hovedbibliotek.
Mølleparkens historie
Mølleparken blev indviet i 1926, men den historie strækker sig betydeligt længere tilbage. Områdets historie er uløseligt forbundet med historien om Aarhus Mølle, hvis eksistens nævnes første gang i 1289.
Det var under møller Wissings ejerskab i 1600-tallet, at det lykkedes at udvide møllegrundens areal ganske betragteligt, idet han erhvervede en række haver, der lå i umiddelbar tilknytning til det eksisterende mølleareal. Hermed lagdes grunden til senere mølleres velstand og til havens udvikling, dens karakteristiske udtryk beskrevet som "romantisk med slyngede stier mellem eksotiske træer og store blomsterbede med rigt varierede bladformer".
Mølledriften blev nedlagt i 1903, og i 1909 købte Aarhus Kommune møllegrunden, dog med den aftale, at den daværende møller, Ernst August Weis, og hans hustru, Wilhelmine Weis, kunne blive boende i møllen resten af deres liv. Kommunen fik dog lov at overtage møllens have med det forbehold at området "aldrig må bebygges, men stadig skal henligge som offentligt torv eller offentlig park, der skal have navn af henholdsvis Mølletorvet eller Mølleparken, dog at det tillades kommunen på arealet at bygge en smuk bygning til anvendelse til rådhus, universitet eller anden lignende højere læreanstalt, bibliotek eller torvehalle." Således sikrede Weis, at Aarhus Mølle altid ville levere videre i navnet, området ville få, efter møllen flyttedes, samt at arealet ville blive brugt til et formål, han selv så ønskeligt. Mølleparken og det tidligere hovedbibliotek er dermed en direkte konsekvens at Weis' aftale med kommunen.
I 1934 anlagdes den park, der i årtier kom til at fremstå som et rekreativt område mellem Vester Allé, Aarhus Å og det tidligere Hovedbibliotek, der blev opført samme år.
Anlæggelsen skete ved stadsgartner Lejf Sandberg. De gamle træer blev så vidt muligt søgt bevaret, og en donation af Ny Carlsberg Fondet muliggjorde, at den smukke springvandsgruppe med titlen 'Elskovskampen' udført af billedhuggeren Johannes Clausen Bjerg kunne udgøre et naturligt centrum i parken.
I 1933 kom seks amoriner udført af samme kunstner til gruppen, og med tiden føjedes en række buster af kendte danske forfattere til parkens udsmykning. I forbindelse med en udvidelse af biblioteket i 1964-1967 blev en række af de gamle træer og hække fældet til fordel for anlæggelsen af nye diagonalveje. Der fandt endnu en omlæggelse sted i 1986-1987, hvor der etableredes bede i græsset og bøgehække langs ganglinjerne.
I 2006 blev der fremlagt en ny helhedsplan for Mølleparken i tæt sammenhæng med den omfattende frilægning af åen. Med denne plan formuleres tanken om, at parken i højere grad end hidtil skulle fungere som et rekreativt grønt område, en visuel pause midt i byens rum. Parken ville således tage form som et varieret rekreativt område med græs, store træer, blomster og ikke mindst et livligt vandlandskab, der blandt andet kommer til udtryk i en opholdstrappe, der formidler overgangen mellem parken og åen. Parken blev tilført nye granitbelægninger omkring store runde havearkitektoniske former, og skulpturgruppen Elskovskampen indtog en ny plads i parken i et granitbassin opført til lejligheden.
Mølleparken på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Kulturmiljøer ved vandet
|
WaVE Kulturarvsområde
Mølleparken er en del af WaVE kulturarvsområdet Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet. |
Litteratur og kilder
- Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon
- Århus Dengang og Nu, 2. samling, red. Vagn Dybdahl og Erik Korr Johansen, Århus 1972. Bestil materiale
- Aarhus gennem tiderne bd. III, red. Jens Clausen m.fl., Kbh. 1941. Bestil materiale
- Århus-parkerne: kort og beskrivelse, Århus 2003. Bestil materiale
- Helhedsplan fra Mølleparken til Stenhuggergrunden, Århus 2006. Bestil materiale
- Århus Stiftstidende 2.12.2007.
Henvisninger
- Læs mere om Ny Carlsberg Fondet på Wikipedia
