Aarhus Mølle: Forskelle mellem versioner
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 9: | Linje 9: | ||
[[Fil:000186621.jpg|350px|thumb|right|Aarhus Mølle ved "Vejen bag om byen", det nutidige Vester Allé. Til venstre ses Mølledammen. Hammerschmidt Foto, ca. 1867, Aarhus Stadsarkiv.]] | [[Fil:000186621.jpg|350px|thumb|right|Aarhus Mølle ved "Vejen bag om byen", det nutidige Vester Allé. Til venstre ses Mølledammen. Hammerschmidt Foto, ca. 1867, Aarhus Stadsarkiv.]] | ||
[[Fil:Aarhus Mølle, 1800, ukendt kunstner.jpg|350px|thumb|right|Aarhus Mølle i 1800. Ukendt kunstner, Aarhus Kommunes Bibliotekers Lokalhistoriske Samling.]] | |||
'''Aarhus Mølle''' var en vandmølle, der lå, hvor [[Møllestien]] i dag munder ud i [[Vester Allé]]. | '''Aarhus Mølle''' var en vandmølle, der lå, hvor [[Møllestien]] i dag munder ud i [[Vester Allé]]. | ||
| Linje 18: | Linje 20: | ||
Aarhus Mølle nævnes første gang i 1289, men om den er ældre end det vides ikke. Da Aarhus Mølle blev bygget, opførte man også en dæmning henover åen ved møllen. Dæmningen havde sluser, så vandgennemstrømningen kunne styres og [[Mølleengen]], der lå vest for Aarhus Mølle, kunne oversvømmes. Dermed dannedes en mølledam, hvor åens vand kunne gemmes til senere brug. Fra [[Mølledammen]] ledte et omløb vandet udenom møllen til åen, mens et bagløb ledte vandet hen til møllehjulet. Ved hjælp af de to åløb og sluserne kunne vandtilførslen til møllen dermed styres og reguleres. | Aarhus Mølle nævnes første gang i 1289, men om den er ældre end det vides ikke. Da Aarhus Mølle blev bygget, opførte man også en dæmning henover åen ved møllen. Dæmningen havde sluser, så vandgennemstrømningen kunne styres og [[Mølleengen]], der lå vest for Aarhus Mølle, kunne oversvømmes. Dermed dannedes en mølledam, hvor åens vand kunne gemmes til senere brug. Fra [[Mølledammen]] ledte et omløb vandet udenom møllen til åen, mens et bagløb ledte vandet hen til møllehjulet. Ved hjælp af de to åløb og sluserne kunne vandtilførslen til møllen dermed styres og reguleres. | ||
Aarhus Mølle var i kongens eje frem til 1664, men solgte den dette år. Herefter blev den ejet af skiftende borgere, blandt andet familien Weis, der blev de sidste indehavere af møllen. | Aarhus Mølle var i kongens eje frem til 1664, men solgte den dette år. Herefter blev den ejet af skiftende borgere, blandt andet familien Weis, der blev de sidste indehavere af møllen. | ||
| Linje 25: | Linje 25: | ||
Mølleren havde mange privilegier. Eksempelvis havde Aarhus' borgere og bønder pligt til at benytte Aarhus Mølle, hvor de skulle betale afgift af det korn og malt, de fik malet. Denne pligt frafaldt dog med næringsfrihedsloven i 1865, hvorefter folk måtte benytte sig af den mølle, de ønskede. Dermed mistede mølleren i Aarhus Mølle noget af sin indtægt. Han fik dog betalt erstatning for møllevangens ophævelse af staten. Indtil 1870 havde mølleren også retten til vandet i åen, men da man ønskede at bruge åen som drikkevandsforsyning, blev det aftalt med den daværende møller, Andreas Severin Weis, at han kunne få et stor erstatning (14.800 rigsdaler) mod at afskrive sig sin ret. Det gjorde han i 1873. | Mølleren havde mange privilegier. Eksempelvis havde Aarhus' borgere og bønder pligt til at benytte Aarhus Mølle, hvor de skulle betale afgift af det korn og malt, de fik malet. Denne pligt frafaldt dog med næringsfrihedsloven i 1865, hvorefter folk måtte benytte sig af den mølle, de ønskede. Dermed mistede mølleren i Aarhus Mølle noget af sin indtægt. Han fik dog betalt erstatning for møllevangens ophævelse af staten. Indtil 1870 havde mølleren også retten til vandet i åen, men da man ønskede at bruge åen som drikkevandsforsyning, blev det aftalt med den daværende møller, Andreas Severin Weis, at han kunne få et stor erstatning (14.800 rigsdaler) mod at afskrive sig sin ret. Det gjorde han i 1873. | ||
Derefter kunne mølleren ikke længere opdæmme vandet i åen, hvorfor Mølledammen blev drænet og kunne ikke længere bruges til at drive møllen. Allerede inden Weis underskrev aftalen, havde han dog skaffet en dampmaskine til møllen, som herefter blev drevet videre som dampmølle. Mølledriften ophørte helt i 1903, hvor Andreas Severin Weis' søn, Ernst Weis, begyndte at afhænde møllens jorde. I 1909 købte Aarhus Kommune møllegrunden, dog med den aftale, at Weis og hans hustru kunne blive boende i møllen resten af deres liv. Kommunen fik dog lov at overtage møllens have med det forbehold at området "aldrig må bebygges, men stadig skal henligge som offentligt torv eller offentlig park, der skal have navn af henholdsvis Mølletorvet eller Mølleparken, dog at det tillades kommunen på arealet at bygge en smuk bygning til anvendelse til rådhus, universitet eller anden lignende højere læreanstalt, bibliotek eller torvehalle." Således sikrede Weis, at Aarhus Mølle altid ville levere videre i navnet, området ville få, efter møllen flyttedes, samt at området ville blive brugt til et formål, han selv så ønskeligt. [[Mølleparken]] og det tidligere [[Aarhus Folkebibliotek]] er dermed en direkte konsekvens at Weis' aftale med kommunen. | Derefter kunne mølleren ikke længere opdæmme vandet i åen, hvorfor Mølledammen blev drænet og kunne ikke længere bruges til at drive møllen. Allerede inden Weis underskrev aftalen, havde han dog skaffet en dampmaskine til møllen, som herefter blev drevet videre som dampmølle. Mølledriften ophørte helt i 1903, hvor Andreas Severin Weis' søn, [[Ernst August Weis]], begyndte at afhænde møllens jorde. | ||
I 1909 købte Aarhus Kommune møllegrunden, dog med den aftale, at Weis og hans hustru kunne blive boende i møllen resten af deres liv. Kommunen fik dog lov at overtage møllens have med det forbehold at området "aldrig må bebygges, men stadig skal henligge som offentligt torv eller offentlig park, der skal have navn af henholdsvis Mølletorvet eller Mølleparken, dog at det tillades kommunen på arealet at bygge en smuk bygning til anvendelse til rådhus, universitet eller anden lignende højere læreanstalt, bibliotek eller torvehalle." Således sikrede Weis, at Aarhus Mølle altid ville levere videre i navnet, området ville få, efter møllen flyttedes, samt at området ville blive brugt til et formål, han selv så ønskeligt. [[Mølleparken]] og det tidligere [[Biblioteket i Mølleparken|Aarhus Folkebibliotek]] er dermed en direkte konsekvens at Weis' aftale med kommunen. | |||
I 1912 lavede Ernst Weis en aftale med Den Gamle By om, at møllen efter hans og hustruens død kunne flyttes til Den Gamle By. Det skete | I 1912 lavede Ernst Weis en aftale med Den Gamle By om, at møllen efter hans og hustruens død kunne flyttes til Den Gamle By. Det skete efter hustruen, [[Wilhelmine Weis]], som den sidste af de to døde i 1926. | ||
=== Familien Weis === | === Familien Weis === | ||
[[Fil:Aarhus Mølle, | [[Fil:Aarhus Mølle, 1860, Bertha Weis, fotograf Ketel Ketelsen.jpg|300px|thumb|right|Aarhus Mølle i 1860. Affotografering af akvarel af Bertha Magdalene Weis. Fotograf: Ketel Ketelsen, Aarhus Kommunes Biblioteker, Lokalhistorisk Samling]] | ||
[[Fil:Aarhus Mølle, 1900, ukendt fotograf.jpg|300px|thumb|right|Aarhus Mølle i år 1900. Ukendt fotograf, Aarhus Kommunes Biblioteker, Lokalhistorisk Samling.]] | |||
Aarhus Mølle blev i 1846 overtaget af [[Andreas Severin Weis]], som var forretningsmand. Weis var også meget interesseret i kunst, og sammen med sin kone, [[Bertha Magdalene Weis]] førte han en husholdning, der blev samlingssted for kulturlivet i byen. Her mødtes kunstnere, musikere og andre af byens borgere. I 1875 skænkede Weis en grund, hvorpå [[Aarhus Museum]] blev bygget i 1877. | Aarhus Mølle blev i 1846 overtaget af [[Andreas Severin Weis]], som var forretningsmand. Weis var også meget interesseret i kunst, og sammen med sin kone, [[Bertha Magdalene Weis]] førte han en husholdning, der blev samlingssted for kulturlivet i byen. Her mødtes kunstnere, musikere og andre af byens borgere. I 1875 skænkede Weis en grund på Mølleengen overfor møllen, hvorpå [[Aarhus Museum]] blev bygget i 1877. Bygningen går i dag under navnet "[[Huset]]", efter medborgerhuset holdt til i bygningen fra 1973 til 2008. | ||
I 1889 døde Andreas Weis, og møllen blev overtaget af hans søn [[Ernst August Weis]]. Ernst Weis og hans kone, Wilhelmine Weis, blev de sidste indehavere af møllen og boede der frem til deres død, Ernst Weis i 1912 og Wilhelmine Weis i 1926. | I 1889 døde Andreas Weis, og møllen blev overtaget af hans søn [[Ernst August Weis]]. Ernst Weis og hans kone, Wilhelmine Weis, blev de sidste indehavere af møllen og boede der frem til deres død, Ernst Weis i 1912 og Wilhelmine Weis i 1926. | ||
=== Møllenavne i Aarhus by === | === Møllenavne i Aarhus by === | ||
Aarhus Mølle har givet navn til en del forskellige steder i Aarhus: | Aarhus Mølle har givet navn til en del forskellige steder i Aarhus: | ||
*[[Mølleport]] var den byport, som lå på hjørnet af [[Vester Alle]] og [[Vestergade]] tæt ved Aarhus Mølle. | * [[Mølleport]] var den byport, som lå på hjørnet af [[Vester Alle]] og [[Vestergade]] tæt ved Aarhus Mølle. | ||
*[[Mølleparken]] er et bebyggelsesområde, som er anlagt oven på [[Mølleengen]], som området hvor Mølledammen lå kom til at hedde. Efter | * [[Møllegade]] var engang navnet på en kort strækning af Vestergade, der lå ved Mølleport. I dag går Møllegade fra Vestergade, forbi Mølleparken ned til [[Åboulevarden]]. | ||
* [[Møllestien]] der var en sti bag ved Aarhus Mølle og i dag går fra Møllegade til Vester Allé. | |||
* [[Mølleparken]] er et bebyggelsesområde, som er anlagt oven på [[Mølleengen]], som området, hvor Mølledammen lå, kom til at hedde. Efter mølleanlægget blev fjernet, blev området brugt til park, og senere kom blandt andet [[Biblioteket i Mølleparken|Hovedbiblioteket]] til at ligge der. | |||
===Ejere af Aarhus Mølle=== | ===Ejere af Aarhus Mølle=== | ||
| Linje 58: | Linje 62: | ||
*1912-1926: [[Wilhelmine Weis]] | *1912-1926: [[Wilhelmine Weis]] | ||
== | === Andre møller i Aarhus === | ||
Aarhus Mølle var formodentlig den vigtigste mølle i Aarhus, men flere andre møller ved Aarhus Å spillede også en rolle i byens og omegnens historie, herunder: | |||
* [[Aldrup Mølle]] | |||
* [[Ingerslev Mølle]] | |||
* [[Edslev Mølle]] | |||
* [[Dørup Mølle]] | |||
* [[Bodil Mølle]] | |||
* [[Pinds Mølle]] | |||
* [[Kollens Mølle]] | |||
* [[Tarskov Mølle]] | |||
* [[Harlev Mølle]] | |||
== Litteratur og kilder == | |||
* Bernhardt Jensen: "Fra Åhavnen til Fiskerhuset", 1979 | * Bernhardt Jensen: "Fra Åhavnen til Fiskerhuset", 1979 | ||
* Henrik Fode et al.: "Århus Å - Natur og mennesker", Århus Byhistoriske Fond, 2009 | * Henrik Fode et al.: "Århus Å - Natur og mennesker", Århus Byhistoriske Fond, 2009 | ||
Versionen fra 1. jun. 2021, 10:50
Aarhus Mølle var en vandmølle, der lå, hvor Møllestien i dag munder ud i Vester Allé.
Selve anlægget har udviklet sig meget gennem tiden. Det kompleks som findes i Den Gamle By under navnet Aarhus Mølle består af et stuehus, en maltmølle og en staldbygning. Stuehuset stammer fra omkring 1700 og møllen fra 1782. Staldbygningen er fra 1600-tallet.
Aarhus Mølles historie
Omkring 1286 lod kong Erik Menved en vandmølle opføre ved Aarhus Å. Dengang var Aarhus meget mindre, og møllen blev placeret et stykke uden for byen. Her leverede åen drivkraft til møllen, der med tiden fik navnet, Aarhus Mølle. Ligeledes kom begyndte Aarhus Å at blive kaldt Mølleåen.
Aarhus Mølle nævnes første gang i 1289, men om den er ældre end det vides ikke. Da Aarhus Mølle blev bygget, opførte man også en dæmning henover åen ved møllen. Dæmningen havde sluser, så vandgennemstrømningen kunne styres og Mølleengen, der lå vest for Aarhus Mølle, kunne oversvømmes. Dermed dannedes en mølledam, hvor åens vand kunne gemmes til senere brug. Fra Mølledammen ledte et omløb vandet udenom møllen til åen, mens et bagløb ledte vandet hen til møllehjulet. Ved hjælp af de to åløb og sluserne kunne vandtilførslen til møllen dermed styres og reguleres.
Aarhus Mølle var i kongens eje frem til 1664, men solgte den dette år. Herefter blev den ejet af skiftende borgere, blandt andet familien Weis, der blev de sidste indehavere af møllen.
Mølleren havde mange privilegier. Eksempelvis havde Aarhus' borgere og bønder pligt til at benytte Aarhus Mølle, hvor de skulle betale afgift af det korn og malt, de fik malet. Denne pligt frafaldt dog med næringsfrihedsloven i 1865, hvorefter folk måtte benytte sig af den mølle, de ønskede. Dermed mistede mølleren i Aarhus Mølle noget af sin indtægt. Han fik dog betalt erstatning for møllevangens ophævelse af staten. Indtil 1870 havde mølleren også retten til vandet i åen, men da man ønskede at bruge åen som drikkevandsforsyning, blev det aftalt med den daværende møller, Andreas Severin Weis, at han kunne få et stor erstatning (14.800 rigsdaler) mod at afskrive sig sin ret. Det gjorde han i 1873.
Derefter kunne mølleren ikke længere opdæmme vandet i åen, hvorfor Mølledammen blev drænet og kunne ikke længere bruges til at drive møllen. Allerede inden Weis underskrev aftalen, havde han dog skaffet en dampmaskine til møllen, som herefter blev drevet videre som dampmølle. Mølledriften ophørte helt i 1903, hvor Andreas Severin Weis' søn, Ernst August Weis, begyndte at afhænde møllens jorde.
I 1909 købte Aarhus Kommune møllegrunden, dog med den aftale, at Weis og hans hustru kunne blive boende i møllen resten af deres liv. Kommunen fik dog lov at overtage møllens have med det forbehold at området "aldrig må bebygges, men stadig skal henligge som offentligt torv eller offentlig park, der skal have navn af henholdsvis Mølletorvet eller Mølleparken, dog at det tillades kommunen på arealet at bygge en smuk bygning til anvendelse til rådhus, universitet eller anden lignende højere læreanstalt, bibliotek eller torvehalle." Således sikrede Weis, at Aarhus Mølle altid ville levere videre i navnet, området ville få, efter møllen flyttedes, samt at området ville blive brugt til et formål, han selv så ønskeligt. Mølleparken og det tidligere Aarhus Folkebibliotek er dermed en direkte konsekvens at Weis' aftale med kommunen.
I 1912 lavede Ernst Weis en aftale med Den Gamle By om, at møllen efter hans og hustruens død kunne flyttes til Den Gamle By. Det skete efter hustruen, Wilhelmine Weis, som den sidste af de to døde i 1926.
Familien Weis
Aarhus Mølle blev i 1846 overtaget af Andreas Severin Weis, som var forretningsmand. Weis var også meget interesseret i kunst, og sammen med sin kone, Bertha Magdalene Weis førte han en husholdning, der blev samlingssted for kulturlivet i byen. Her mødtes kunstnere, musikere og andre af byens borgere. I 1875 skænkede Weis en grund på Mølleengen overfor møllen, hvorpå Aarhus Museum blev bygget i 1877. Bygningen går i dag under navnet "Huset", efter medborgerhuset holdt til i bygningen fra 1973 til 2008.
I 1889 døde Andreas Weis, og møllen blev overtaget af hans søn Ernst August Weis. Ernst Weis og hans kone, Wilhelmine Weis, blev de sidste indehavere af møllen og boede der frem til deres død, Ernst Weis i 1912 og Wilhelmine Weis i 1926.
Aarhus Mølle har givet navn til en del forskellige steder i Aarhus:
- Mølleport var den byport, som lå på hjørnet af Vester Alle og Vestergade tæt ved Aarhus Mølle.
- Møllegade var engang navnet på en kort strækning af Vestergade, der lå ved Mølleport. I dag går Møllegade fra Vestergade, forbi Mølleparken ned til Åboulevarden.
- Møllestien der var en sti bag ved Aarhus Mølle og i dag går fra Møllegade til Vester Allé.
- Mølleparken er et bebyggelsesområde, som er anlagt oven på Mølleengen, som området, hvor Mølledammen lå, kom til at hedde. Efter mølleanlægget blev fjernet, blev området brugt til park, og senere kom blandt andet Hovedbiblioteket til at ligge der.
Ejere af Aarhus Mølle
- 1581-????: Anders Possin – byggede en ny mølle
- 1644-1753: Jens Jensen Wissing køber møllen, og den er i slægtens eje indtil Jens Wissing bliver myrdet Aarhus Mølle og den overgår til hans enke, Marie Wissing.
- 1753-????: Christian Henrich Grotum blev gift med Jens Wissings enke.
- ????-1773: Lars Christian Meulengracht (????-1773) overtog efter sin halvbror, Christian Henrich Grotrum. Kunne ikke forvalte møllen og druknede sig i Mølledammen.
- 1790–1793: Frederik Christian Dahl og Christian Faurschou havde penge i Lars Christian Meulengrachts fallitbo og overtog møllen som betaling.
- 1793–1805: Frederik Christian Dahl driver møllen alene.
- 1805–1815: Johannes Dahl overtager møllen efter sin far, Frederik Christian Dahl.
- 1815-1817: Kjerstine Dahl født Fogh - enke efter Johannes Dahl.
- 1817-1839: Christian Guldager, gift med Kjerstine Dahl.
- 1839-1846: Kirstine Dahl driver møllen videre efter sin mands død.
- 1846-1889: Andreas Severin Weis
- 1889-1912: Ernst August Weis
- 1912-1926: Wilhelmine Weis
Andre møller i Aarhus
Aarhus Mølle var formodentlig den vigtigste mølle i Aarhus, men flere andre møller ved Aarhus Å spillede også en rolle i byens og omegnens historie, herunder:
- Aldrup Mølle
- Ingerslev Mølle
- Edslev Mølle
- Dørup Mølle
- Bodil Mølle
- Pinds Mølle
- Kollens Mølle
- Tarskov Mølle
- Harlev Mølle
Litteratur og kilder
- Bernhardt Jensen: "Fra Åhavnen til Fiskerhuset", 1979
- Henrik Fode et al.: "Århus Å - Natur og mennesker", Århus Byhistoriske Fond, 2009
- ”Den gamle By i Aarhus” af Peter Holm fra 1945
- Preben Rasmussens Samling
- Sejrs sedler
- Sejrs sedler, 1912-08-08, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000101866
- Om Aarhus Mølle på Den Gamle Bys hjemmeside
- http://www.tanker-i-gang.dk/turforslag/byporte/molleport.htm
