3.232
redigeringer
Kantate til Landsudstillingen i Aarhus: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
Kantate til Landsudstillingen i Aarhus (vis kildekode)
Versionen fra 26. maj 2021, 15:04
, 26. maj 2021ingen redigeringsopsummering
LS (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "Til Landsudstillingen i Aarhus i 1909 foranstaltede Udstillingskomitéen at der blev lavet en kantate til åbningsfesten den 18. maj 1909. Komitéens formand, borgmeste...") |
LS (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
Til [[Landsudstillingen i Aarhus]] i 1909 foranstaltede Udstillingskomitéen at der blev lavet en kantate til åbningsfesten den 18. maj 1909. | Til [[Landsudstillingen i Aarhus]] i 1909 foranstaltede Udstillingskomitéen, at der blev lavet en kantate til åbningsfesten den 18. maj 1909. | ||
Komitéens formand, borgmester Drechsel, henvendte sig om en tekst til forfatteren L. C. Nielsen, der derefter henvendte sig til komponisten Carl Nielsen. De to kendte hinanden; Carl nielsen havde kort forinden skrevet musik til den anden Nielsens skuespil "Willemoes". | Komitéens formand, borgmester Drechsel, henvendte sig om en tekst til forfatteren L. C. Nielsen, der derefter henvendte sig til komponisten Carl Nielsen. De to kendte hinanden; Carl nielsen havde kort forinden skrevet musik til den anden Nielsens skuespil "Willemoes". | ||
| Linje 6: | Linje 6: | ||
"...Vi vil dog ikke være med til noget af det sædvanlige Ruskomsnusk med Frokost, Hurrabrøl. Kantate, Maskinspektakel og Hestevrinsken; Hver ting til sin Tid og jeg kan i virkeligheden ikke tænke mig at de Godtfolk i Aarhus kan finde på noget udover det sædvanlige Pjask." | "...Vi vil dog ikke være med til noget af det sædvanlige Ruskomsnusk med Frokost, Hurrabrøl. Kantate, Maskinspektakel og Hestevrinsken; Hver ting til sin Tid og jeg kan i virkeligheden ikke tænke mig at de Godtfolk i Aarhus kan finde på noget udover det sædvanlige Pjask." | ||
Carl Nielsen delte arbejdet med sin elev, Emilius Bangert, så at de hver skrev 3 satser og delte en sats mellem sig. | Flere andre komponister blev spurgt, men senere, da han var på den anden side af sin universitetskantate, indvilgede Carl Nielsen alligevel i at besøge Aarhus for, sammen med L.C. Nielsen, at se på forholdene for Landsudstillingen. | ||
På Landsudstillingens åbningsdag regnede det i ét væk, men opførelsen af kantaten blev gennemført og det med Carl Nielsen som dirigent orkestret og det 150 mand store kor. | |||
Carl Nielsen påtog sig opgaven, men havde stadig så meget andet at se til, at han delte arbejdet med kantaten med sin elev, Emilius Bangert, så at de hver skrev 3 satser og delte en sats mellem sig. | |||
På Landsudstillingens åbningsdag regnede det i ét væk, men opførelsen af kantaten blev gennemført og det med Carl Nielsen som dirigent for orkestret og det 150 mand store kor. | |||
Efter pressens udtalelser at dømme blev kantaten oplevet som pragtfuld, betagende og højtidsfuld. Omgivelserne var også med til at sætte stemningen i vejret; Lige før kantaten satte i gang var kongeparret trådt ind i salen, samtidig med at fregatten Jylland saluterede uden for, sammen med byens skibs- og fabriksfløjter - og domkirkens klokke. | Efter pressens udtalelser at dømme blev kantaten oplevet som pragtfuld, betagende og højtidsfuld. Omgivelserne var også med til at sætte stemningen i vejret; Lige før kantaten satte i gang var kongeparret trådt ind i salen, samtidig med at fregatten Jylland saluterede uden for, sammen med byens skibs- og fabriksfløjter - og domkirkens klokke. | ||
