Århus Bugt: Forskelle mellem versioner
m (referencer) |
|||
| Linje 6: | Linje 6: | ||
=== Brugen af Aarhus Bugten === | === Brugen af Aarhus Bugten === | ||
Der var tidligere en stor industriel udnyttelse af Aarhus | Der var tidligere en stor industriel udnyttelse af Aarhus Bugtens natur ressourcer, herunder pumpning af sand og ral samt lokalt fiskeri, men alle disse aktiviteter er aftaget betragteligt siden midten af 1970'erne og er næsten ophørt i dag. | ||
Det tidligere så aktive konsum-fiskeri omfattede fortrinsvist torsk og fladfisk (især rødspætter) og [[Århus Fiskerihavn]] var den sjette største fiskerihavn i Danmark i midten af 1960'erne. Udover bådfiskeriet var der også tidligere en stor kystfangst af ål fra ålegårde, især Knebel Vig, Begtrup Vig og kysten syd for [[Norsminde]] havde mange ålegårde. Hele kystområdet i Aarhus bugten havde tidligere ålegræs, men det er i dag næsten helt forsvundet som det også er sket i resten af landet og hermed også ålegårdene og ålefangsten. Ålegræs kan dog stadig findes ved [[Skæring Strand]] eksempelvis. | Det tidligere så aktive konsum-fiskeri omfattede fortrinsvist torsk og fladfisk (især rødspætter) og [[Århus Fiskerihavn]] var den sjette største fiskerihavn i Danmark i midten af 1960'erne. Udover bådfiskeriet var der også tidligere en stor kystfangst af ål fra ålegårde, især Knebel Vig, Begtrup Vig og kysten syd for [[Norsminde]] havde mange ålegårde. Hele kystområdet i Aarhus bugten havde tidligere ålegræs, men det er i dag næsten helt forsvundet som det også er sket i resten af landet og hermed også ålegårdene og ålefangsten. Ålegræs kan dog stadig findes ved [[Skæring Strand]] eksempelvis. | ||
Versionen fra 7. okt. 2020, 12:37
Aarhus Bugten er havområdet ud for Aarhus.
Aarhus Bugten strækker sig fra Kalø Vig i nord over Sletterhage, Helgenæs, Samsø og Tunø, til Nordsminde i syd. Bugten dækker et areal på 610 kvardratkilometer med en vanddybde på mellem 14 og 18 meter. Nord om Samsø og ud for Sletterhage er der udgravet en sejlrende med vanddybder ned til 50 meter, som bruges af en del af indsejlingen til Aarhus Havn.
Åerne i Aarhus området løber ofte ud i Aarhus Bugten. Blandt andet Aarhus Å, Giber Å, Egåen og flere andre mindre vandløb.
Brugen af Aarhus Bugten
Der var tidligere en stor industriel udnyttelse af Aarhus Bugtens natur ressourcer, herunder pumpning af sand og ral samt lokalt fiskeri, men alle disse aktiviteter er aftaget betragteligt siden midten af 1970'erne og er næsten ophørt i dag.
Det tidligere så aktive konsum-fiskeri omfattede fortrinsvist torsk og fladfisk (især rødspætter) og Århus Fiskerihavn var den sjette største fiskerihavn i Danmark i midten af 1960'erne. Udover bådfiskeriet var der også tidligere en stor kystfangst af ål fra ålegårde, især Knebel Vig, Begtrup Vig og kysten syd for Norsminde havde mange ålegårde. Hele kystområdet i Aarhus bugten havde tidligere ålegræs, men det er i dag næsten helt forsvundet som det også er sket i resten af landet og hermed også ålegårdene og ålefangsten. Ålegræs kan dog stadig findes ved Skæring Strand eksempelvis.
Af hensyn til dyrelivet i bugten, er oppumpning af sand og ral udfaset. I 2006 blev størsteparten af Norsminde Flak dog pumpet op og anvendt til anlæggelsen af havne-udvidelsen af Aarhus Havn.
I dag bruges Aarhus Bugten til mange forskellige vandsportsaktiviteter. Aarhus og områdets forskellige sejlklubber såsom Sejlklubben Bugten, Aarhus Sejlklub og Århus Moterbådsklub benytter alle vandene i Aarhus Bugt. I sommeren 2018, blev der afholdt VM i sejlads (Hempel Sailing World Championships Aarhus 2018) og i den forbindelse blev Aarhus Internationale Sejlsportscenter opført på Aarhus Havn.[1]
Havmøllepark
I 2013 begyndte man at bygge en havmøllepark i Aarhus Bugt mellem Tunø, Samsø og Helgenæs.
Litteratur og kilder
- Henrik Fode (red.): "Århusbugten - Natur og mennesker", Århus Byhistoriske Fond (2006)
