Johannes Michael Mikkelsen Riber (1887-1954): Forskelle mellem versioner
Hhoej (diskussion | bidrag) |
Cjk (diskussion | bidrag) m (Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D") |
||
Linje 38: | Linje 38: | ||
==Litteratur og kilder== | ==Litteratur og kilder== | ||
*Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside. | *Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside. | ||
*Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968. [ | *Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D07583311 Bestil materiale] | ||
[[Kategori: Politikere]] | [[Kategori: Politikere]] |
Versionen fra 29. jun. 2020, 13:46
Overlærer (skoleinspektør) Johannes Michael Mikkelsen Riber, medlem af Aarhus Byråd 1. april 1937 - 31. marts 1950 for Det Konservative Folkeparti.
Født 4. marts 1887 i Laurbjerg sogn, Randers amt, død 5. juni 1954 i Aarhus.
Forældre: førstelærer S.M. Riber og hustru Mette Marie Petersen. Gift 22. maj 1915 i Lynge sogn, Sorø amt med Karen Sofie Borring, født 13. juli 1893 i Hammel sogn, Skanderborg amt, datter af proprietær Jens Andersen Borring og hustru Karen Dorthea Petersen.
Karriere
Riber tog lærereksamen i 1908 fra Ranum Seminarium og blev samme år ansat ved Langå private Realskole. I 1912 kom han til N.J. Fjordsgades Skole i Aarhus. I perioden 1933-54 var han overlærer (skoleinspektør) ved Finsensgades Skole. I forbindelse med sit skolearbejde var han leder af praktikundervisningen på Aarhus Seminarium, og han har ført mange af dets elever op til lærereksamen i praktisk skolegerning.
Byrådet
Riber var medlem af byrådet 1937-50, og her var det navnlig skolesager, der havde hans bevågenhed. Hans store indsigt og interesse bevirkede, at han fik sæde i talrige andre udvalg, bestyrelser og kommissioner, men det var som skolemand, han gjorde sin største indsats. Han var anset som en dygtig og myndig pædagog, der både forstod at gøre sig afholdt og respekteret af sine elever og medarbejdere.
Ribers foreningsarbejde
Han var formand for Aarhus Lærerforening 1923-37 og var som sådan med til at oprette denne forenings svagbørnskoloni på Ahl Strand. Han var koloniens formand, ligesom han også var leder af lærerforeningens biograf »Kosmorama«, der drev kolonien. Et andet område, Riber interesserede sig særligt for, var idrætten. I over 25 år var han således medlem af Aarhus 1900's bestyrelse. Han har også siddet i Samvirkende Idrætsklubbers bestyrelse i Aarhus, ligesom han også har været medlem af Stadions repræsentantskab.
Medlem af eller byens repræsentant i...
- Lønudvalget 1937-44
- Legatudvalget 1937-44
- Observatoriets bestyrelse 1937-44
- Bestyrelsen for museets historiske afdeling 1937-44
- Udvalget for markvæsenet 1937-44 og 1946-50
- Skolekommissionen 1937-50
- Udvalget for skolevæsenet 1937-50
- Udvalget for andragender 1937-50
- Aarhus amts skoleråd 1937-51
- Parkudvalget 1937-54
- Udvalget for børnebiblioteket 1938-46
- Kirkegårdsbestyrelsen 1941-50
- Bestyrelsen for Naturhistorisk Museum 1941-51
- Udvalget for skovvæsenet 1944-50
- Bevillingsnævnet 1946-50
- Indkvarteringsudvalget 1946-50
- Børne- og ungdomsværnet 1946-50
- Bestyrelsen for Hads-Ning Herreders Jernbane 1946-52 og 1954
Litteratur og kilder
- Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.
- Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968. Bestil materiale