Stadsarkitektens Kontor: Forskelle mellem versioner

Stadsarkitektens Kontor (vis kildekode)

Versionen fra 30. sep. 2019, 13:28

1.591 bytes tilføjet , 30. september 2019

ingen redigeringsopsummering

Thorup

487

redigeringer

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-Embedet som stadsarkitekt blev oprettet d. 1. oktober 1919 i henhold til Byrådets Vedtagelse af 22. Maj samme år. Den første stadsarkitekt blev Frederik Draiby, der fik kontor på det daværende [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)|rådhus]] på hjørnet af [[Domkirkepladsen]] og [[Mejlgade]] . (B.F. 1919, A 46).
+Stadsarkitektens Kontor er en kommunal enhed, som beskæftiger sig med byplanlægning og bygningsarkitektur i Aarhus. Stadsarkitektembedet spiller en central rolle for kontoret.
-Baggrunden for oprettelsen af embedet som stadsarkitekt var, at bl.a. "Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse" havde efterspurgt teknisk assistance til særligt at vurdere bygningsfacader.  Udvalget havde derudover foreslået, at stadsarkitkten kunne bistå samtlige udvalg med bygningsarbejde efter behov, planlægge gader, anlæg og parker med videre samt assistere [[Stadsingeniørens Kontor]] i forhold til arbejdet med arkitektur.
+__TOC__
+Embedet som stadsarkitekt blev oprettet d. 1. oktober 1919 i henhold til byrådets vedtagelse af 22. maj samme år. Den første stadsarkitekt blev Frederik Draiby, der fik kontor på det daværende daværende [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)|rådhus]] på hjørnet af [[Domkirkepladsen]] og [[Mejlgade]] . (B.F. 1919, A 46).
+Baggrunden for oprettelsen af embedet var et stigende behov hos byråd og udvalg om assistance i sager af byggeteknisk art. Blandt andet havde "Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse" efterspurgt teknisk assistance til særligt at vurdere bygningsfacader. Udvalget havde derudover foreslået, at stadsarkitekten kunne bistå samtlige udvalg med bygningsarbejder efter behov, planlægge gader, anlæg og parker med videre samt assistere [[Stadsingeniørens Kontor]]  i forhold til arbejdet med arkitektur.
+Kontorets arbejde prægede fra starten byens udvikling. Arbejdet omfattede blandt andet godkendelse af facadetegninger, men også byplanlægning i bredere forstand, og ikke mindst opførelse af bygninger tegnet af stadsarkitekten selv som f.eks. Badeanstalten i Spanien og Store Kapel på Vestre Kirkegård.
+Senere kom nye stadsarkitekter og flere opgaver til. I 1940’erne blev kontoret derfor opdelt i tre forskellige afdelinger med hver deres ansvarsområder. Gennem Stadsarkitektens Kontors historie har opgaverne både omfattet arbejde med de helt store linjer vedrørende Aarhus’ og omegnens udvikling, men også mindre detaljer.  Opgaverne har spændt lige fra egnsplaner, byplanvedtægter og senere kommuneplaner og lokalplaner til mindre projekter såsom at arrangere udstillinger på rådhuset eller design af byvåben beregnet til opsætning på sporvogne og busser. Mange opgaver har været almindelige og tilbagevendende som for eksempel vedligeholdelse, bysanering, konsultation for andre kommunale institutioner og opførelse af bygninger som skoler og plejehjem. Indimellem har kontoret dog også udført mere storstilede opgaver som bebyggelsesplaner for helt nye kvarterer eller tegninger af prominente bygninger.
+Stadsarkitektens Kontor har således sat et markant præg på det Aarhus, vi kender i dag.
-__TOC__
 === Instruks for stadsarkitektens arbejde ===