Kvottrup

Landsby under Aarhus Kommune, hører under Fårup Sogn.

Historie

Kan føres tilbage til 1573, hvor byen blev benævnt Quortrup.

Landejendommen, på Kvottrupvej i Kvottrup, er fra 1800. Foto: Ib Nicolajsen, 2018.

Kvottrup bestod omkring 1800 ligesom Skibby af 3 tvillinggårde med 6 ejendom­me. Den ene halvpart af den tredje er Lethsminde, Kvottrupvej 83, den anden Kvottrupgård, Brushøjvej 20, der før den blev udflyttet omkring midten af 1800-tallet, var placeret ved Lethmindes østside. Imellem gårdene, og navnlig ved bygadens østside, lå en lille halv snes "huse", for adskilliges vedkommende på de samme steder, hvor der i dag står huse, men yderst lidt - om overhovedet noget - af de gamle bygninger er bevaret. Med en enkelt undtagelse var alle jordløse. Mellem gårdene og husene bredte sig en lidt uregelmæssig forteplads, der også rummede bydammen, den nuværende branddam. Bortset herfra er pletten, der nu delvis er beplantet, den sidste rest af fortepladsen.

I løbet af 1900-tallet deltes et par af gårdene, og den ene af parterne flyttede ud, og der udparcelleredes et par mindre ejendomme, men ud over Kvottrupgård forsvandt ingen af de 6 oprindelige ejendomme fra den gamle tomt. I 1900-tallet førtes udstykningen videre i let øget tempo (6 statshusmandsejendomme etableret omkring 1920), og 1967-71 flyttede gård nr. 2 ud, lykkeligvis dog således at de gamle bygninger i byen bevaredes.

Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974

Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten Landsbymiljø i Århus Kommune 1974.

Klassificering:

Kernelandsby i klasse 1.

Geografi og bevoksning:

Byen ligger lavt i let toppet terræn i randzonen bag den østjyske israndslinie. De interne niveauforskelle er dog beskedne. Fra byen ses mod nordøst over lavningen mellem Søften og Geding Mose mod det markante randmorænestrøg sydøst for Søften.

Kvottrups sydlige del kan betegnes som meget grøn, men byens nordlige halvdel gør, at Kvottrups beplantning som helhed ikke er særligt fremtrædende.

Kvottrup, 2018. Foto af Ib Nicolajsen.

Bygninger og erhverv:

5 af ejendommene er landbrug, heraf et delvis gartneri, de øvrige er beboelse. Landbrug er eneste lokale erhverv. Beliggenhedden ved israndslinien har medført, at byjorden indeholder betydeli­ge mængder grus. Forekomsterne har været udnyttet en årrække, men produktionen er nu indstillet, og landskabet er retableret eller under retablering.

Kvottrups to tvillinggårdkomplekser, er i dag de eneste eksisterende i Århus kommune. Kun to af gårdene fungerer dog nu som landbrug, den tredje tjener udelukkende til beboelse, og den fjerde er blevet delt, således at det ene af de to landbrug har overtaget udhusbygningerne og jorden, mens stuehuset er fraskilt og er ren beboelse, det andet er helt forfalden. En del af grundene kan søges i Bilka nærværelse, idet mange folk fra landbrugserhvervene bliver ansat der, hvilket fremskynder nedlæggelsen af landbrugsvirksomheder, mens endnu flere folk handler der, hvilket fremskynder nedlæggelsen af lokale forretninger.

Vejnet:

Kvottrupvej og Brushøjvej er gennemgående biveje med moderat trafik. Belægningen på de gennemgående veje er asfalt, men på de øvrige veje mest grus og sand. Fortove findes ikke.

År	1974
Indbyggertal	90
Antal bygninger	50 bygninger fordelt på 20 ejendomme
Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige
Særkende for landsbyen	Kvottrup er en af kommunens mest bemærkelsesværdige byer for så vidt angår det fysiske miljø. Den har i usædvanlig grad bevaret træk fra ældre tid. Indkørslen mod den fra sydøst, hvor den præsenterer sig med 4 bindingsværks­ stuehuse på rad er i landsbyhenseende et af de visuelle højdepunkter i kommunen. Tvillinggårdene er unikke; de sikrer alene Kvottrup en fornem plads på miljørangstigen, men også flere af helhedsfaktorerne har miljø- positive værdier, det gælder især vejsystemet og bevoksningen.

Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.

Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.

Litteratur og kilder:

Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.

Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.

Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler

http://www.sabro-faarup-lokalhistoriskesamling.dk/

• http://gis.aarhus.dk/kommuneatlas/