Lemming

Landsby i Aarhus Kommune, hører under Kolt Sogn.

Historie

Nordskovvej/Lemmingvej har dybe rødder i bymønsteret. De var omkring 1800 tilgangsveje til byens 10 gårde og ca. halvt så mange "huse". Hele bebyggelsen var med undtagelse af Lemminggård, der lå som i dag, samt et enkelt husmands­ sted umiddelbart vest for Lemminggård, samlet i en lang lidt uregelmæssig række fra Enghavegård i vest til Østergård i øst, brudt på midten af den nordsydgående del af bygaden. Enghavegård og Østergård er de eneste af gårdene, der er tilbage af rækken, resten er forsvundet på grund af udflytning eller nedlægning. Det samme gælder "husene", af hvilke dog den gamle bygning til matr. nr. 14 (Fuglekærvej 4) er bevaret. Praktisk taget al senere bebyggelse har lokaliseret sig på de forladte tomter, men den har ikke været tilstrække­lig til at udfylde de store huller. 3 af gårdene flyttede blot et par hundrede m. Det er især dem, der giver nutidens Lemming en diffus struktur. Modsat ud­ flytningen har parcellering spillet ringe rolle. Ingen gård er forsvundet derved. En ny fase i udviklingen er indledt i efterkrigstiden, hvor Lemming er blevet inddraget i planerne for den storårhusisanske byvækst. Århus kommunes erhvervelse af Lemminggårds jorder er et varsko om, hvad der kan komme. En anden faktor, der har påvirket udviklingen i Lemming, er anlægget af motorvejen Viby-Skanderborg, der åbnedes i 1977. Den løber tværs over bymarken og skærer adskillige gamle skel. Følgen har været ret betydelige ændringer i ejendomsstrukturen med koncentration af jorden på større bedrifter. Nedlæggel­sen af Enghavegård har baggrund i disse forhold.

Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974

Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten Landsbymiljø i Århus Kommune 1974.

Klassificering:

Kernelandsby i klasse 3.

Geografi og bevoksning:

Den ligger på toppen af en svagt hvælvet kuppel i plateaulandet syd for Århustunneldalen. Placeringen giver fin udsigt mod nordøst over dalen og til dennes nordskråning. Set udefra er landsbyen gennemgående skjult bag træer.

Bygning og erhverv:

De fleste af ejendommene er dog tydeligt loka­liseret efter hovedfærdselsåren, Nordskovvej/Lemmingvej, der i to store knæk løber gennem landsbyen. Den danner grænse mod vest og syd for en stor åben central plads. Denne har karakter af forte, men har aldrig virket som sådan. Den er opstået ved udflytning i sidste halvdel af 1800-tallet. Det samme gælder det åbne område mellem husene ved vestsiden af Lemmingvej og Enghavegård. Gårdene (inklusive Enghavegård, hvoraf kun stuehuset er tilbage) danner en krans, inden for hvilken byens få huse, med en enkelt undtagelse, er place­ret.

5 af ejendommene var i 1974 landbrug. I en af dem var der samtidigt tømrervirksomhed. Af resten var en centralanlæg for Jydsk Telefon, 8 ren beboelse og en blandet beboelse og erhvervsvirksomhed (vognmandsforretning). Siden 1974 er tømrervirksomheden for­ svundet, en af gårdene er nedlagt, og på en anden er bygninger og jord blevet adskilt.

Vejnet:

År	1974
Indbyggertal	40
Antal bygninger
Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige	-	Særkende for landsbyen	Lemming indtager en middelplads på miljørangstigen. Bygningsmassen har visse kvaliteter, og træbevoksningen må karakteriseres som fremtrædende, men andre faktorer som terræn, form og struktur løfter ikke byen op over det jævne. Strukturelt er den interessant ved de store ændringer, den har un­dergået, samtidigt med at den bevarede sit præg som landejendomsby.

Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.

Litteratur og kilder:

Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.