Landsbymiljø i Århus Kommune 1974

Beskrivelsen af det fysiske miljø i 102 landsbyer i Aarhus kommune findes i et kompendium som supplerer rapporten ”Landsbymiljø i Aarhus Kommune 1974”, som Geografisk Institut i 1974-75 udarbejdede for Aarhus Kommune med det formål at udpege særlige bevaringsværdige miljøer i kommunens landsbyer. To tilsvarende kompendier om henholdsvis befolknings- og erhvervsforhold og det sociale miljø er udgivet i 1977.

Kompendiet er udformet som en registrant, der beskriver landsbyerne enkeltvis, og kan læses uafhængigt af hovedrapporten. Det indeholder desuden et kapitel, hvori der er gjort rede for den anvendte metode ved undersøgelsen.

Indledning

Landsbyerne er opdelt i 3 hovedgrupper; smålandsbyer, kernelandsbyer og storlandsbyer. Sidstnævnte er de vækstbyer, der udvidedes med store, nye parcelhuskvarterer i 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne, kernelandsbyerne de bebyggelser, der i daglig tale forbindes med betegnelsen landsby, og smålandsbyerne de samlinger af gårde og huse, der på grund af beskeden størrelse ligger på grænsen for opfattelse som by. Små- og storlandsbyerne er behandlet kortfattet med summarisk karakteristik af struktur og angivelse af vigtigste data.

Ved udvælgelsen af bevaringsværdige bygninger har et af kriterierne været alderen. Det har medført at bindingsværk indtager en meget fremtrædende plads blandt de bevaringsværdige bygninger. Opefter er grænsen for bevaringsværdighed sat til tiden omkring 1. verdenskrig. Det indebærer ikke, at der ikke er opført værdifulde bygninger siden, men de forekommer i så stort tal, at de ikke kommer i betragtning ved en undersøgelse, hvor det drejer sig om bevaring af enkeltbygninger.

Undersøgelsens basismateriale er indsamlet i 1974. I kernelandsbyerne er der foretaget efterregistrering i 1983. Samtlige beskrivelser af bevaringsværdige bygninger er blevet ajourført. Efterregistreringen har gjort det muligt også at belyse det omfang og den hastighed, hvormed ændringerne sker i landsbyernes fysiske miljø. Kompendiet er udarbejdet til brug for Aarhus Kommune, men vil formentlig også have interesse for beboerne i de enkelte landsbyer, specielt måske de historiske afsnit og beskrivelserne af de bevaringsværdige bygninger. Arbejdet er tilrettelagt som opslagsværk, og gentagelser forekommer derfor ret hyppigt. Det er også baggrunden for, at beskrivelserne er opbygget temmelig skematisk, idet det herved bliver lettere at drage sammenligninger mellem landsbyerne.

Kompendiet er helt Geografisk Instituts arbejde. Tilrettelæggelsen og det oprindelige feltarbejde i 1974 blev udført under ledelse af A. Krarup Mogensen, R. M Newcomb og H. A. Randall. Manuskriptet er udarbejdet af arkitekt Flemming Lefévre og A. Krarup Mogensen med bistand af arkitekt Kim Jordal, der i en periode har været tilknyttet projektet. Forfatterne har delt arbejdet indbyrdes, således at Flemming Lefévre har skrevet bygningsbeskrivelserne for 43 af kernelandsbyerne, kapitlerne om smålandsbyer og storlandsbyer samt ordlisten og A. Krarup Mortensen resten, det vil sige de generelle landsbybeskrivelser og bygningsbeskrivelserne for 16 kernelandsbyer. I den indledende skrivefase har H. A. Randall været behjælpelig og i planlægningen i den afsluttende fase lektor P. Rind Christensen. Manuskriptet er tekstbehandlet af Anne Marie Laursen, og praktisk taget samtlige fotos er optaget og viderefremstillet af Jens Kjeldsen (J. K.) Resterende optagelser er udført af Torben Pallesen Jensen (T. P. J.) og Ove Hansen (O. H.). Kortbilagene til de enkelte kernelandsbyer er forstørrelser til målestoksforholdet 1:10.000 af Geodætisk Instituts 4 cm kort i 1:25.000 med enkelte vej- og navneændringer af betydning for forståelsen af beskrivelserne (tilladelse Geodætisk Institut A747/72). Ændringerne er udført af Flemming Nørgaard. Trykningen er foretaget af Bendt Jacobsen og Helmuth Madsen.

Værdifuld hjælp er desuden ydet af et stort antal beboere i landsbyerne. De har ved deres interesse vist forståelse for, at også landsbyerne indeholder en kulturarv, der bør værnes om.

Smålandsbyer

Antallet af smålandsbyer er i hovedrapporten opgjort til i alt 21. Som smålandsbyer er medregnet bebyggelser med 3 til 10 ejendomme. Ved en fejl er Edslev medregnet i denne gruppe; byen hører til kernelandsbyerne. 14 af smålandsbyerne ligger i kommunens sydlige del, 4 i den nordøstlige. Ingen af byerne ligger ved overordnede veje og må alle karakteriseres som landbrugsbyer. Kun Edslev havde dagligvareforretning, og denne er nu nedlagt. Landsbyerne kan adskilles i to hovedformer: den spredte og den koncentrerede by, oprindelig afhængigt af udskiftningens form og omfanget af udflytninger. Alt i alt er der dog tale om så små landsbyer, at det kun for fås vedkommende har mening at tale om egentlig landsbykarakter. Planlægningsmæssige problemer er derfor nært beslægtede med problemerne i det åbne lands planlægning. Befolkningen i smålandsbyerne var i 1974 på i alt ca. 450 personer, hvilket svarer til 2% af indbyggertallet i samtlige landsbyer. I alt er der ca. 40 bygninger klassificeret som bevaringsværdige med hovedparten samlet i Bjødstrup (3), Gunnestrup (5), Hinnedrup (4), Hjelmager (6), Kankbølle (5) og Synnedrup (3).

Kernelandsbyer

I alt 62 landsbyer er registreret som kernelandsbyer, der er byer med mellem 11 og 124 ejendomme. Tre landsbyer er siden udeladt. En nærmere gennemgang har vist, at Ballen og Todderup ikke opfylder undersøgelsens landsbydefinition. Den tredje, Mundelstrup St. by, kan ikke naturligt afgrænses fra de nye boligområder vest for Tilst. Kernelandsbyerne rummer i kraft af deres størrelse meget af det, der almindeligvis knyttes til begrebet landsby: overskuelige bystørrelse med overvejende ældre bebyggelse, heriblandt landbrugsejendomme, samlet omkring et uregelmæssigt vejsystem. Kernelandsbyerne ligger jævnt fordelt i kommunen uden for Aarhus med forstæder undtaget en bræmme langs kysten nordpå og et område nordvestover fra Lystrup. De 59 kernelandsbyer fordeler sig størrelsesmæssigt således, at 38 har mellem 11 og 30 ejendomme, 13 har mellem 32 og 49 ejendomme og 8 har mellem 70 og 100 ejendomme. Gruppen spænder fra byer med spredt bebyggelse, eks. Pedholt, Balle og Grøttrup, over de koncentrerede, selvstændige landsbyer til byer, der ligger nært knyttet til byudviklingsområderne i Aarhus Kommune, eks. Elsted, Kolt, Segalt og Tilst. Befolkningen i kernelandsbyerne udgjorde i 1974 i alt ca. 5.560 personer svarende til 20% af befolkningen i kommunens landsbyer. I alt ca. 320 bygninger er klassificeret som bevaringsværdige helheder af bygninger, beplantninger, veje og pladser.

Storlandsyerne

Storlandsbyerne, der er landsbyer med mindst 125 ejendomme, er i hovedrapporten opgjort til 22. De fordelte sig størrelsesmæsigt med 10 byer med 140 til 200 ejendomme, 11 byer med 320 til 675 ejendomme, samt en enkelt, Lystrup, med ca. 1070 ejendomme. I samtlige byer er parcelhusområder stærkt dominerende. Generelt set ligger storlandsbyerne i nær tilknytning til overordnede veje. 8 har desuden station eller trinbræt på en af de lokale oplandsbaner og én på den østjyske længdebane. Den trafikalt gunstige beliggenhed har tidligt medført bolig- og servicemæssig udbygning. Fælles for storlandsbyerne er da også, at de indgår som byudviklingsområder i kommunens bolig-, service. Og evt. erhvervsudbygning. 11 storlandsbyer ligger fra Randersvej østover til Kaløvig og 7 fra Skanderborgvej østover til Aarhus bugt. Befolkningen i storlandsbyerne var i 1974 på i alt ca. 22.000 personer, svarende til 78% af den samlede befolkning i kommunens landsbyer. I alt ca. 150 bygninger er klassificeret som bevaringsværdige. Godt halvdelen af disse ligger i de ældre bydele af Egå (16), Sabro (14), Skødstrup (15), Beder (11), Malling (11) og Spørring (8).