Moesgård: Forskelle mellem versioner
Mns (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
Klan (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
||
Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Moesgård (Ukendt) 1910.jpg| | [[Fil:Moesgård (Ukendt) 1910.jpg|300px|thumb|right|Moesgård 1910, set med hovedbygningen i baggrunden.]] | ||
Oprindeligt blev Moesgård, beliggende i Mårslet sogn, oprettet som hovedgård i midten af 1500-tallet. Undersøgelser har imidlertid vist, at de ældste spor af bygninger på stedet kan dateres helt tilbage til 1396. I dag er der ikke noget tilbage af de oprindelige bygninger, idet hele gårdens bebyggelse blev ødelagt fuldstændig som følge af svenskekrigene omkring midten af 1600-tallet. | Oprindeligt blev Moesgård, beliggende i Mårslet sogn, oprettet som hovedgård i midten af 1500-tallet. Undersøgelser har imidlertid vist, at de ældste spor af bygninger på stedet kan dateres helt tilbage til 1396. I dag er der ikke noget tilbage af de oprindelige bygninger, idet hele gårdens bebyggelse blev ødelagt fuldstændig som følge af svenskekrigene omkring midten af 1600-tallet. | ||
Versionen fra 12. jul. 2012, 00:14
Oprindeligt blev Moesgård, beliggende i Mårslet sogn, oprettet som hovedgård i midten af 1500-tallet. Undersøgelser har imidlertid vist, at de ældste spor af bygninger på stedet kan dateres helt tilbage til 1396. I dag er der ikke noget tilbage af de oprindelige bygninger, idet hele gårdens bebyggelse blev ødelagt fuldstændig som følge af svenskekrigene omkring midten af 1600-tallet.
I 1780 påbegyndte lensbaron Chr. Frederik Gyldenkrone en genopførelse af Moesgård som fornemt herresæde. Herregårdskomplekset, i klassicistiskstil, der stod færdig i 1784 blev opført efter tegninger af arkitekten Chr. Joseph Zuber, og er stadig bevaret i dag. I sin grundplan til Moesgårds hovedfløj lod Zuber sig stærkt inspirere af den opbygning omkring en lukket ottekantet slotsplads, som også Amalienborg er udlagt efter – og parallellerne til forbilledet er da også genkendelige i Moesgårds grundlæggende arkitektur.
Som en følge af Statsbankerotten i 1813 måtte familien Gyldenkrone i 1822 lade Moesgård gå på tvangsauktion, hvorefter det blev afhændet til den danske stat. Senere i 1838 blev godset overtaget af den kommende stiftamtmand Thorkild Christian Dahl, i hvis families besiddelse det forblev frem til 1960. Stedet blev herefter solgt til Århus Amt, og har fra 1964 og frem til i dag været hjemsted for Moesgård Museum, det tidligere Forhistorisk Museum.
Litteratur og kilder
Jytte Ortmann: Slotte og herregårde i Danmark, Kbh. : Sesam, 2003 [Bestil materiale http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A24464067] Niels Peter Stilling: Danske herregårde – arkitektur, historie og landskab, Kbh. : Nyt Nordisk Forlag, 1999 Bestil materiale Niels Peter Stilling: Politikkens bog om Danmarks slotte og herregårde, Kbh. : Politikken, 2004 Bestil materiale