Demokraten: Forskelle mellem versioner
Mns (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
Klan (diskussion | bidrag) m (layout justering) |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Demokratens trykkeri i Østergade (Ukendt) 1908.jpg| | [[Fil:Demokratens trykkeri i Østergade (Ukendt) 1908.jpg|200px|thumb|right|Demokratens trykkeri i Østergade 1908]] | ||
Det socialdemokratiske dagblad Demokraten så dagens lys i et kulskur på [[Banegårdsgade]] 6 den 1. oktober 1884. Det afløste avisen Socialdemokratisk ugeblad, der med [[Harald Jensen]] som primus motor var sat i søen som et talerør for arbejdernes interesser. De beskedne forhold i Banegårdsgade afspejlede de økonomiske vanskeligheder, avisen oplevede i startfasen. I 1886 flyttede bladet til bedre, om end ikke prangende lokaler på [[Sønder Alle]]. I 1897 flyttede det igen, denne gang til gode lokaler i ejendommen [[Østergade]] 46. I 1936 flyttede det nok engang til et nybygget bladhus på hjørnet af [[Banegårdspladsen]] og [[M.P. Bruunsbro]]. I samme forbindelse investerede man i en ny og moderne 48 - siders trykpresse. Avisen første redaktør, Harald Jensen, afløstes i 1888 af den med tiden så berømte Peter Sabroe. Samme år måtte den københavnske partiavis Social - Demokraten overtage ejerskabet af avisen. Demokraten kæmpede trods succes og stadig flere abonnenter med en massiv gæld, der truede bladet på livet, og salget var at betragte som en redningsaktion. Tiden var præget af en klar politisk deling mellem socialdemokrater og borgerlige, der i en århusiansk sammenhæng ytrede sig i en stærk polarisering og konkurrence mellem Demokraten og [[Århus Stiftstidende]]. | [[Fil:Demokratens bygning på Banegårdspladsen (Ukendt) 1936.jpg|200px|thumb|right|Demokratens bygning på Banegårdspladsen 1936]] | ||
Det socialdemokratiske dagblad '''Demokraten''' så dagens lys i et kulskur på [[Banegårdsgade]] 6 den 1. oktober 1884. Det afløste avisen ''Socialdemokratisk ugeblad'', der med [[Harald Jensen]] som primus motor var sat i søen som et talerør for arbejdernes interesser. De beskedne forhold i Banegårdsgade afspejlede de økonomiske vanskeligheder, avisen oplevede i startfasen. I 1886 flyttede bladet til bedre, om end ikke prangende lokaler på [[Sønder Alle]]. I 1897 flyttede det igen, denne gang til gode lokaler i ejendommen [[Østergade]] 46. I 1936 flyttede det nok engang til et nybygget bladhus på hjørnet af [[Banegårdspladsen]] og [[M.P. Bruunsbro]]. I samme forbindelse investerede man i en ny og moderne 48 - siders trykpresse. | |||
Ved begyndelsen af det 19. årh. havde Demokraten med et større oplag et lille overtag i forhold til | |||
Avisen første redaktør, [[Harald Jensen]], afløstes i 1888 af den med tiden så berømte [[Peter Sabroe]]. Samme år måtte den københavnske partiavis Social - Demokraten overtage ejerskabet af avisen. Demokraten kæmpede trods succes og stadig flere abonnenter med en massiv gæld, der truede bladet på livet, og salget var at betragte som en redningsaktion. Tiden var præget af en klar politisk deling mellem socialdemokrater og borgerlige, der i en århusiansk sammenhæng ytrede sig i en stærk polarisering og konkurrence mellem Demokraten og [[Århus Stiftstidende|Aarhuus Stiftstidende]]. | |||
Ved begyndelsen af det 19. årh. havde Demokraten med et større oplag et lille overtag i forhold til ''Aarhuus Stiftstidende''. Fra 1930 kunne magtforholdet imidlertid siges at være vendt, og fra 1950'erne var der ikke længere nogen tvivl om, at Demokraten havde tabt kampen om den århusianske avislæser. En udvikling, der blandt andet havde sin rod i Demokratens tilknytning til den landsdækkende socialdemokratiske presse, der i begyndelsen havde været afgørende for avisens økonomiske overlevelse, men som senere fik betydning for avisens troværdighed, og som man på Demokraten, i første omgang forgæves, forsøgte at løsrive sig fra. Dertil kom, at man kun i ringe grad havde moderniseret avisens indholdsside. Mens man på Aarhus Stiftstidende således inddrog stof vedrørende lokale, kulturelle og hverdagsagtige emner, fortsatte Demokraten med at fokusere på det partipolitiske stof. | |||
Først i 1972 blev avisen selvstændig, men på dette tidspunkt havde de økonomiske problemer rodfæstet sig i en grad, så en redning viste sig umulig. En formindskelse af LO's økonomiske støtte var en ikke uvæsentlig årsag hertil. Den 17. august 1974 udkom avisen derfor for sidste gang. I 1981 stod LO bag en foreløbig genopstandelse af den hedengangne avis. 'Den ny Demokraten', som forsøget blev kaldt, var imidlertid kun på gaden i 5 måneder, før den måtte lukke. | |||
==Litteratur og kilder== | ==Litteratur og kilder== | ||
Versionen fra 3. jul. 2012, 13:03
Det socialdemokratiske dagblad Demokraten så dagens lys i et kulskur på Banegårdsgade 6 den 1. oktober 1884. Det afløste avisen Socialdemokratisk ugeblad, der med Harald Jensen som primus motor var sat i søen som et talerør for arbejdernes interesser. De beskedne forhold i Banegårdsgade afspejlede de økonomiske vanskeligheder, avisen oplevede i startfasen. I 1886 flyttede bladet til bedre, om end ikke prangende lokaler på Sønder Alle. I 1897 flyttede det igen, denne gang til gode lokaler i ejendommen Østergade 46. I 1936 flyttede det nok engang til et nybygget bladhus på hjørnet af Banegårdspladsen og M.P. Bruunsbro. I samme forbindelse investerede man i en ny og moderne 48 - siders trykpresse.
Avisen første redaktør, Harald Jensen, afløstes i 1888 af den med tiden så berømte Peter Sabroe. Samme år måtte den københavnske partiavis Social - Demokraten overtage ejerskabet af avisen. Demokraten kæmpede trods succes og stadig flere abonnenter med en massiv gæld, der truede bladet på livet, og salget var at betragte som en redningsaktion. Tiden var præget af en klar politisk deling mellem socialdemokrater og borgerlige, der i en århusiansk sammenhæng ytrede sig i en stærk polarisering og konkurrence mellem Demokraten og Aarhuus Stiftstidende.
Ved begyndelsen af det 19. årh. havde Demokraten med et større oplag et lille overtag i forhold til Aarhuus Stiftstidende. Fra 1930 kunne magtforholdet imidlertid siges at være vendt, og fra 1950'erne var der ikke længere nogen tvivl om, at Demokraten havde tabt kampen om den århusianske avislæser. En udvikling, der blandt andet havde sin rod i Demokratens tilknytning til den landsdækkende socialdemokratiske presse, der i begyndelsen havde været afgørende for avisens økonomiske overlevelse, men som senere fik betydning for avisens troværdighed, og som man på Demokraten, i første omgang forgæves, forsøgte at løsrive sig fra. Dertil kom, at man kun i ringe grad havde moderniseret avisens indholdsside. Mens man på Aarhus Stiftstidende således inddrog stof vedrørende lokale, kulturelle og hverdagsagtige emner, fortsatte Demokraten med at fokusere på det partipolitiske stof.
Først i 1972 blev avisen selvstændig, men på dette tidspunkt havde de økonomiske problemer rodfæstet sig i en grad, så en redning viste sig umulig. En formindskelse af LO's økonomiske støtte var en ikke uvæsentlig årsag hertil. Den 17. august 1974 udkom avisen derfor for sidste gang. I 1981 stod LO bag en foreløbig genopstandelse af den hedengangne avis. 'Den ny Demokraten', som forsøget blev kaldt, var imidlertid kun på gaden i 5 måneder, før den måtte lukke.
Litteratur og kilder
- Viggo J. v. Holstein-Ratlou, Aarhus - Historisk-Topografisk Beskrivelse med Biografier, bd. 3, s. 529-531. Bestil materiale
- Emanuel Sejr, "Presse", i: Jens Clausen m.fl., Aarhus gennem tiderne bd. 3, Kbh. 1941, s. 254-284. Bestil materiale
- Helge Paludan m.fl., Århus Bys Historie fra vikingeid til nutid, 3. rev. udg., Århus 1998. Bestil materiale
- Peder Jensen, "Demokratens endeligt", Århus-Årbog 1975, s. 78-81
_1908.jpg){kind=link}
_1936.jpg){kind=link}