5.862
redigeringer
Fattige i Aarhus: Forskelle mellem versioner
m
ingen redigeringsopsummering
Kurt L (diskussion | bidrag) (kilder) |
Hhoej (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
||
| (2 mellemliggende versioner af en anden bruger ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
Fattigdom og hvordan man forholder sig til de '''fattige''' har altid været noget et samfund har skulle forholde sig til. Tidligere var | Fattigdom og hvordan man forholder sig til de '''fattige''' har altid været noget et samfund har skulle forholde sig til. Tidligere var det kirken, de enkelte landsbyer eller familier der forhold sig til problemet, men i 1708 kom der lovgivning på området. | ||
=== Fattigloven af 1708 === | === Fattigloven af 1708 === | ||
| Linje 13: | Linje 13: | ||
=== Socialt arbejde === | === Socialt arbejde === | ||
Sideløbende med den offentlige hjælp til fattige var der også en række private organisationer der hjalp de fattige. Det var også muligt at give penge til fattigvæsnet. Nogle af de bøder som man kunne blive idømt gik også til fattigvæsnet. Et eksempel på dette findes i 1807, hvor følgende annonce var indrykket i [[Aarhus Stiftstidende]]: | Sideløbende med den offentlige hjælp til fattige var der også en række private organisationer der hjalp de fattige. Det var også muligt at give penge til fattigvæsnet. Nogle af de bøder som man kunne blive idømt gik også til fattigvæsnet. Et eksempel på dette findes i 1807, hvor følgende annonce var indrykket i [[Aarhus Stiftstidende]]: | ||
::''”Pigen Else Nielsdatter, her af Byen, har for sin uforskammede Mund maattet betale 1 Rdr. til denne Byes fattige. For ovennævnte til Fattigkassen modtaget 1 Rdr. quitterer. Mollerup”'' | ::''”Pigen Else Nielsdatter, her af Byen, har for sin uforskammede Mund maattet betale 1 Rdr. til denne Byes fattige. For ovennævnte til Fattigkassen modtaget 1 Rdr. quitterer. Mollerup”''<ref>[http://www.sejrssedler.dk/oas_lookup?id=000112318 Sejrs Sedler: 13/6-1807]</ref> | ||
Mange kvinder fra det bedre borgerskab, kendt som hattedamer, lavede velgørende arbejde. Arbejdet var ofte centraliseret omkring forbedring af hjemmet for at modvirke druk og spil eller hjælpe de mange piger der kom til byen for at finde arbejde. Man forsøgte at hjælpe pigerne til at få job, uddannelse og et sted og bo for at undgå at de kom i uføre i byen. | Mange kvinder fra det bedre borgerskab, kendt som hattedamer, lavede velgørende arbejde. Arbejdet var ofte centraliseret omkring forbedring af hjemmet for at modvirke druk og spil eller hjælpe de mange piger der kom til byen for at finde arbejde. Man forsøgte at hjælpe pigerne til at få job, uddannelse og et sted og bo for at undgå at de kom i uføre i byen. | ||
| Linje 22: | Linje 22: | ||
Ved grundlovens indførsel i 1849 blev fattige og resten af befolkningen klart adskilt. De fattige mistede deres stemmeret og måtte ikke indgå ægteskab. Det var i forvejen kun visse mænd der havde stemmeret, men begge køn mistede retten til at indgå ægteskab. For at få retten tilbage skulle man tilbagebetale den fattighjælp man havde modtaget. | Ved grundlovens indførsel i 1849 blev fattige og resten af befolkningen klart adskilt. De fattige mistede deres stemmeret og måtte ikke indgå ægteskab. Det var i forvejen kun visse mænd der havde stemmeret, men begge køn mistede retten til at indgå ægteskab. For at få retten tilbage skulle man tilbagebetale den fattighjælp man havde modtaget. | ||
=== | ===Fattiggården=== | ||
[[Fil:Aarhus Amts Forsorgshjem 1928.jpg|300px|thumb|right|[[Fattiggården]] på [[Vester Alle]] i 1928]] | [[Fil:Aarhus Amts Forsorgshjem 1928.jpg|300px|thumb|right|[[Fattiggården]] på [[Vester Alle]] i 1928]] | ||
I 1870 stod Aarhus’ nye [[Fattiggården|fattiggård]] på [[Vester Allé]] færdig. Her kunne mænd, kvinder og børn som ikke kunne forsøge sig selv få hjælp. Beboerne blev kaldt fattiglemmer og skulle indordne sig under strenge regler for alle dele af tilværelsen. Deres tilværelse mindede på mange måder om fangenskab. Ideen var at de strenge forhold skulle styrke de indsattes moral, men der var også en afskrækkende funktion i systemet. | I 1870 stod Aarhus’ nye [[Fattiggården|fattiggård]] på [[Vester Allé]] færdig. Her kunne mænd, kvinder og børn som ikke kunne forsøge sig selv få hjælp. Beboerne blev kaldt fattiglemmer og skulle indordne sig under strenge regler for alle dele af tilværelsen. Deres tilværelse mindede på mange måder om fangenskab. Ideen var at de strenge forhold skulle styrke de indsattes moral, men der var også en afskrækkende funktion i systemet. | ||
| Linje 44: | Linje 44: | ||
* [http://www.sejrssedler.dk/search_listing?local_tag=Fattigv%C3%A6sen&collection=1 Sejrs Sedler om fattigvæsen] | * [http://www.sejrssedler.dk/search_listing?local_tag=Fattigv%C3%A6sen&collection=1 Sejrs Sedler om fattigvæsen] | ||
* Lilla Voss: ”Fattigdom og forsorg i 1880’erne” i ”Sociale studier i Århus 1870-1906 – Kriminalitet, prostitution og fattigdom” udgivet af Universitetsforlaget i Aarhus i 1975 | * Lilla Voss: ”Fattigdom og forsorg i 1880’erne” i ”Sociale studier i Århus 1870-1906 – Kriminalitet, prostitution og fattigdom” udgivet af Universitetsforlaget i Aarhus i 1975 | ||
[[Kategori: Socialpolitik & velfærd]] | [[Kategori: Socialpolitik & velfærd]] | ||