Aarhus Byråd

Aarhus Byråd 1899

Aarhus Byråd er det øverste politiske organ i byens styre, i dag valgt direkte af principielt alle voksne indbyggere i Aarhus Kommune. I tidligere tider et organ valgt af et mindretal blandt byens borgere, fortrinsvis velhavende mænd og mænd med selvstændige erhverv (borgerskabsindehaver).

Selve ordet råd som betegnelse for forsamlingen af bystyrelsen kendes tilbage fra det 13. århundrede. Medlemmerne til byens råd blev udvalgt blandt byens købmænd. Rådets leder, byfogden, blev udvalgt af kongen. I 1550 blev der oprettet et råd ”De 24 mænd”, som havde indflydelse på byens økonomi og forfatning. De var også med til at bestemme, hvem der kunne få borgerskab i byen.

Aarhus Borgerrepræsentation

I 1838 blev det for første gang muligt for indbyggerne i Aarhus at vælge, hvem der skulle sidde i borgerrepræsentationen. Der var mange krav for at kunne stemme og stille op, så det var kun den velhavende del af befolkningen, der fik indflydelse. I 1844 var der 174 valgbare borgere ud af 7.000 indbyggere. I 1860 blev reglerne om kommunal valgret demokratiseret, hvilket gjorde, at flere borgere fik mulighed for at stemme.

I 1857 fik byen nyt rådhus, hvor også Aarhus Borgerrepræsentation holdt til. Før holdt borgerrepræsentationen til i et ældre rådhus på Store Torv.

I 1838 blev der for første gang stemt om, hvem der skulle sidde i byrådet – dengang kaldet Aarhus Borgerrepræsentation. Specielt håndværkere og købmænd ville ikke længere finde sig i, at embedsmænd og få særligt udvalgte mænd bestemte fordelingen af byens indtægter og udgifter. De ville have indflydelse, og det fik de også – altså de rigeste af dem. Kong Frederik VI bakkede op om en omorganisering af den lokale administration og tillod i den forbindelse også, at man gjorde de første tilnærmelser til folkestyret.

En forudsætning for at stille op og stemme til valg var, at man var grundejer og en stor skatteyder, og så skulle man også være en mand. Valget foregik i mange år på byens gamle rådhus, som dengang lå placeret umiddelbart foran Domkirken. Selve valghandlingen strakte sig over to dage. I Aarhus skulle der vælges 15 mænd til at styre byen sammen med embedsmændene i magistraten.

Aarhus Byråd med den samlede administration på deres årlige udflugt til Pavillonen i Riis Skov i 1899.

Den første borgerrepræsentation

Til selve valghandlingen indfandt der sig en talrig forsamling. Borgmesteren, justitsråd Hans Alstrup Fleischer, holdt som indledning en tale, hvori han opfordrede vælgerne til at vælge de dygtigste og bedste kandidater for byen uden hensyn til egne interesser. Byens seks eligerede borgere købmand og oliemøller Christian Bang, skibsbygmester Bonne Bonnesen, skræddermester Jens Sejersbøll Pedersen Røgind og købmændene Jens Poulsen Hals, Jens Sørensen Simmelkiær og Søren Jensen Søegaard gik uden nyvalg over i borgerrepræsentationen, mens ni nye medlemmer blev valgt. De nyvalgte var tobaksfabrikanterne Thomas Pedersen Funder og Anders Grarup, urmager Georg Holstebroe, guldsmed Asmus Harald Høegh, murermester Johan Casper Preis, købmændene Jens Pedersen Hammershøj, Peder Christian Raae, Hans Christian Bursche og nålemagermester Johan Frederik G. Zehmann. I 1844 var der således blot 174 valgbare borgere ud af 7.000 indbyggere.

En af den nyvalgte forsamlings første handlinger var at købe nyt møblement til rådhuset. Forsamlingen var jo vokset, og alle skulle have noget at sidde ved og på. Ellers var byens største udgifter til indkvartering af militær, fattig- og skolevæsenet i nævnte rækkefølge.

Ifølge bestemmelserne skulle der være valg hvert år i begyndelsen af januar. Der opstilledes ikke lister, der kunne i stedet stemmes på alle valgbare, der havde ladet sig indskrive i valgprotokollen. Valgkamp var der ikke noget af.

Under hver kandidats navn blev navnene indført på dem, som stemte på vedkommende. Hemmelig og skriftlige afstemninger, som vi i dag tager som en selvfølge, kendte man ikke til dengang. Fornyelsen skete kun gradvis og systemet sikrede derfor en vis form for kontinuitet i borgerrepræsentation. Borgerrepræsentationen blev karakteriseret som meget mådeholdende med bevillingerne. De var dog ikke mere mådeholdende, end at byen i 1857 kunne tage sit et rådhus i brug. En bygning, som havde kostet 57.000 rigsbankdaler, hvoraf Aarhus Kommune betalte mere end halvdelen. Det var et astronomisk beløb, men byen, som efterhånden begyndte at vokse ganske voldsomt, havde brug for et nyt og tidssvarende rådhus.

Nye valgregler

I 1860 vedtoges en ny lov om den kommunale valgret. Folkestyret var etableret med Grundloven i 1849, og et stigende ønske om at indføre lignende regler for kommunerne meldte sig efterfølgende. De nye regler fastsatte, at den større halvdel af byrådet skulle vælges af de stemmeberettigede til folketinget, mens den mindre halvdel skulle vælges af de højstbeskattede. Og så skulle man være over 30 år for at kunne stemme. Valget gjaldt for seks år, men der blev afholdt valg hver tredje år for henholdsvis alle vælgere og for de højst beskattede.

Aarhus Byråd 1868/1869

Med Loven om købstadskommunernes styrelse af 26. maj 1868 (med ikrafttræden januar 1869) blev Aarhus købstadskommunes borgerrepræsentation erstattet af et byråd. Aarhus blev nu administreret af et borgervalgt byråd og byen udarbejdede sin egen vedtægt. Ifølge den skulle byrådet bestå af borgmesteren som formand og 19 medlemmer. Borgmesteren var kongevalgt frem til 1919. Til byrådet blev 10 af medlemmerne valgt af folketingsvælgere og de 9 af 1/5 af byens højest beskattede (som havde 2 stemmer). Byrådsmedlemmerne sad i byrådet for 6 år, men der var valg hvert 3 år, da det var skiftevis de 10 og de 9, der blev skiftet ud. Først i 1908 blev det ændret, så alle byrådsmedlemmer blev valgt ind på samme tid og sad der 4 år.

Den forsigtige, gradvise proces, som havde været i gang siden 1700-tallet, hvor byens borgere (de mest velhavende, dvs. overvejende købmænd) fik indflydelse på magistratens bystyre, tog et stort skridt fremad med den nye lov.

Også selv om der var begrænsninger for byrådets magt, idet det ikke uden indenrigsministeriets tilladelse kunne afhænde eller erhverve ejendomme, bruge af byens kapital eller forhøje skatter med mere end en femtedel. Også med hensyn til stemmeret og valgbarhed til byrådet var der fortsat restriktioner. For at kunne stemme skulle man have valgret til folketinget, være en uberygtet mand, fyldt 25 år, have indfødsret, egen husstand og ikke have modtaget eller modtage fattighjælp, betale direkte skat og have boet i kommunen i 1 år. For at kunne vælges skulle man have valgret.

Men de borgervalgte byrådsmedlemmer fik markant mere indflydelse på administration af byen i forhold til før 1868, primært ved at forvaltningen via kommissioner og direktioner blev erstattet af byrådets styre. Forvaltningen kom til at foregå i 13 udvalg på 2-5 medlemmer inden for kasse, havn, fattig- og skolevæsen, brolægning, vej, bygning, belysnings, sygehus, legat, skov, forskønnelse og markvæsen.

Det borgerinddragende element blev yderligere styrket ved, at der var mulighed for at nedsætte udvalg til behandling af stående sager, hvor personer uden for byrådet kunne blive medlem. Og politimesteren kunne deltage i byrådsmøder omhandlende politisager.

Dertil kom, at byrådets arbejde blev mere åbent for byens indbyggere: Byrådsmøderne var offentlige, men byrådet kunne vælge at holde lukkede møder. Meget væsentligt for større åbenhed over for borgerne var byrådets beslutning om, at byrådsmøderne skulle udgives i trykt form. Før da havde Aarhus Stiftstidende fået stillet et referat af møderne til rådighed, men fra 1867 udkom de i en trykt udgave, den første med titlen ”Uddrag af Aarhus Communalbestyrelses forhandlinger i Aaret 1867.”

Kvindelig valgret og flere medlemmer

I 1909 kom der en ny kommunal valglov, som gav valgret til kvinder og til flere mænd end tidligere. Fra 1921 steg antallet af byrådsmedlemmer fra 19 til 21.

Fra 1941 rykkede byrådet ind i et nybygget rådhus på Rådhuspladsen, hvor byrådet stadig holder til. I 1970 steg antallet af byrådsmedlemmer fra 21 til 31 i forbindelse med kommunesammenlægning.

Der er stadig 31 medlemmer af Aarhus byråd.

Læs mere om -

→ Politik i Aarhus
→ Aarhus Kommune
→ Magistratsstyre
→ Borgmester i Århus
→ Medlemmer af byens råd
→ Valg i Aarhus

Kilder og litteratur

• Gejl, Ib: Århus – byens historie, bind 1-4. Udgivet af Århus Byhistoriske Udvalg.
• Jens Clausen et al.: Aarhus Gennem Tiderne, bind II. 1940
• Ole Degn, Vagn Dybdahl: Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd. 1838-1968. Universitetsforlaget 1968

⧼validator-fatal-error⧽