Anders Nielsen (1825-1898): Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Anders Nielsen (1825-1898).jpg|thumbnail|Anders Nielsen]]
[[Fil:Anders Nielsen (1825-1898).jpg|thumbnail|Anders Nielsen]]
'''Anders Nielsen'''. Urmager og symaskinefabrikant. Han var født d. 16. okt. 1825 i Lillering, Framlev sogn under Århus amt og han døde d. 27. juli 1898 i Aarhus.  
Urmager, symaskinefabrikant '''Anders Nielsen''', medlem af [[Aarhus Byråd|byrådet]] 6. jan. 1882-31. dec. 1887.  


Født 16. okt. 1825 i Lillering, Framlev sogn, Aarhus amt, død 27. juli 1898 i Aarhus.
Fader: Gårdejer Niels Sørensen.
Gift 20. dec. 1853 med Anna Munk, født 19. juni 1835 i Kolding, død 10. dec. 1921 i Aarhus, datter af rebslager Jes Sørensen Munk og hustru Caroline Christine Ohlsen.


'''Offentligheden'''
===Opvækst og karriere===
A. Nielsen havde ellers rig mulighed i at gå i sin fars fodspor, men valgte i stede at gå lære som urmager hos urmager Pallesen-Rohde i Aarhus. Som svend arbejdede han noget tid i København, inden han tog ud for at se den stor verden, der med lærte han også mange sprog, som han også havde tage undervisning i på dansk jord, samt i musik.  
Anders Nielsen viste allerede som dreng anlæg for mekanik og maskiner, og derfor kom han i lære hos urmager Pallesen Rohde i Aarhus. Dengang var det et noget usædvanligt karrierevalg for en landmands søn. Nielsen arbejdede derefter en tid som svend i København, hvor han også tog undervisning i sprog og musik. Herefter rejste han flere år i udlandet, inden han etablerede sig i Aarhus. I 1856 valgte han at springe fra urmagerbranchen og i stedet købe Segalt Mølle, - måske fordi hans svigerfader var mølleejer. Men allerede i 1858 vendte han tilbage til urmagerprofessionen og til Aarhus. Han fik hurtigt ry for at være en tusindkunster inden for sit fag: ''"kan urmager Nielsen ikke, så er der ingen, der kan"''.  
Da han kom tilbage til Aarhus, skabte han sig en ny hverdag, han købte nemlig Segalt mølle i 1856, men kunne ikke rigtig affinde sig med møllerlivet, så 2 år efter var han tilbage til urmagererhvervet i Aarhus.  
Men da han så opfandt en sygmaskine i 1861, skulle vise sig at være hans endelige gennembrud, dette medførte at han fik en støre virksomhed op at stå, der i 1880 havde 60-70 ansatte og virksomheden havde eget snedker og støberi.  


Det var en ulykke i der skulle sætte bremserne i for ham, som der påvirkede ham til sin død i 1898.    
===Nielsen i symaskinebranchen===
I 1861 lavede Nielsen en symaskine med et amerikansk eksemplar som forbillede. Den fik stor succes og han fik flere bestillinger. Det endte med, at han gik helt over til symaskinefabrikationen, som udviklede sig til en større virksomhed med eget snedkeri og støberi. Han konstruerede også 'symaskiner for skomagere' og havde 'skæreri for svejfede genstande'. Han opnåede i 1873 at få anerkendelsesdiplom på en udstilling i Wien, og var herudover lidt af en opfinder. Han fik således patent på et 'apparat til udløsning af forbindelsen mellem symekanismen og spoleapparatet' på symaskiner. I 1880 beskæftigede han 60-70 mennesker, og hans fabrik var den største i sin art i landet.  


===Den korte politiske karriere og eftermæle===
1882-87 var Nielsen medlem af byrådet - det eneste offentlige hverv han påtog sig - og det viste sig, at det ikke var noget for ham. I 1894 fik han ved en ulykke den ene fod afkørt af et rangerlokomotiv, og helbredet var derefter vaklende i hans sidste år.


'''Politik'''
Til minde om sine forældre stiftede Nielsens datter, [[Adelheid Nielsen (1859-1932)|Adelheid Nielsen]], "Symaskinefabrikant Anders Nielsen og hustru Anna Munks legat" til fordel for en eller flere uformuende mænd og kvinder, der har bestået studentereksamen ved Aarhus Katedralskole eller Marselisborg Gymnasium, og som fortsætter sine studier ved et dansk universitet eller Danmarks tekniske Højskole. Legatkapitalen var på  67.000 kr.  
A. Nielsen var medlem af [[Århus Byråd]] fra d. 6. jan. 1882 og til d. 31. dec. 1887.
 
 
'''Privatliv'''
A. Nielsen var søn af gårdejer Niels Sørensen.
A. Nielsen blev gift d. 20. dec. 1853 med Anna Munk, hun var født i Kolding d. 19. juni 1835 og hun døde d. 10. dec. 1921 i Aarhus. Anna var datter af rebslager Jes Sørensen Munk og hustru Caroline Christine Ohlsen.
 


== Litteratur og Kilder ==
== Litteratur og Kilder ==
[https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Aarhus bys borgerrepræsentation og byråd, side 165]
* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
 


[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Erhvervsfolk]]
[[Kategori: Erhvervsfolk]]

Versionen fra 6. jul. 2018, 10:03

Anders Nielsen

Urmager, symaskinefabrikant Anders Nielsen, medlem af byrådet 6. jan. 1882-31. dec. 1887.

Født 16. okt. 1825 i Lillering, Framlev sogn, Aarhus amt, død 27. juli 1898 i Aarhus. Fader: Gårdejer Niels Sørensen. Gift 20. dec. 1853 med Anna Munk, født 19. juni 1835 i Kolding, død 10. dec. 1921 i Aarhus, datter af rebslager Jes Sørensen Munk og hustru Caroline Christine Ohlsen.

Opvækst og karriere

Anders Nielsen viste allerede som dreng anlæg for mekanik og maskiner, og derfor kom han i lære hos urmager Pallesen Rohde i Aarhus. Dengang var det et noget usædvanligt karrierevalg for en landmands søn. Nielsen arbejdede derefter en tid som svend i København, hvor han også tog undervisning i sprog og musik. Herefter rejste han flere år i udlandet, inden han etablerede sig i Aarhus. I 1856 valgte han at springe fra urmagerbranchen og i stedet købe Segalt Mølle, - måske fordi hans svigerfader var mølleejer. Men allerede i 1858 vendte han tilbage til urmagerprofessionen og til Aarhus. Han fik hurtigt ry for at være en tusindkunster inden for sit fag: "kan urmager Nielsen ikke, så er der ingen, der kan".

Nielsen i symaskinebranchen

I 1861 lavede Nielsen en symaskine med et amerikansk eksemplar som forbillede. Den fik stor succes og han fik flere bestillinger. Det endte med, at han gik helt over til symaskinefabrikationen, som udviklede sig til en større virksomhed med eget snedkeri og støberi. Han konstruerede også 'symaskiner for skomagere' og havde 'skæreri for svejfede genstande'. Han opnåede i 1873 at få anerkendelsesdiplom på en udstilling i Wien, og var herudover lidt af en opfinder. Han fik således patent på et 'apparat til udløsning af forbindelsen mellem symekanismen og spoleapparatet' på symaskiner. I 1880 beskæftigede han 60-70 mennesker, og hans fabrik var den største i sin art i landet.

Den korte politiske karriere og eftermæle

1882-87 var Nielsen medlem af byrådet - det eneste offentlige hverv han påtog sig - og det viste sig, at det ikke var noget for ham. I 1894 fik han ved en ulykke den ene fod afkørt af et rangerlokomotiv, og helbredet var derefter vaklende i hans sidste år.

Til minde om sine forældre stiftede Nielsens datter, Adelheid Nielsen, "Symaskinefabrikant Anders Nielsen og hustru Anna Munks legat" til fordel for en eller flere uformuende mænd og kvinder, der har bestået studentereksamen ved Aarhus Katedralskole eller Marselisborg Gymnasium, og som fortsætter sine studier ved et dansk universitet eller Danmarks tekniske Højskole. Legatkapitalen var på 67.000 kr.

Litteratur og Kilder

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Anders_Nielsen_(1825-1898)&oldid=36097"