Otto Axel Oluf Julius Sørensen Sneum (1879-1958): Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
(Oprettede siden med "'''Otto Axel Oluf Julius Sørensen Sneum''' (1879-1958) Kommunelærer, senere folketingsmand. - Født 29. juli 1879 i Allerup, Sneum sogn, Ribe amt, død 20. marts 1958 i...")
 
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Otto Axel Oluf Julius Sørensen Sneum (1879-1958).jpg|thumbnail|Otto Axel Oluf Julius Sørensen Sneum]]
'''Otto Axel Oluf Julius Sørensen Sneum''' (1879-1958)
'''Otto Axel Oluf Julius Sørensen Sneum''' (1879-1958)



Versionen fra 27. feb. 2018, 12:30

Otto Axel Oluf Julius Sørensen Sneum

Otto Axel Oluf Julius Sørensen Sneum (1879-1958)

Kommunelærer, senere folketingsmand. - Født 29. juli 1879 i Allerup, Sneum sogn, Ribe amt, død 20. marts 1958 i Århus. - Forældre: lærer, sparekasseleder Mads Kristian Sørensen og hustru Juliane Marie Sørensen. - Gift 29. aug. 1907 med Valborg Kolding, født 25. april 1878 i Århus, død 19. maj 1960 i Klampenborg, datter af købmand Hannis Kolding og hustru Christiane Birgitte Helvina Wissing.

Medlem af byrådet 1. april 1921-14. aug. 1924. Socialdemokratiet.

Den første politiske opdragelse fik Sneum hos faderen, der bekendte sig til oppositionen mod Estrupregeringen og specielt følte sig i overensstemmelse med Christen Berg. Faderen var præget af grundtvigske tanker, og med sin demokratiske overbevisning indpodede han S. en holdning, som gennem hele hans politiske løbebane kom til at præge hans fremtræden. I 1900 tog S. lærereksamen på Jelling Seminarium, og allerede på dette tidspunkt var hans interesse vendt mod den socialdemokratiske bevægelse. Det var derfor naturligt, at han straks, da han optog lærergerningen i Århus, meldte sig ind i Socialdemokratiet her. I de følgende år udbyggede S. bestandig sin uddannelse gennem selvstudium og kurser, og han erhvervede sig herved en ballast af viden, som senere kom ham til nytte som politiker. Hans interesser spændte vidt: fra naturfag til humanistiske discipliner som litteratur, filosofi og pædagogik, og hans egne litterære evner gjorde det muligt for ham at bruge den omfattende viden i en rig skribentvirksomhed. Han udgav i årenes løb Fysiske opgaver for mellemskolen og realklasserne (1905), Arbejdernes Produktionsforening i Århus 1884-1919 (1919), Socialdemokratiet i Jylland 1871-1921 (1921), Var professor V. Kroman indeterminist? (1929), Kirke og skole (1932), De tekniske skoler og samfundet (1935), Industri og håndværk og teknisk skole (1935), Borgmester H.P. Christensen (1944), Da vi startede Århus Universitet (1946), Professor Kristian Kroman og skolen (1947), Første radioudsendelse for provinsen (1948), Bøgeskoven bør bevares (1949), Chr. Berg og Edvard Brandes (1950), Tre statsministre (Stauning-Buhl-Hedtoft) (1950) og skrev desuden talrige pædagogiske og politiske artikler i dagspressen og i fagskrifter. I 1915 indvalgtes S. i bestyrelsen for Socialdemokratisk Forbund i Århus og i 1921 i byrådet. I den forholdsvis korte tid, han nåede at virke her, blev det fortrinsvis byens uddannelsesproblemer, der optog ham, og universitetssagen fik i ham en god fortaler. Interessen for det lokale bragte ham dog også ind i et aktivt arbejde for sociale institutioner - således sad han fra 1935 i bestyrelsen for Samfundet og Hjemmet for Vanføre - og i spørgsmål vedrørende havnen. Denne interesse førte han med sig, da han i 1924 valgtes til Folketinget og som følge heraf nedlagde sit byrådsmandat. Han talte således med dygtighed for, at Århus Universitet og det ortopædiske hospital i Århus fik sin part af bevillingerne. Hans folketingsarbejde kom i stigende grad til at dreje sig om finansielle sager, og 1935-49 sad han som medlem af finansudvalget. S.'s dispositioner som politiker var præget af realitetssans. Han kunne til tider være hård og træde andre over tæerne, men da var det aldrig for personlig vindings skyld.  

Medlem af eller byens repræsentant i...

  • Forretningsudvalget for oprettelse af et universitet i Jylland 1919-.
  • Bestyrelsen for Teknisk skole 1914-53, 1945-53 formand.
  • Bestyrelsen for Frue Kirke 1921-22.
  • Havneudvalget 1921-24.
  • Udvalget efter lov om sygekasser 1921-24.
  • Udvalget for andragender 1921-24.
  • Biblioteksudvalget 1921-24.
  • Bestyrelsen for Christian d. IX's Børnehjem 1921-25.
  • Universitetssamvirket, næstformand, 1925-.
  • Bestyrelsen for Århus Turistforening 1934-38.
  • Naturhistorisk Museum 1937-.  

Litteratur og kilder

  • Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.
  • Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968. Bestil materiale