Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg (1815-1883): Forskelle mellem versioner
Aadp (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "'''Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg''' (1815-1883) Købmand, brændevinsbrænder. - Født 31. aug. 1815 i Aarhus, død 29. nov. 1883 i Aarhus. - Forældre: murermester L...") |
Aadp (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg (1815-1883).jpg|thumbnail|Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg]] | |||
'''Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg''' (1815-1883) | '''Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg''' (1815-1883) | ||
Versionen fra 26. feb. 2018, 08:48
Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg (1815-1883)
Købmand, brændevinsbrænder. - Født 31. aug. 1815 i Aarhus, død 29. nov. 1883 i Aarhus. - Forældre: murermester Laurits Liisberg og hustru Anna Bering. - Gift 1. gang 2. juli 1850 i Karlebo kirke, Frederiksborg amt, med Emma Anna Karen Eleonora Lassen, født 9. feb. 1817, død 23. okt. 1852 i Aarhus, datter af apoteker, sen. gæstgiver i Ebeltoft Adam Alexander Frederik Lassen og hustru Eleonora Sophie Gottschalk. Gift 2. gang 17 nov. 1854 med Julie Henriette Rosalie Lassen (søster til 1. hustru), født 10. juni 1826, død 11. okt. 1908 i Vejlbykrat, Vejlby sogn, Århus amt.
Medlem af borgerrepræsentationen 27. jan. 1859-1861, og af byrådet 14. jan. 1869-1. jan. 1870 og 9. jan. 1873-31. dec. 1876. Viceformand 1860-61. Rådmand ca. 1861-68. H. Liisberg hørte ikke til de gamle købmandsfamilier, og det har vist skadet ham, at han var af håndværkerslægt. Det var hans ubestridelige dygtighed, der bragte ham frem; men han vedblev at være en »homo novus« inden for den førende kreds af borgere, og der kom aldrig til at stå den samme respekt om hans navn som om de gamle købmandsfamiliers. Han tog borgerskab 1842 og skabte sig en blomstrende virksomhed som købmand, brygger og brændevinsbrænder. Som et minde om størrelsen af hans bedrift står endnu på Skovvejen ved Østbanegården hans stald for stude, opført af arkitekt Steinbrenner i gotisk stil, som man dengang kaldte det. Politisk var han i sin ungdom vist national-liberal og roses i hvert fald af Orla Lehmann for sin optræden i 1848, men i årenes løb førtes han mere og mere mod højre.
To år før sin død solgte han brændevinsbrænderiet til De danske Spritfabrikker. Fra 1878 til kort før sin død var han direktør for Ny jydske Kjøbstad-Creditforening, og i mange år var han værge for Domkirken, til hvis orgel han 1880 bekostede et par nye stemmer. Ved sin død blev han rost som en selfmade mand, der havde svunget sig op ved sin dygtighed. - Ridder af Dannebrog.
Medlem af eller byens repræsentant i...
- Brolægningskomiteen 1859.
- Kirkeinspektionen for Domsognet 1859-61.
- Forskønnelseskomiteen 1860-61, 1864-67.
- Hospitalsdirektionen 1862-63, 1866-67.
- Budgetkomiteen 1865. Komiteen for vandforsyningen 1867.
Litteratur og kilder
- Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.
- Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968. Bestil materiale