Christian Albert Bünger (1798-1884): Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
No edit summary
Linje 27: Linje 27:
I 1831 dukkede koleraen op i Rusland og i Hamborg og i de følgende årtier i de Skandinaviske lande. Danmark skulle gå fri indtil 1850, og Aarhus indtil smitten kom til byen fra København i 1853, hvor 213 døde i de to måneder epidemien rasede. Og igen i 1859 med 53 døde.  
I 1831 dukkede koleraen op i Rusland og i Hamborg og i de følgende årtier i de Skandinaviske lande. Danmark skulle gå fri indtil 1850, og Aarhus indtil smitten kom til byen fra København i 1853, hvor 213 døde i de to måneder epidemien rasede. Og igen i 1859 med 53 døde.  
Men man frygtede det værste i 1831, så Aarhus tog sine forholdsregler og med Bünger i forreste linie:
Men man frygtede det værste i 1831, så Aarhus tog sine forholdsregler og med Bünger i forreste linie:
”Der nedsættes en "Sundheds-Committee" for et tage Foranstaltninger, hvis der skulde komme Kolera. Den bestaar af Borgmester Fleischer, Raadmand Engelsted, Stiftsfysikus Dr. Willemoes, Oberst Høegh-Guldberg, Købmand Bünger og Mægler Thomsen. "[[Jægergaarden]] er bleven bestemt til Lazareth i paakommende Ulykkestilfælde, og langs med Søekysten er der beordret den strængeste Aarvaagenhed". A.St 25.6.: Godt en Side "Bekjendtg. for Aarhuus Byens Indvaanere fra "Sundheds-Commiteen."
”Der nedsættes en "Sundheds-Committee" for et tage Foranstaltninger, hvis der skulde komme Kolera. Den bestaar af Borgmester Fleischer, Raadmand Engelsted, Stiftsfysikus Dr. Willemoes, Oberst Høegh-Guldberg, Købmand Bünger og Mægler Thomsen. "Jægergaarden" er bleven bestemt til Lazareth i paakommende Ulykkestilfælde, og langs med Søekysten er der beordret den strængeste Aarvaagenhed". A.St 25.6.: Godt en Side "Bekjendtg. for Aarhuus Byens Indvaanere fra "Sundheds-Commiteen."


Under epidemien i 1853 kom Büngers søn som kommende læge tæt på, idet han ydede en væsentlig indsats i hjælpearbejdet.  
Under epidemien i 1853 kom Büngers søn som kommende læge tæt på, idet han ydede en væsentlig indsats i hjælpearbejdet.  

Versionen fra 9. jan. 2018, 17:28

Købmand og ligningsmand, født i Odense i 1798.

Familien

Han blev gift i 1830 med Jacobine Bünger (1811-1885) - 10. og yngste barn af Købmand Peder Larsen Schmidt.

Deres børn: Dorthea Sophie Bünger 1847-1906 gift med overretssagfører og byrådsmedlem Christian Ludvig Kier (1839-1934) Læge Joachim Christian Bünger f. ca. 1831.

I 1880 kunne de fejre guldbryllup: ”Bünger og Hustru - Jacobine f. Schmidt fejrer deres Guldbryllup. Bünger f. 11-6-1798 i Odense, har over 53 Aar tilhørt vor Bys agtede Borgerskab, - Fruen f. 17.5.1811 tilhører en af vor Bys ældste, ansete Slægter... I alle Gader alm. Flagning... Handelsforeningen her tolkede sine bedste Ønsker ved Formanden Otto Langballe. Guldbrudeparret har skænket 100 Kr. til Aarhus Kjøbmænds Hjælpekasse og 100 Kr. til Velgørenhedselskabet.”

Handel ved Vesterport

I 1827 tog Albert borgerskab som købmand.

Albert Bünger startede et firma med Frederik Clemens Døcker i 1827, men det varede kun i tre år, for i 1830 overtog Bünger J. P. L. Schmidts Handel i Gaarden ved Vesterport. Her solgte han: ”..større og mindre Jern Gryder, svneske Pander.. Grimetøiler, Kaffemøller, store og smaae Speile... Søm, Sinker, Skjæreknive, Ambolte... Spærhager... Saugeblade... Slibestene... Tømmer, Brædder... Bergensfisk, Skrivpapiir... Fajance - og Colonialvarer... Røgtobakker...”

Den drev han frem til 1869, hvor han overdrog sin forretning til Christen Pedersen (1839-1919) og F. D. Matzen, som begge i flere år havde arbejdet i hans forretning. Året efter solgte Bünger på en auktion i sin gård på Vestergade: ”3 Plove, en Harve, et Sæt Høstleirer, Korntønder, en stor Balance med Tilhørende Kornvægte, et Sengested, en Vogn-Kulkasse, Bismer, en halvlukket Vogn m.m. som Appendix sælges nogle Aarbejdsvogne samt efter Udlæg en Fjedervogn med 3 Agestole.”

Bünger havde dyr, køer og heste i hvert fald. Han averterede i avisen efter en røgter til køerne, samme sted havde han få år tidligere efterlyst en af køerne, der var bortgået. Ligesom han efterlyste bortklippede hestehaler: ”Den som kan give mig Oplysning om hvem, der i afvigte Løverdag den 12 ds. afskar Hestehaler af indstaldede Heste i min Stald loves en god Douceur. Ch. A. Bünger.”

Koleraen

I 1831 dukkede koleraen op i Rusland og i Hamborg og i de følgende årtier i de Skandinaviske lande. Danmark skulle gå fri indtil 1850, og Aarhus indtil smitten kom til byen fra København i 1853, hvor 213 døde i de to måneder epidemien rasede. Og igen i 1859 med 53 døde. Men man frygtede det værste i 1831, så Aarhus tog sine forholdsregler og med Bünger i forreste linie: ”Der nedsættes en "Sundheds-Committee" for et tage Foranstaltninger, hvis der skulde komme Kolera. Den bestaar af Borgmester Fleischer, Raadmand Engelsted, Stiftsfysikus Dr. Willemoes, Oberst Høegh-Guldberg, Købmand Bünger og Mægler Thomsen. "Jægergaarden" er bleven bestemt til Lazareth i paakommende Ulykkestilfælde, og langs med Søekysten er der beordret den strængeste Aarvaagenhed". A.St 25.6.: Godt en Side "Bekjendtg. for Aarhuus Byens Indvaanere fra "Sundheds-Commiteen."

Under epidemien i 1853 kom Büngers søn som kommende læge tæt på, idet han ydede en væsentlig indsats i hjælpearbejdet.


50 års dagen

På 50 års dagen for åbningen af Büngers og Døckers købmandsforretning, blev det bemærket i Aarhus Stiftstidende, men Bünger var, da det også var hans 79 års fødselsdag, taget på Himmelbjerget sammen med sin hustru for at fejre dagen. "Imorgen er det 50 Aar siden at vor agtede Medborger Købmand C. A. Bünger i Forening med nu afdøde Agent F. C. Døcker under Firma "C. A. Bünger & Co." aabnede en Købmandsforretning (Korte-Varehandel, som den dengang kaldtes) her i Byen. Hr. Bünger, der desværre i de senere Aar har været for svag af Helbred til at kunne drive Forretningen, har i sin Virksomhed skaffet sig en stor kreds af Forretningsvenner og andre Venner, der med Glæde ville erfare at Jubilarens Helbred i den sidste Tid er saa vidt fremskredet, at han endog tilbringer Jubilæumsdagen i Morgen - tillige hans 79aarige Fødselsdag - paa Himmelbjerget sammen med sin Hustru."

Stort ligfølge ved hans begravelse

Da han døde i 1884 kunne man læse følgende i avisen: ”C. A. Bünger hørte til vor Bys gamle ansete Slægter. 86 Aar gammel. Født 1798 i Odense, men allerede for 57 Aar siden Borger i vor By som Købmand. 1830 gift med Jacobine Schmidt. 21-10 Bisættelse fra Frue Kirke, hvis Kirkeværge den Afdøde i mange Aar har været. Kisten bares ud af den Afdødes igjennem hans lange Livsbane talrige Handelskommiser, der nu ere Medborgere her og andetsteds. Ligfølget til Kirkegaarden var det største, som i mange Tider er seet her.”