810
redigeringer
TNK (diskussion | bidrag) No edit summary |
TNK (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 9: | Linje 9: | ||
Prisen pr. hus var 3.000 kr, hvilket var 5.000 kr. mindre end Indenrigsministeriet havde givet få år tidligere. De samlede omkostninger pr. hus endte dog i mere end 12.000 kr. med afhentning, istandsættelse m.v. Husenes forventede levetid blev anslået til 10-15 år, og derfor satte kommunen en del penge til ved handlen, da lejerne ikke var i nærheden af at kunne betale den reelle husleje. Et faktum som netop understreger boligbehovet i efterkrigstiden. Huselejen blev sat til 40 kr. pr. måned. | Prisen pr. hus var 3.000 kr, hvilket var 5.000 kr. mindre end Indenrigsministeriet havde givet få år tidligere. De samlede omkostninger pr. hus endte dog i mere end 12.000 kr. med afhentning, istandsættelse m.v. Husenes forventede levetid blev anslået til 10-15 år, og derfor satte kommunen en del penge til ved handlen, da lejerne ikke var i nærheden af at kunne betale den reelle husleje. Et faktum som netop understreger boligbehovet i efterkrigstiden. Huselejen blev sat til 40 kr. pr. måned. | ||
Husene blev hurtigt beboet og var i perioden frem til 1961 hjem for både gamle og unge. I 1961 var de efterhånden både stærkt utidssvarende og nedslidte, at hverken kommunen eller boligministeriet, som i sin havde udstedt en dispensation til at bebo husene, ønskede husene anvendt længere. Derfor besluttede byrådet, at det første af husene skulle sælges til højst acceptable bud til nedrivning - samme skæbne led de resterende huse efterhånden som de måtte blive ledige. Hermed sluttede historien om evakueringsbarakkerne i Ræhr, der sidenhen blev hjem for husvildefamilier i Aarhus. | Husene blev hurtigt beboet og var i perioden frem til 1961 hjem for både gamle og unge men dog mest folk af arbejderklassen. I 1961 var de efterhånden både stærkt utidssvarende og nedslidte, at hverken kommunen eller boligministeriet, som i sin havde udstedt en dispensation til at bebo husene, ønskede husene anvendt længere. Derfor besluttede byrådet, at det første af husene skulle sælges til højst acceptable bud til nedrivning - samme skæbne led de resterende huse efterhånden som de måtte blive ledige. Hermed sluttede historien om evakueringsbarakkerne i Ræhr, der sidenhen blev hjem for husvildefamilier i Aarhus. |