Nicoline Kirstine Marie Kirkegaard (1859-1924): Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Nicoline Kirkegaard, ca. 1900.jpg|300px|thumb|right|Portræt af forfatterinden Nicoline Kirkegaard 19. feb. 1859 - 24. maj 1924.]]
[[Fil:Nicoline Kirkegaard, ca. 1900.jpg|300px|thumb|right|Portræt af forfatterinden Nicoline Kirkegaard 19. feb. 1859 - 24. maj 1924.]]


'''Nicoline''' Kirstine Marie '''Kirkegaard'''  
Forfatter '''Nicoline''' Kirstine Marie '''Kirkegaard'''  


Født 19. februar 1859 i Spentrup ved Randers - død 24. maj 1924 i Aarhus .  
Født 19. februar 1859 i Spentrup ved Randers - død 24. maj 1924 i Aarhus .  

Versionen fra 22. dec. 2015, 10:33

Portræt af forfatterinden Nicoline Kirkegaard 19. feb. 1859 - 24. maj 1924.

Forfatter Nicoline Kirstine Marie Kirkegaard

Født 19. februar 1859 i Spentrup ved Randers - død 24. maj 1924 i Aarhus .

Nicoline Kirkegaard voksede op i et lærerhjem ved Randers, og blev i 1878 selv uddannet som lærerinde.

Hun blev i 1882 gift med lærer Johan August Kirkegaard. I 1885 flyttede de til Aarhus og overtog en privatskole, der fik navnet Kirkegaards Mellem- og Realskole. I 1920 kunne parrets ældste søn Ejnar Kirkegaard overtage driften af skolen.

Ud over at tage sig af familien (parret fik efterhånden 11 børn) og undervise på skolen, skrev Kirkegaard romaner og digte. Hun døde i 24. maj 1924 i Aarhus efter kort tids sygdom, og havde da fået udgivet omkring 23 større værker, foruden et utal digte.

Forfatterskabet

I 1894 debuterede Nicoline Kirkegaard med et digt i Århus Stiftstidende, og i 1899 udkom hendes første roman, Provstinden.

Kirkegaards litterære inspiration var Steen Steensen Blicher (1782-1848), hvis gamle præstegård hun ofte gæstede som barn. Det var også Blichers tid, og fortiden generelt, som hun idealiserede i sine romaner:

"Jeg stræber efter at aabne min Samtids Øjne for de Værdier, som skaber den varige og dybe Menneskelykke. Derfor skriver jeg helst om de mere enkle og primitive Forhold i gamle Dage, da der – efter mit Skøn – var større Lykke og Tilfredshed at finde blandt Slægten – mere Kraft og Skønhed over dens Færd"

I 1915 udgav hun romanen Malvina Steensdatter Blicher, om datteren Malvina, som Blicher var tættest knyttet til.

I forarbejdet til sine historiske romaner og fortællinger gjorde hun meget ud af at skaffe sig viden om både tiden og området, som hun skrev om – hun besøgte selv lokaliteterne og studerede arkiver.

Kirkegaard var populærforfatter: hendes romaner og digte blev generelt vel modtaget, dog knap så vel i mere elitære litterære kredse. Offentligt savnede hun ikke de "kræsne læsere", men satte pris på sit publikum:

"Heldigvis tør jeg smigre mig med, at mine Bøger læses af alle Samfundslag i Byen som paa Landet".


Udvalgt bibliografi

Litteratur og kilder

  • Første version af artiklen er skrevet af Heidi Holst Madsen og overført fra Århus Leksikon
  • Dansk Kvindebiografisk Leksikon Læs artikel
  • Den nye Litteratur, No. 11, 1924, s. 301-3.
  • Århus Stiftstidende 24.5.1924, 15.2.1959.