Skt. Nikolajs Kirke: Forskelle mellem versioner
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 3: | Linje 3: | ||
Kirken på [[Frederiks Allé]] 37 ved det sydlige hjørne af [[Rådhusparken]] har i mange år levet en anonym tilværelse. Oprindeligt tilhørte den den katolsk - apostolske menighed, en del af den katolsk - apostolske kirke, der blev grundlagt i Skotland 1832, og som havde som sin præmis, at Kristi genkomst var nært forestående. Trossamfundet kom til Danmark med Sir Georg Hewett i 1861, og i 1879 blev menigheden i Aarhus oprettet. | Kirken på [[Frederiks Allé]] 37 ved det sydlige hjørne af [[Rådhusparken]] har i mange år levet en anonym tilværelse. Oprindeligt tilhørte den den katolsk - apostolske menighed, en del af den katolsk - apostolske kirke, der blev grundlagt i Skotland 1832, og som havde som sin præmis, at Kristi genkomst var nært forestående. Trossamfundet kom til Danmark med Sir Georg Hewett i 1861, og i 1879 blev menigheden i Aarhus oprettet. | ||
Den røde murstenskirke på Frederiks Allé blev opført i 1893 efter tegninger af Fleischer og Kjær, og den første gudstjeneste i kirken blev holdt 23. april 1893. Menighedens storhedstid var i 1940'erne, hvor de dengang 600 medlemmer udover kirken i Frederiks Allé havde en mindre kirke i [[Thunøgade]]. Trossamfundet hvilede på udnævnelsen af 12 apostle, der angiveligt havde profetiske evner, og som var de eneste, der kunne udnævne nye præster. Da den sidste apostel døde i 1901 betød det derfor, at præsterne gradvist faldt fra. Og i 1953 måtte også den aarhusianske menighed sige farvel til sin sidste præst, Frant Hühn. Hermed døde menigheden dog ikke ud; men de kirkelige aktiviteter blev nu ledet af menighedens lægfolk, og de blev med tiden stærkt reduceret i antal og omfang. I slutningen af den apostolske menigheds periode i kirken blev den højest brugt en halv time om ugen, ligesom menigheden var svundet betragteligt ind. | Den røde murstenskirke på Frederiks Allé blev opført i 1893 efter tegninger af [[Emanuel Edvard Christie Fleischer]] og [[Hjalmar Kjær]], og den første gudstjeneste i kirken blev holdt 23. april 1893. | ||
Menighedens storhedstid var i 1940'erne, hvor de dengang 600 medlemmer udover kirken i Frederiks Allé havde en mindre kirke i [[Thunøgade]]. Trossamfundet hvilede på udnævnelsen af 12 apostle, der angiveligt havde profetiske evner, og som var de eneste, der kunne udnævne nye præster. | |||
Da den sidste apostel døde i 1901 betød det derfor, at præsterne gradvist faldt fra. Og i 1953 måtte også den aarhusianske menighed sige farvel til sin sidste præst, Frant Hühn. Hermed døde menigheden dog ikke ud; men de kirkelige aktiviteter blev nu ledet af menighedens lægfolk, og de blev med tiden stærkt reduceret i antal og omfang. | |||
I slutningen af den apostolske menigheds periode i kirken blev den højest brugt en halv time om ugen, ligesom menigheden var svundet betragteligt ind. | |||
1. december 2010 blev nøglerne til kirken overdraget til den katolske kirke, som efterfølgende indrettede kirken til den kaldæiske menighed i Aarhus. Ved samme lejlighed blev kirken omdøbt til '''Skt. Nikolajs Kirke'''. | 1. december 2010 blev nøglerne til kirken overdraget til den katolske kirke, som efterfølgende indrettede kirken til den kaldæiske menighed i Aarhus. Ved samme lejlighed blev kirken omdøbt til '''Skt. Nikolajs Kirke'''. | ||
Versionen fra 8. okt. 2015, 08:35
Kirken på Frederiks Allé 37 ved det sydlige hjørne af Rådhusparken har i mange år levet en anonym tilværelse. Oprindeligt tilhørte den den katolsk - apostolske menighed, en del af den katolsk - apostolske kirke, der blev grundlagt i Skotland 1832, og som havde som sin præmis, at Kristi genkomst var nært forestående. Trossamfundet kom til Danmark med Sir Georg Hewett i 1861, og i 1879 blev menigheden i Aarhus oprettet.
Den røde murstenskirke på Frederiks Allé blev opført i 1893 efter tegninger af Emanuel Edvard Christie Fleischer og Hjalmar Kjær, og den første gudstjeneste i kirken blev holdt 23. april 1893.
Menighedens storhedstid var i 1940'erne, hvor de dengang 600 medlemmer udover kirken i Frederiks Allé havde en mindre kirke i Thunøgade. Trossamfundet hvilede på udnævnelsen af 12 apostle, der angiveligt havde profetiske evner, og som var de eneste, der kunne udnævne nye præster.
Da den sidste apostel døde i 1901 betød det derfor, at præsterne gradvist faldt fra. Og i 1953 måtte også den aarhusianske menighed sige farvel til sin sidste præst, Frant Hühn. Hermed døde menigheden dog ikke ud; men de kirkelige aktiviteter blev nu ledet af menighedens lægfolk, og de blev med tiden stærkt reduceret i antal og omfang.
I slutningen af den apostolske menigheds periode i kirken blev den højest brugt en halv time om ugen, ligesom menigheden var svundet betragteligt ind.
1. december 2010 blev nøglerne til kirken overdraget til den katolske kirke, som efterfølgende indrettede kirken til den kaldæiske menighed i Aarhus. Ved samme lejlighed blev kirken omdøbt til Skt. Nikolajs Kirke.
Litteratur og kilder
- Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon
- Århus Stiftstidende 18.2.2007.
- Aarhus gennem tiderne bd. 4. E. Mynderup Thousgaard Bestil materiale
- Den Katolsk apostolske Kirke, i: Danmarks Frikirker. Bestil materiale
