Bispetoften: Forskelle mellem versioner
TNK (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med 'Aarhus var hen mod slutningen af 1800-tallet endnu engang ved at vokse ud over sine grænser. Det lille område mellem Frederiks Allé og åen lå endnu ubebygget hen, som d...') |
No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
Aarhus var hen mod slutningen af 1800-tallet endnu engang ved at vokse ud over sine grænser. Det lille område mellem Frederiks Allé og åen lå endnu ubebygget hen, som den sidste plet inden for det gamle allésystem. | Aarhus var hen mod slutningen af 1800-tallet endnu engang ved at vokse ud over sine grænser. Det lille område mellem [[Frederiks Allé]] og [[Aarhus Å|åen]] lå endnu ubebygget hen, som den sidste plet inden for det gamle allésystem. | ||
Kun Bispetoften, den lille plet fra Frederiks Port til Mølleengen, lå endnu ubebygget hen inden for Allégadesystemet. I 1896 blev området inddraget i byplanlægningen, og da byrådet i 1898 navngav områdets fire gader Christiansgade, Louisegade, Biblioteksgade og J. M. Mørkssgade var området klar til at blive bebygget. | Kun '''Bispetoften''', den lille plet fra [[Frederiks Port]] til [[Mølleengen]], lå endnu ubebygget hen inden for Allégadesystemet. I 1896 blev området inddraget i byplanlægningen, og da byrådet i 1898 navngav områdets fire gader [[Christiansgade]], [[Louisegade]], [[Biblioteksgade]] og [[J.M. Mørkssgade]] var området klar til at blive bebygget. | ||
Christiansgade og Louisegade blev opkaldt til ære for det daværende regentparret Kong Christians IX og dronning Louise, mens Biblioteketsgade fik sit navn grundet Statsbiblioteket. J. M. Mørksgade blev opkaldt efter den aarhusianske købmand, redaktør og politiker Johannes Magnus Mørk. Biblioteksgade og Louisegade har sidenhen ændret navn. | Christiansgade og Louisegade blev opkaldt til ære for det daværende regentparret Kong Christians IX og dronning Louise, mens Biblioteketsgade fik sit navn grundet [[Statsbiblioteket]] på [[Vester Allé]] Vester Allé 12|12]]. J. M. Mørksgade blev opkaldt efter den aarhusianske købmand, redaktør og politiker [[Johannes Magnus Mørk]]. Biblioteksgade og Louisegade har sidenhen ændret navn. | ||
Oprindelige var der store planer med flere offentlige prestigebygninger for Bispetoften. Området skulle | Oprindelige var der store planer med flere offentlige prestigebygninger for Bispetoften. Området skulle indeholde statsbibliotek (blev realiseret), teater, moderne latinskole og et universitet. Planerne blev aldrig realiseret til fulde. Andre forhold kom på tværs. | ||
To af gaderne er sidenhen forsvundet fra bykortet. Biblioteksgade blev i 1965 omdømt til Emanuel Sejrs Gade. Statsbiblioteket rejste i 1962 fra Bispetoften til nye og større lokaler i Universitetsparken, og uden et bibiliotek i gaden, var det vel kun naturligt at lede efter et nyt navn. | To af gaderne er sidenhen forsvundet fra bykortet. Biblioteksgade blev i 1965 omdømt til [[Emanuel Sejrs Gade]]. Statsbiblioteket rejste i 1962 fra Bispetoften til nye og større lokaler i [[Bogtårnet]] ved[[Universitetsparken]], og uden et bibiliotek i gaden, var det vel kun naturligt at lede efter et nyt navn. | ||
Oplagt var det at navngive gaden Emanuel Sejrs Gade efter den tidligere | Oplagt var det at navngive gaden Emanuel Sejrs Gade efter den tidligere overbibliotekar ved Statsbiblioteket Emanuel Sejr, som også havde ydet et enormt arbejde for det aarhusianske kulturliv. Herved beholdt gaden også forbindelsen til biblioteket. | ||
Mere kontroversielt var det at omdøbe Louisegade med de royale rødder til Åboulevarden. I forbindelse med åens overdækning blev der fremsat ønske om, at byens nye hovedfærdselsåre skulle have det samme navn fra Vester Allé til havnen. Gradvist voksede Åboulevarden frem, og den endelige plan blev realiseret, da byrådet i 1935 vedtog at omdøbe Louisegade til Åboulevarden. | Mere kontroversielt var det at omdøbe Louisegade med de royale rødder til [[Åboulevarden]]. I forbindelse med åens overdækning blev der fremsat ønske om, at byens nye hovedfærdselsåre skulle have det samme navn fra Vester Allé til [[Aarhus Havn|havnen]]. Gradvist voksede Åboulevarden frem, og den endelige plan blev realiseret, da byrådet i 1935 vedtog at omdøbe Louisegade til Åboulevarden. | ||
[[Kategori: Byer & bydele]] | |||
[[Kategori: Bolig, byggeri & byplanlægning]] | |||
Versionen fra 16. jun. 2014, 12:22
Aarhus var hen mod slutningen af 1800-tallet endnu engang ved at vokse ud over sine grænser. Det lille område mellem Frederiks Allé og åen lå endnu ubebygget hen, som den sidste plet inden for det gamle allésystem.
Kun Bispetoften, den lille plet fra Frederiks Port til Mølleengen, lå endnu ubebygget hen inden for Allégadesystemet. I 1896 blev området inddraget i byplanlægningen, og da byrådet i 1898 navngav områdets fire gader Christiansgade, Louisegade, Biblioteksgade og J.M. Mørkssgade var området klar til at blive bebygget.
Christiansgade og Louisegade blev opkaldt til ære for det daværende regentparret Kong Christians IX og dronning Louise, mens Biblioteketsgade fik sit navn grundet Statsbiblioteket på Vester Allé Vester Allé 12|12]]. J. M. Mørksgade blev opkaldt efter den aarhusianske købmand, redaktør og politiker Johannes Magnus Mørk. Biblioteksgade og Louisegade har sidenhen ændret navn.
Oprindelige var der store planer med flere offentlige prestigebygninger for Bispetoften. Området skulle indeholde statsbibliotek (blev realiseret), teater, moderne latinskole og et universitet. Planerne blev aldrig realiseret til fulde. Andre forhold kom på tværs.
To af gaderne er sidenhen forsvundet fra bykortet. Biblioteksgade blev i 1965 omdømt til Emanuel Sejrs Gade. Statsbiblioteket rejste i 1962 fra Bispetoften til nye og større lokaler i Bogtårnet vedUniversitetsparken, og uden et bibiliotek i gaden, var det vel kun naturligt at lede efter et nyt navn.
Oplagt var det at navngive gaden Emanuel Sejrs Gade efter den tidligere overbibliotekar ved Statsbiblioteket Emanuel Sejr, som også havde ydet et enormt arbejde for det aarhusianske kulturliv. Herved beholdt gaden også forbindelsen til biblioteket.
Mere kontroversielt var det at omdøbe Louisegade med de royale rødder til Åboulevarden. I forbindelse med åens overdækning blev der fremsat ønske om, at byens nye hovedfærdselsåre skulle have det samme navn fra Vester Allé til havnen. Gradvist voksede Åboulevarden frem, og den endelige plan blev realiseret, da byrådet i 1935 vedtog at omdøbe Louisegade til Åboulevarden.
