Holger Gebauer (1882-1956): Forskelle mellem versioner
m (→Virke) |
(→Virke) |
||
| Linje 11: | Linje 11: | ||
Som havneingeniør fuldførte Gebauer frem til midten af 1920’erne de vedtagne projekter. Herefter fortsatte han med øvrige udbygninger og forbedringer, blandt andet ny bølgebryder, nye kajanlæg og arealer til kornimportørerne og arealer til kullosningsanlæg på Gasværkskajen. [[Lystbådehavnen]] anså han som ”sit Hjertensbarn”, og dets indvielse i 1933 var et hans stolteste øjeblikke. | Som havneingeniør fuldførte Gebauer frem til midten af 1920’erne de vedtagne projekter. Herefter fortsatte han med øvrige udbygninger og forbedringer, blandt andet ny bølgebryder, nye kajanlæg og arealer til kornimportørerne og arealer til kullosningsanlæg på Gasværkskajen. [[Lystbådehavnen]] anså han som ”sit Hjertensbarn”, og dets indvielse i 1933 var et hans stolteste øjeblikke. | ||
Gebauer havde et godt blik for forbedring af lossemetoder på havnen. Med Göteborg, Stockholm og Amsterdam som forbilleder fik han anskaffet nye kraner til bl.a. stykgods og korn. Især under borgmester [[Jakob Jensen]] var det op ad bakke i Havneudvalget. Som Holger Gebauer udtalte i forbindelse med sin fratræden, så var ”Socialdemokraterne af hans Generation bange for Mekanisering og elektriske Kraner, fordi de troede, det ville betyde mindre Beskæftigelse.” Havneingeniøren fik dog sin vilje. | Gebauer havde et godt blik for forbedring af lossemetoder på havnen. Med Göteborg, Stockholm og Amsterdam som forbilleder fik han anskaffet nye kraner til bl.a. stykgods og korn. Især under borgmester [[Borgmester Jakob Jensen|Jakob Jensen]] var det op ad bakke i Havneudvalget. Som Holger Gebauer udtalte i forbindelse med sin fratræden, så var ”Socialdemokraterne af hans Generation bange for Mekanisering og elektriske Kraner, fordi de troede, det ville betyde mindre Beskæftigelse.” Havneingeniøren fik dog sin vilje. | ||
==Kilder== | ==Kilder== | ||
Versionen fra 20. maj 2014, 13:19
Som havneingeniør fra 1922 til 1947 har Holger Gebauer sat et markant præg på Aarhus Havn, herunder flere store havneudvidelser i mellemkrigsårene.
Personalia
Holger Gebauer var født i Sværdborg 19. november 1882 som søn af lærer J.S. Gebauer og hustru Anna Gebauer, f. Martensen. Han blev uddannet cand.polyt. (bygningsingeniør) ved Den Polytekniske Læreanstalt i 1908. Gift i 1912 i Sæby med Petra Gebauer, f. Sørensen.
Efter eksamen virkede Holger Gebauer først ved Vandbygningsvæsenet i Esbjerg og Hvide Sande. Fra 1908 til 1911 var han konduktør ved Sæby Havns udvidelse. I 1911 ansattes han som ingeniørassistent ved Aarhus Havn og i 1919 avancerede han til afdelingsingeniør. Da havneingeniør Andreas Peter Vedel i 1922 pludselig døde, overtog Gebauer embedet som havneleder. Som havneingeniør virkede han til udgangen af 1947. Han døde 2. marts 1956.
Virke
Holger Gebauer tiltrådte i Aarhus på en tid, hvor der var store arbejder i gang med udbygning af Sydhavnen. Disse arbejder var planlagt og ledet af havneingeniør Andreas Peter Vedel, og den unge Gebauer fik gennem Vedel sin uddannelse suppleret med praktiske færdigheder såvel vedrørende teknik som økonomi. Da Gebauer i 1919 blev afdelingsleder tog han del i ledelsen af alle de vigtigere arbejder, og han var ved Vedels død selvskreven som ny havneingeniør.
Som havneingeniør fuldførte Gebauer frem til midten af 1920’erne de vedtagne projekter. Herefter fortsatte han med øvrige udbygninger og forbedringer, blandt andet ny bølgebryder, nye kajanlæg og arealer til kornimportørerne og arealer til kullosningsanlæg på Gasværkskajen. Lystbådehavnen anså han som ”sit Hjertensbarn”, og dets indvielse i 1933 var et hans stolteste øjeblikke.
Gebauer havde et godt blik for forbedring af lossemetoder på havnen. Med Göteborg, Stockholm og Amsterdam som forbilleder fik han anskaffet nye kraner til bl.a. stykgods og korn. Især under borgmester Jakob Jensen var det op ad bakke i Havneudvalget. Som Holger Gebauer udtalte i forbindelse med sin fratræden, så var ”Socialdemokraterne af hans Generation bange for Mekanisering og elektriske Kraner, fordi de troede, det ville betyde mindre Beskæftigelse.” Havneingeniøren fik dog sin vilje.
Kilder
- Kraks Blå Bog 1955, s. 464.
- Børsen 23/10-1936 (25 års jubilæum), 19/11-1942 (60 år) og 28/12-1947 (afsked).
