Det Jydske Haveselskab: Forskelle mellem versioner

(En mellemliggende version af en anden bruger ikke vist)

Linje 9:

</div>

'''Det Jydske Haveselskab''' blev stiftet den 27. juni 1873. Selskabet lejede et areal på 8 tønder land af [[Aarhus Kommune]]. Dengang var arealet en del af Møllehavens Toft, hvor [[Vesterbro Mølle]] lå. I dag ligger [[Botanisk Have]] på området.

'''Det Jydske Haveselskab''' blev stiftet den 27. juni 1873. Selskabet lejede et areal på otte tønder land af [[Aarhus Kommune]]. Dengang var arealet en del af Møllehavens Toft, hvor [[Vesterbro Mølle]] lå. I dag ligger [[Botanisk Have]] på området.

På området etablerede selskabet en planteskole med det primære formål at forbedre og udbrede sorter af frugtbærende træer og buske til Jylland.

Linje 16:

=== Stiftelsen af haveselskabet ===

I spidsen for oprettelsen af selskabet stod officer [[Enrico Mylius Dalgas]], som også var initiativtager til stiftelsen af [[Det Danske Hedeselskab]] samt grosserer [[Edwin Friedleif Rahr (1815-1905)|Edwin Friedleif Rahr]] og generalkonsul [[Hendrik Pontoppidan (1814-1901)|Hendrik Pontoppidan]]. De fik tilslutning fra kammerråd [[Niels Rasmus Erichsen (1814-1900)|Niels Rasmus Erichsen]], gartner O. Hansen, borgmester [[Ulrich Christian von Schmidten (1815-1886)|Ulrich Christian von Schmidten]]~~, og~~ senere grundlægger af Vilvorde Havebrugshøjskole ~~Stefan~~ Nyeland.

I spidsen for oprettelsen af selskabet stod officer [[Enrico Mylius Dalgas]], som også var initiativtager til stiftelsen af [[Det Danske Hedeselskab]] samt grosserer [[Edwin Friedleif Rahr (1815-1905)|Edwin Friedleif Rahr]] og generalkonsul [[Hendrik Pontoppidan (1814-1901)|Hendrik Pontoppidan]]. De fik tilslutning fra kammerråd [[Niels Rasmus Erichsen (1814-1900)|Niels Rasmus Erichsen]], gartner O. Hansen, borgmester [[Ulrich Christian von Schmidten (1815-1886)|Ulrich Christian von Schmidten]] samt senere grundlægger af Vilvorde Havebrugshøjskole Stephan Nyeland.

Den 1. februar 1873 blev nedsat en foreløbig komité bestående af Dalgas, kammerråd Erichsen, grosserer Rahr, gartner Hansen og Nyeland. Den 27. juni 1873 blev selskabets konstituerende generalforsamling afholdt på Aarhus Rådhus. Bestyrelsen blev sat sammen af lensgreve Christian Emil Krag-Juel-Vind-Frijs af Frijsenborg som formand, grosserer Rahr som næstformand og regnskabsfører samt Dalgas og Nyeland. Plantør C. Hansen blev ansat som bestyrer for haven og planteskolen, og fungerede som haveselskabets gartner i 34 år. Han gik hurtigt i gang med sit arbejde, og i efteråret 1873 var beplantningen af haven gennemført.

Den 1. februar 1873 blev nedsat en foreløbig komité bestående af Dalgas, kammerråd Erichsen, grosserer Rahr, gartner Hansen og Nyeland. Den 27. juni 1873 blev selskabets konstituerende generalforsamling afholdt på Aarhus Rådhus. Bestyrelsen blev sat sammen af lensgreve Christian Emil Krag-Juel-Vind-Frijs af Frijsenborg som formand, grosserer Rahr som næstformand og regnskabsfører samt Dalgas og Nyeland. Plantør C. Hansen blev ansat som bestyrer for haven og planteskolen og fungerede som haveselskabets gartner i 34 år. Han gik hurtigt i gang med sit arbejde, og i efteråret 1873 var beplantningen af haven gennemført.

[[Fil:Plant%C3%B8rboligen,_Jydsk_haveselskab.jpg|350px|thumb|right|Det Jydske Haveselskabs plantørbolig med arbejdsmand N. Mortensen i midten af billedet, 1910. Plantørboligen blev senere til stadsgartnerbolig. I dag ligger Den Gamle Bys nye bydel på stedet. ~~Fotograf~~ Hammerschmidt Foto, 1910, Aarhus Stadsarkiv.]]

[[Fil:Plant%C3%B8rboligen,_Jydsk_haveselskab.jpg|350px|thumb|right|Det Jydske Haveselskabs plantørbolig med arbejdsmand N. Mortensen i midten af billedet, 1910. Plantørboligen blev senere til stadsgartnerbolig. I dag ligger Den Gamle Bys nye bydel på stedet. <br>Foto: Hammerschmidt Foto, 1910, Aarhus Stadsarkiv.]]

=== Selskabets formål og love ===

Linje 50:

Planteskolen skulle dog ikke kun bidrage til landets økonomiske velstand. Stifterne troede på, at udbredelsen af havebrug og frugtdyrkning ville have en positiv indflydelse på de danske sind. Som de skrev i det udsendte cirkulære i 1873: ”Haver have en vækkende, forædlende og formildende Indflydelse paa Sindet”.

[[Fil:Det_Jydske_Haveselskab,_bogreception_1962.jpg|350px|thumb|right|I 1962 udgav haveselskabet bogen ~~”Alverdens~~ dejlige ~~frugter”~~, som er et opslagsværk om opbevaring og tilberedning af frugter. I den forbindelse blev der afholdt en receptionsfest i selskabets lokaler i Åbyhøj. Arrangementet bød blandt andet på en demonstration af brugen af en frugtpresser fra Braun, her udført af husholdningskonsulent Rammy Mygind, som også har bidraget med opskrifter til bogen, og havebrugskonsulent Aage Gylling. ~~Fotograf~~ Ib Rahbek-Clausen, 1962, Aarhus Stadsarkiv.]]

[[Fil:Det_Jydske_Haveselskab,_bogreception_1962.jpg|350px|thumb|right|I 1962 udgav haveselskabet bogen 'Alverdens dejlige frugter', som er et opslagsværk om opbevaring og tilberedning af frugter. I den forbindelse blev der afholdt en receptionsfest i selskabets lokaler i Åbyhøj. Arrangementet bød blandt andet på en demonstration af brugen af en frugtpresser fra Braun, her udført af husholdningskonsulent Rammy Mygind, som også har bidraget med opskrifter til bogen, og havebrugskonsulent Aage Gylling. <br>Foto: Ib Rahbek-Clausen, 1962, Aarhus Stadsarkiv.]]

=== Frugtudstillinger, forsøgshaver og 100.000 træer ===

Med årene begyndte haveselskabet at arbejde mere bredt med at formidle viden om og vække interessen for havebrug og frugtdyrkning. Der blev udsendt småskrifter med råd og vejledning, der blev afholdt frugtudstillinger, og fra 1880’erne deltog selskabet i anlæggelsen af forsøgs- og forevisningshaver rundt omkring i Jylland. Haverne skulle udbrede interessen for havebrug, og så gav de samtidig mulighed for at afprøve frugttræernes evne til at gro og trives i andre jord- og vindforhold end der fandtes i selskabets have i Aarhus.

Med årene begyndte haveselskabet at arbejde mere bredt med at formidle viden om og vække interessen for havebrug og frugtdyrkning. Der blev udsendt småskrifter med råd og vejledning, der blev afholdt frugtudstillinger, og fra 1880’erne deltog selskabet i anlæggelsen af forsøgs- og forevisningshaver rundt omkring i Jylland. Haverne skulle udbrede interessen for havebrug, og så gav de samtidig mulighed for at afprøve frugttræernes evne til at gro og trives i andre jord- og vindforhold, end der fandtes i selskabets have i Aarhus.

I samme periode begyndte jyske landboforeninger at uddele frugttræer til ~~“Husmænd~~ og mindre ~~Bemidlede”,~~ og også her deltog haveselskabet. I løbet af de næste 15 år udsendte det over 65.000 træer og buske til jyske husmandshjem for at ~~“fremkalde~~ Frugttrædyrkning og Sansen derfor hos mindre ~~Jordbrugere”~~. I den forbindelse blev der på foranledning af Dalgas dannet omkring 50 lokale planteforeninger i Jylland, og samtidig blev Det Jydske Haveselskabs planteskoleareal udvidet med seks og en halv tønder land.

I samme periode begyndte jyske landboforeninger at uddele frugttræer til "Husmænd og mindre Bemidlede" - og også her deltog haveselskabet. I løbet af de næste 15 år udsendte det over 65.000 træer og buske til jyske husmandshjem for at "fremkalde Frugttrædyrkning og Sansen derfor hos mindre Jordbrugere". I den forbindelse blev der på foranledning af Dalgas dannet omkring 50 lokale planteforeninger i Jylland, og samtidig blev Det Jydske Haveselskabs planteskoleareal udvidet med seks og en halv tønder land.

I 1898 kunne haveselskabet fejrer 25-års jubilæum, og i det udsendte jubilæumsskrift kunne man læse, at der på dette tidspunkt var blevet uddelt omkring hundredtusinder frugttræer og halvt så mange buske. Ifølge selskabet skyldtes det netop, at interessen for havebrug var blevet udbredt – særligt fordi medlemmernes naboer og genboer ~~“saa~~ længe har set Medlemmer have Mod til hvert Aar at plante 3-4 eller flere ~~Frugttræer”~~, og derfor blev fristet til selv at forsøge sig med havedyrkning.

I 1898 kunne haveselskabet fejrer 25-års jubilæum, og i det udsendte jubilæumsskrift kunne man læse, at der på dette tidspunkt var blevet uddelt omkring hundredtusinder frugttræer og halvt så mange buske. Ifølge selskabet skyldtes det netop, at interessen for havebrug var blevet udbredt – særligt fordi medlemmernes naboer og genboer "saa længe har set Medlemmer have Mod til hvert Aar at plante 3-4 eller flere Frugttræer", og derfor blev fristet til selv at forsøge sig med havedyrkning.

=== Fra planteskole til Botanisk Have ===

Fra 1903 blev fremtiden for selskabets aarhusianske planteskole debatteret flere gange. Interessen for planteskolen svandt ind efterhånden som lokale planteforeninger og forsøgshaver begyndte at brede sig i Jylland. Mulighederne for at deltage i forskellige former for havebrug voksede, og i 1911 besluttede selskabet at planteskolens tid var ovre. Området blev overtaget af kommunen, men haven levede videre – nu i form af Botanisk Have.

Fra 1903 blev fremtiden for selskabets aarhusianske planteskole debatteret flere gange. Interessen for planteskolen svandt ind efterhånden som lokale planteforeninger og forsøgshaver begyndte at brede sig i Jylland. Mulighederne for at deltage i forskellige former for havebrug voksede, og i 1911 besluttede selskabet, at planteskolens tid var ovre. Området blev overtaget af kommunen, men haven levede videre – nu i form af Botanisk Have.

Det Jydske Haveselskab levede også videre, og siden ~~2007~~ har det været en del af organisationen ~~De samvirkende danske Haveselskaber~~, som er en sammenslutning af Det Jydske Haveselskab, Det Kongelige Danske Haveselskab, og Det Danske Haveselskab – Øerne.

Det Jydske Haveselskab levede også videre, og siden 1. januar 2008 har det været en del af organisationen Haveselskabet, som er en sammenslutning af Det Jydske Haveselskab, Det Kongelige Danske Haveselskab og Det Danske Haveselskab – Øerne.

=== Det Jydske Haveselskabs første formænd ===

* 1873-1880: Lensgreve C. E. Krag-Juel-Vind-Frijs

* 1873-1880: Lensgreve C.E. Krag-Juel-Vind-Frijs

* 1880-1886: Borgmester von Schmidten

* 1880-1886: Borgmester [[Ulrich Christian von Schmidten (1815-1886)|von Schmidten]]

* 1886-1891: Hofjægermester M. C. Greve Krag-Juel-Vind-Frijs

* 1886-1891: Hofjægermester M.C. Greve Krag-Juel-Vind-Frijs

* 1891-1894: Hofjægermester Joh. Frijs

* 1894-1896: Hofjægermester Chr. B. Reventlow

@@ Linje 9: / Linje 9: @@
 </div>
-'''Det Jydske Haveselskab''' blev stiftet den 27. juni 1873. Selskabet lejede et areal på 8 tønder land af [[Aarhus Kommune]]. Dengang var arealet en del af Møllehavens Toft, hvor [[Vesterbro Mølle]] lå. I dag ligger [[Botanisk Have]] på området.
+'''Det Jydske Haveselskab''' blev stiftet den 27. juni 1873. Selskabet lejede et areal på otte tønder land af [[Aarhus Kommune]]. Dengang var arealet en del af Møllehavens Toft, hvor [[Vesterbro Mølle]] lå. I dag ligger [[Botanisk Have]] på området.
 På området etablerede selskabet en planteskole med det primære formål at forbedre og udbrede sorter af frugtbærende træer og buske til Jylland.
@@ Linje 16: / Linje 16: @@
 === Stiftelsen af haveselskabet ===
-I spidsen for oprettelsen af selskabet stod officer [[Enrico Mylius Dalgas]], som også var initiativtager til stiftelsen af [[Det Danske Hedeselskab]] samt grosserer [[Edwin Friedleif Rahr (1815-1905)|Edwin Friedleif Rahr]] og generalkonsul [[Hendrik Pontoppidan (1814-1901)|Hendrik Pontoppidan]]. De fik tilslutning fra kammerråd [[Niels Rasmus Erichsen (1814-1900)|Niels Rasmus Erichsen]], gartner O. Hansen, borgmester [[Ulrich Christian von Schmidten (1815-1886)|Ulrich Christian von Schmidten]], og senere grundlægger af Vilvorde Havebrugshøjskole Stefan Nyeland.
+I spidsen for oprettelsen af selskabet stod officer [[Enrico Mylius Dalgas]], som også var initiativtager til stiftelsen af [[Det Danske Hedeselskab]] samt grosserer [[Edwin Friedleif Rahr (1815-1905)|Edwin Friedleif Rahr]] og generalkonsul [[Hendrik Pontoppidan (1814-1901)|Hendrik Pontoppidan]]. De fik tilslutning fra kammerråd [[Niels Rasmus Erichsen (1814-1900)|Niels Rasmus Erichsen]], gartner O. Hansen, borgmester [[Ulrich Christian von Schmidten (1815-1886)|Ulrich Christian von Schmidten]] samt senere grundlægger af Vilvorde Havebrugshøjskole Stephan Nyeland.
-Den 1. februar 1873 blev nedsat en foreløbig komité bestående af Dalgas, kammerråd Erichsen, grosserer Rahr, gartner Hansen og Nyeland. Den 27. juni 1873 blev selskabets konstituerende generalforsamling afholdt på Aarhus Rådhus. Bestyrelsen blev sat sammen af lensgreve Christian Emil Krag-Juel-Vind-Frijs af Frijsenborg som formand, grosserer Rahr som næstformand og regnskabsfører samt Dalgas og Nyeland. Plantør C. Hansen blev ansat som bestyrer for haven og planteskolen, og fungerede som haveselskabets gartner i 34 år. Han gik hurtigt i gang med sit arbejde, og i efteråret 1873 var beplantningen af haven gennemført.
+Den 1. februar 1873 blev nedsat en foreløbig komité bestående af Dalgas, kammerråd Erichsen, grosserer Rahr, gartner Hansen og Nyeland. Den 27. juni 1873 blev selskabets konstituerende generalforsamling afholdt på Aarhus Rådhus. Bestyrelsen blev sat sammen af lensgreve Christian Emil Krag-Juel-Vind-Frijs af Frijsenborg som formand, grosserer Rahr som næstformand og regnskabsfører samt Dalgas og Nyeland. Plantør C. Hansen blev ansat som bestyrer for haven og planteskolen og fungerede som haveselskabets gartner i 34 år. Han gik hurtigt i gang med sit arbejde, og i efteråret 1873 var beplantningen af haven gennemført.
-[[Fil:Plant%C3%B8rboligen,_Jydsk_haveselskab.jpg|350px|thumb|right|Det Jydske Haveselskabs plantørbolig med arbejdsmand N. Mortensen i midten af billedet, 1910. Plantørboligen blev senere til stadsgartnerbolig. I dag ligger Den Gamle Bys nye bydel på stedet. Fotograf Hammerschmidt Foto, 1910, Aarhus Stadsarkiv.]]
+[[Fil:Plant%C3%B8rboligen,_Jydsk_haveselskab.jpg|350px|thumb|right|Det Jydske Haveselskabs plantørbolig med arbejdsmand N. Mortensen i midten af billedet, 1910. Plantørboligen blev senere til stadsgartnerbolig. I dag ligger Den Gamle Bys nye bydel på stedet. <br>Foto: Hammerschmidt Foto, 1910, Aarhus Stadsarkiv.]]
 === Selskabets formål og love ===
@@ Linje 50: / Linje 50: @@
 Planteskolen skulle dog ikke kun bidrage til landets økonomiske velstand. Stifterne troede på, at udbredelsen af havebrug og frugtdyrkning ville have en positiv indflydelse på de danske sind. Som de skrev i det udsendte cirkulære i 1873: ”Haver have en vækkende, forædlende og formildende Indflydelse paa Sindet”.
-[[Fil:Det_Jydske_Haveselskab,_bogreception_1962.jpg|350px|thumb|right|I 1962 udgav haveselskabet bogen ”Alverdens dejlige frugter”, som er et opslagsværk om opbevaring og tilberedning af frugter. I den forbindelse blev der afholdt en receptionsfest i selskabets lokaler i Åbyhøj. Arrangementet bød blandt andet på en demonstration af brugen af en frugtpresser fra Braun, her udført af husholdningskonsulent Rammy Mygind, som også har bidraget med opskrifter til bogen, og havebrugskonsulent Aage Gylling. Fotograf Ib Rahbek-Clausen, 1962, Aarhus Stadsarkiv.]]
+[[Fil:Det_Jydske_Haveselskab,_bogreception_1962.jpg|350px|thumb|right|I 1962 udgav haveselskabet bogen 'Alverdens dejlige frugter', som er et opslagsværk om opbevaring og tilberedning af frugter. I den forbindelse blev der afholdt en receptionsfest i selskabets lokaler i Åbyhøj. Arrangementet bød blandt andet på en demonstration af brugen af en frugtpresser fra Braun, her udført af husholdningskonsulent Rammy Mygind, som også har bidraget med opskrifter til bogen, og havebrugskonsulent Aage Gylling. <br>Foto: Ib Rahbek-Clausen, 1962, Aarhus Stadsarkiv.]]
 === Frugtudstillinger, forsøgshaver og 100.000 træer ===
-Med årene begyndte haveselskabet at arbejde mere bredt med at formidle viden om og vække interessen for havebrug og frugtdyrkning. Der blev udsendt småskrifter med råd og vejledning, der blev afholdt frugtudstillinger, og fra 1880’erne deltog selskabet i anlæggelsen af forsøgs- og forevisningshaver rundt omkring i Jylland. Haverne skulle udbrede interessen for havebrug, og så gav de samtidig mulighed for at afprøve frugttræernes evne til at gro og trives i andre jord- og vindforhold end der fandtes i selskabets have i Aarhus.
+Med årene begyndte haveselskabet at arbejde mere bredt med at formidle viden om og vække interessen for havebrug og frugtdyrkning. Der blev udsendt småskrifter med råd og vejledning, der blev afholdt frugtudstillinger, og fra 1880’erne deltog selskabet i anlæggelsen af forsøgs- og forevisningshaver rundt omkring i Jylland. Haverne skulle udbrede interessen for havebrug, og så gav de samtidig mulighed for at afprøve frugttræernes evne til at gro og trives i andre jord- og vindforhold, end der fandtes i selskabets have i Aarhus.
-I samme periode begyndte jyske landboforeninger at uddele frugttræer til “Husmænd og mindre Bemidlede”, og også her deltog haveselskabet. I løbet af de næste 15 år udsendte det over 65.000 træer og buske til jyske husmandshjem for at “fremkalde Frugttrædyrkning og Sansen derfor hos mindre Jordbrugere”. I den forbindelse blev der på foranledning af Dalgas dannet omkring 50 lokale planteforeninger i Jylland, og samtidig blev Det Jydske Haveselskabs planteskoleareal udvidet med seks og en halv tønder land.
+I samme periode begyndte jyske landboforeninger at uddele frugttræer til "Husmænd og mindre Bemidlede" - og også her deltog haveselskabet. I løbet af de næste 15 år udsendte det over 65.000 træer og buske til jyske husmandshjem for at "fremkalde Frugttrædyrkning og Sansen derfor hos mindre Jordbrugere". I den forbindelse blev der på foranledning af Dalgas dannet omkring 50 lokale planteforeninger i Jylland, og samtidig blev Det Jydske Haveselskabs planteskoleareal udvidet med seks og en halv tønder land.
-I 1898 kunne haveselskabet fejrer 25-års jubilæum, og i det udsendte jubilæumsskrift kunne man læse, at der på dette tidspunkt var blevet uddelt omkring hundredtusinder frugttræer og halvt så mange buske. Ifølge selskabet skyldtes det netop, at interessen for havebrug var blevet udbredt – særligt fordi medlemmernes naboer og genboer “saa længe har set Medlemmer have Mod til hvert Aar at plante 3-4 eller flere Frugttræer”, og derfor blev fristet til selv at forsøge sig med havedyrkning.
+I 1898 kunne haveselskabet fejrer 25-års jubilæum, og i det udsendte jubilæumsskrift kunne man læse, at der på dette tidspunkt var blevet uddelt omkring hundredtusinder frugttræer og halvt så mange buske. Ifølge selskabet skyldtes det netop, at interessen for havebrug var blevet udbredt – særligt fordi medlemmernes naboer og genboer "saa længe har set Medlemmer have Mod til hvert Aar at plante 3-4 eller flere Frugttræer", og derfor blev fristet til selv at forsøge sig med havedyrkning.
 === Fra planteskole til Botanisk Have ===
-Fra 1903 blev fremtiden for selskabets aarhusianske planteskole debatteret flere gange. Interessen for planteskolen svandt ind efterhånden som lokale planteforeninger og forsøgshaver begyndte at brede sig i Jylland. Mulighederne for at deltage i forskellige former for havebrug voksede, og i 1911 besluttede selskabet at planteskolens tid var ovre. Området blev overtaget af kommunen, men haven levede videre – nu i form af Botanisk Have.
+Fra 1903 blev fremtiden for selskabets aarhusianske planteskole debatteret flere gange. Interessen for planteskolen svandt ind efterhånden som lokale planteforeninger og forsøgshaver begyndte at brede sig i Jylland. Mulighederne for at deltage i forskellige former for havebrug voksede, og i 1911 besluttede selskabet, at planteskolens tid var ovre. Området blev overtaget af kommunen, men haven levede videre – nu i form af Botanisk Have.
-Det Jydske Haveselskab levede også videre, og siden 2007 har det været en del af organisationen De samvirkende danske Haveselskaber, som er en sammenslutning af Det Jydske Haveselskab, Det Kongelige Danske Haveselskab, og Det Danske Haveselskab – Øerne.
+Det Jydske Haveselskab levede også videre, og siden 1. januar 2008 har det været en del af organisationen Haveselskabet, som er en sammenslutning af Det Jydske Haveselskab, Det Kongelige Danske Haveselskab og Det Danske Haveselskab – Øerne.
 === Det Jydske Haveselskabs første formænd ===
-* 1873-1880: Lensgreve C. E. Krag-Juel-Vind-Frijs
+* 1873-1880: Lensgreve C.E. Krag-Juel-Vind-Frijs
-* 1880-1886: Borgmester von Schmidten
+* 1880-1886: Borgmester [[Ulrich Christian von Schmidten (1815-1886)|von Schmidten]]
-* 1886-1891: Hofjægermester M. C. Greve Krag-Juel-Vind-Frijs
+* 1886-1891: Hofjægermester M.C. Greve Krag-Juel-Vind-Frijs
 * 1891-1894: Hofjægermester Joh. Frijs
 * 1894-1896: Hofjægermester Chr. B. Reventlow

Det Jydske Haveselskab: Forskelle mellem versioner

Hemik (diskussion | bidrag)