Hack Kampmann (1856-1920)

Hack Kampmann (1856-1920), arkitekt. Ca. 1910.

Hack Kampmanns toldkammerbygning på Aarhus Havn, opført 1895-97. Foto ca. 1904

Hack Kampmann. Født 6.september 1856 i Ebeltoft, død 27.juni 1920 på Frederiksberg. Arkitekt, kongelig bygningsinspektør og professor. Bosiddende i Århus fra 1892 til 1908. Han var søn af provst Christian P.G. Kampmann og Johanne M. Schmidt i Ebeltoft.

Kampmann uddannede sig som ganske ung til murer, hvorefter han startede på arkitektuddannelsen på Kunstakademiets Arkitektskole, hvor han læste 1873-1878. I forbindelse med og forlængelse af sin uddannelse arbejdede han som assistent for to af sine lærere, Ferdinand Meldahl og Hans J. Holm.

I 1882 rejste han til Paris, hvor han videreuddannede sig ved Ècole des Beaux-arts. I løbet af 1880´erne rejse han i store dele af Europa og studerede arkitektur og kunst; Italien, Sverige, Tyskland, Frankrig, Grækenland (sammen med brygger Carl Jacobsen) og i 1894 foretog han en rejse til Holland.

I 1888 åbnede han sin egen tegnestue samtidig med at han var undervisningsassistent for sin tidl. lærer og mentor Hans J. Holm på Kunstakademiet. Samme år giftede han sig med Holms datter, Johanne Holm (1868-1920).

I 1892 blev Hack Kampmann udnævnt til kongelig bygningsinspektør i Nørrejylland og bosatte sig i Aarhus. Kampmann havde et nært forhold til Jylland, hvor han var født, og han opførte i sin karriere flere bygninger i landsdelen. Særligt kom Aarhus til at nyde godt af hans værker.

Foruden Holm og Meldahl påvirkede arkitekten J.D. Herholdt også Kampmann, hvilket kom til udtryk i Provinsarkivet i Viborg, der var hans store gennembrudsværk. Stilen førte han videre i Aarhus Toldkammer, som han skabte med udgangspunkt i Aarhus byvåben. Den ligger som en port til byen via havnen, som var skabt ud fra lige dele individualistisk frihed og inspiration fra historisk og traditionel arkitektur. Det var en dobbelthed Kampmann havde med sig fra sin uddannelse og sine lærerige rejser, og som alle dage prægede hans arkitektoniske idealer. Dertil kom en forkærlighed for detaljerigdom, der var gennemgående i den periode, han arbejdede i; det personlige præg i form af organiske og en nogen gange prangende udsmykning. Løsenet var ”originalitet og uensartethed.”

Denne udsmykningsform kom tydeligt til udtryk igennem hans samarbejde med keramiker Karl Hansen-Reistrup, som han arbejdede sammen med både på Aarhus Teater og Statsbiblioteket, nu Erhvervsarkivet. Aarhus Teater opførtes på baggrund af en samling af borgere, der var gået sammen om at samle penge til en ny og anselig bygning for scenekunsten i Aarhus. Iblandt disse tog købmand Chr. Lottrup kontakt til Kampmann, og hans udkast vandt over bl.a. Vilhelm Dahlerups forslag.

Med Kampmann´s omfattende kendskab til og forståelse for historisk bygningskunst, heriblandt ikke mindst middelalderlig kirke-arkitektur var det en velkommen opgave at få teaterbygningen til at gå i dialog med Domkirken lige på den anden side af Bispetorvet. Den ydre og indre udsmykning på teatret blev bekostet af Otto Mønsted og rummer et rigt og fantasifuldt brug af bl.a. symboler, der understreger bygningens særegne anvendelse og den højere mening med teaterkunsten. Aarhus Teater og direktør Benjamin Pedersen kunne slå dørene op for publikum i september 1900.

Statsbiblioteket var den første statslige kulturinstitution i provinsen, og Kampmann implementerede et gennemtænkt program i bygningen, der skulle understrege bibliotekets vigtighed. F.eks. den ovenbelyste læsesal, der er bygningens centrum og understreger væsentligheden af oplysning/viden.

Kampmanns Aarhus-byggerier og planer

• Aarhus Toldkammer, Havnegade, Århus (1895-97, fredet)
• Aarhus Teater (1897-1900, udsmykket af Karl Hansen Reistrup, fredet)
• Bebyggelsesplan for Marselisborg Jorder1898, sammen med stadsingeniør Charles Ambt)
• Statsbiblioteket, nu Erhvervsarkivet, Bispetoften. 1898-1902, udsmykket af Karl Hansen Reistrup. Fredet.
• Marselisborg Slot (1899-1902)
• Villa Kampen, Strandvejen 104. (1901-02)
• Sankt Johannes Kirke på Trøjborg 1902-1905
• Post- og telegrafbygning, Kannikegade.(1903-05)
• Den jydske Handelshøjskole, nu Aarhus Købmandsskole, Hans Broges Gade (1904-05)
• Udvidelse af Aarhus Privatbank, Kannikegade (1905, nedrevet 1929)
• Nybygning og ombygning af Aarhus Katedralskole (1905-06)
• Landsted for grosserer Christian Kampmann, Kronhjortevej (1916)
• Restaurering af Aarhus Domkirke (1907-20)

Kilder og Litteratur

• Hack Kampmann: Domkirken i Aarhus, Akademisk Architektforening, 1908

• Hack Kampmann, ved Kay Fisker: Arkitekten, Professor Hack Kampmanns Rejsebreve og Skitser, 1946

• Johan Bender: Marselisborg Slot, 2012

• Hack Kampmann og Chr. Ambt: Forslag til bebyggelsesplan for en del af Marselisborg grund, 1898

• Ivan Kilpatrick: Hack Kampmann i Århus, Arkitekskolen i Aarhus, 1993

• Emanuel Sejr: Statsbiblioteket : forhistorie og tilblivelse : med en karakteristik af arkitekten Hack Kampmann, 1963

• Emanuel Sejr: Århus Teater gennem 50 år, 1950

• Jubilæumsudstilling. Udgivet i anledning af Aarhus Teaters 90 års fødselsdag som en hyldest til Hack Kampmann, 2000

• Albert Bayer: Aarhus Theater, 1925

• Vinnie Nørskov m.fl.: Antikken i Århus, 2008

Links

| Kampmann i Weilbachs Kunstnerleksikon

| Kampmann i Dansk Biografisk Leksikon via Runeberg.org

| Kampmann på wikipedia

[

Skt. Johannes Kirke, bygget af Kampmann 1902-5	Hack Kampmanns Post- og Telegrafbygning i Kannikegade, (1903-05)	Aarhus Katedralskole, også kaldet Latinskolen. Bygningen set fra Havnepladsen mod hjørnet af Havnegade, Skolegyde og Skolebakken blev bygget af Hack Kampmann i 1906
Marselisborg Slot, opført 1899-1902. Postkort fra 1902	Statsbiblioteket på Bispetoften ved Vester Allé, nu Erhvervsarkiv. Opført af Kampmann 1898-1902. Foto: 1902	Fil:Aarhus Teater (Ukendt) 1904.jpg Aarhus Teater, opført 1900. Postkort, 1904
Fil:Kampen.jpg Hack Kampmann´s Villa Kampen, Strandvejen 104. Opført 1901-02.