Se kilde til Mindebro

<div class="tright">{{#display_map:
56.154434,10.211332~[[Mindegade 12A]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.154434,10.211332
|align=right
}}</div>

[[Fil:Mindebroen.jpg|350px|thumb|right|Skolegade 37 og Revet 1-3 set fra Mindebroen. Hammerschmidt Foto (1892-1987), ca. 1880, Aarhus Stadsarkiv.]]

[[Fil:000415965 l.jpg|350px|thumb|right|Akvarel forestillende Mindebro, hvor der handles kartofler. Mindebro er i dag er en del af Mindebrogade. Huset til venstre eksisterer stadig. Kunstner Hans Frederik Meyer Visby, ca. 1880, Aarhus Stadsarkiv.]]

[[Fil:Mindebro af trae ca1890 soeren fisker.png|350px|thumb|right|Mindebroen af træ (1836-1896).<br> Foto: Hammerschmidt, ca. 1890.]]

'''Mindebro''' (el. Mindebroen) er en bro over [[Aarhus Å]]. Broen er af udseende og materialer blevet udskiftet en del gange. Mindebro ligger for enden af [[Skolegade]] og danner i dag bro til [[Mindebrogade]]. Tidligere varianter af Mindebroen har dannet bro til [[Mindegade]] og [[Fiskergade]]. 

===Etableringen af en broforbindelse===
Den første Mindebro blev formentlig opført i begyndelsen af 1600-tallet. Første gang broen omtales i bevarede arkivalier er i kæmnerregnskabet for 1634. Den blev bygget af tømmer fra [[Riis Skov]] og førte over åen til en nyanlagt bydel mod syd. Fiskergade og Skolegade blev forbundet, og broen skabte muligheder for, at folk fra syd nemt kunne bevæge sig mod den gamle havn, som havde stor betydning for datidens skibsfart. Broen var en vindebro - en klapbro - der kunne åbnes. Derved kunne skibe lægge til helt oppe ved det nuværende vadested ved [[Immervad]].

Aarhus havde en stor befolkningstilvækst efter reformationen, og der var derfor opstået et behov for at udvide byen med nye kvarterer. Mindebroens tilstedeværelse gjorde det muligt at opføre bebyggelse mod syd. Det første kvarter lige syd for broen kom til at hedde "Over Broen", men skiftede senere navns til [[Mindegade]]. Det andet kvarter, der blev grundlagt, var [[Dynkarken]].

Opførelsen af Mindebroen resulterede i, at man opførte tvættesteder overfor. Her kunne byens kvinder vaske tøj. Derudover anbragte man en hysken (retirade), som betød, at åens bolværker blev holdt i en ringere stand end længere nede af åen.

===Navnet===
Mindebroens navn kommer ikke fra ordet "minde", der betyder erindring, selvom man fejlagtigt kunne tro det. Det kommer til gengæld af det "mindet", der betyder "Munding" og refererer til åens udmunding i havet. Mundingen lå ved broens opførelse der, hvor [[Dynkarkbroen]], nu [[Europaplads]] ligger, men 400 år tidligere var mundingen neden for enden af Skolegade.

I takt med, at man gennem tiden forlængede bolværkerne og dermed havnen, blev dette område kaldt [[Mindet]]. Derfor var det naturligt at give broen navnet Mindebro, da den blev opført.

===En fast træbro===
Omkring 1730 blev det nødvendigt med en ny bro. Amtmanden [[Frederik Danneskiold-Samsøe]] ønskede, at der igen blev etableret en vindebro. Efter havnens ønske blev det en fast bro, idet man mente, at der var plads nok til skibene i det åbne stykke vand fra broen til åens udløb i bugten.

I 1777 udgav [[Nicolai Jonge (1727-1789)]], der var sognepræst i Allerslev sogn, sin "Chorografiske Danmarksbeskrivelse", hvor han på næsten 1000 sider beskrev hele kongeriget Danmark og hertugdømmet Slesvig. I sin beskrivelse af Aarhus lagde Jonge blandt andet vægt på to af byens broer "Broebergsbroe og Mindebroe". Jonge beskriv broernes udseende samt, hvordan de blev vedligeholdt: "(...)de hvile paa Pæle, nedrammede i Aaen, som ere belagte med Planker, og deroven over ere de brolagte; Havnen vedligeholder Mindebroen, som af nye blev gjort Aar 1748".

Omkring 1817 blev broen ombygget for en sum af 4.200 rigsdalere. Den stod derefter til 1896, hvor man tog en ny, flot stenbro i brug. 

[[Fil:Mindebroen set fra Revet Hammerschmidt.jpg|350px|thumb|right|Mindebroen af cement set fra Revet.<br> Foto: Hammerschmidt, ca. 1896-1905.]]

=== Den udsmykkede cementbro ===
I 1896 tegnede havneingeniør [[Thorvald Severin Wilken Hornemann (1831-1910)|Thorvald Hornemann]] den første mindebro, der skulle opføres i cement. Arbejdet ved opførelsen af den nye Mindebro blev i samlet entreprise overdraget til murermestrene [[Magnus Nielsen]] og [[Alfred Petersen]] for 24.800 kr. Ved opførelsen afspærredes broen for kørende og ridende, mens der blev opført en midlertidig bro til passage for fodgængere. 

I juli 1896 arbejdede et halvt hundrede mænd i to dage ved en udspændt monierbue, med en spændvidde på 36 fod, hvortil der blev tilført 300 tønder cement og 14 kubikfavne grus. Det forekom at arbejdsmændene faldt i vandet ved arbejdet på den nye bro. Den nye bro var funderet på pæle og havde to landpiller i granitbeklædt beton. Fløjmurene var ligeledes betonmure med granitbeklædning. Disse var også forankret på et pæleværk. Broen, der på hver side var omgivet af et smedejerns rækværk, var anlagt med en asfalteret kørebane samt to fortove. 

Den nye bro var funktionel, og medførte en forbedring af færdselsforholdene på et meget befærdet sted i Aarhus. Trods funktionaliteten var broen også forsynet med dekorationer, [[Aarhus byvåben|byvåben]] og fire gaslygter. Broen blev officielt åbnet for trafik den 28. september 1896. 

[[Aarhus Stiftstidende]] bragte en artikel i forbindelse med åbningen af den nye bro. Af artiklen fremgik det, at "den gamle Bro stod der og rystede og bævede, hver Gang en større Fragtvogn passerede!". Så selvom det var med et vis "Vemod", at den blev fjernet, viste den store interesse, hvormed opførelsesarbejdet af den nye bro blev fulgt, at den nye bros fremkomst havde "afhjulpet et virkeligt Savn". Artiklen beskrev, at den nye Mindebro var opført af ingeniør Hornemann og var "i samme smagfulde Stil som [[Museumsbroen]]". Avisen afsluttede artiklen med håbet om, at broen ville fyldestgøre "alle Krav, der stilles af en Trafikby som Aarhus". 

Den cementerede bro fra 1896 blev nedrevet i slutningen af 1930'erne som følge af [[Åboulevarden]]'s overdækning.

===Livet omkring broen===
[[Fil:Åen fra Mindebro.jpg|350px|thumb|right|Aarhus Å set fra Mindebro. Set i nordvestlig retning fra Mindebro ved Mindebrogade. Foto: Hans Andersen Ebbesen (1848-1923), 1898 ~ 1902, Aarhus Stadsarkiv]]
Broerne i Aarhus blev knudepunkter i byen, og aarhusianerne orienterede sig ofte efter dem. Det ses blandt andet i de mange salgsannoncer, som fremgår af samtidens aviser. Her blev der ofte ikke givet andre stedslige beskrivelser, end at man kunne træffes ved en af broerne- og herunder Mindebroen. I 1812 gjorde købmand P. Nørgaard opmærksom på, at man ved ham kunne få "Kjøngs Plaster". I beskrivelsen af, hvor man kunne finde hans forretning, lød det: "lige for Mindebroen".  I 1814 annoncerede købmand Chr. Hansen tillige, at man kunne få "gode tørrede Flynder i Bundter" hos ham "ved Mindebroen", og da Peder Steffensen i 1815 havde planer om at sejle til København, og gerne medtog fragtgods og passagerer, lød beskrivelsen, at man kunne "melde sig hos Christian Hans Hansen ved Mindebroen". Broerne, og herunder Mindebro, spillede således en vigtig rolle i den almindelige aarhusianers stedslige orientering og opfattelse af rum. 

Skibene, der skulle sejle op til Mindebro, havde den udfordring, at det kunne være svært at navigere igennem den smalle å. Der var både fare for at støde mod bund eller bolværk, og lavvande og uheldigt vejr besværliggjorde det yderligre. Når skibene havde lagt til ved broen, blev de først mødt af havnefogeden, der opkrævede afgift, og derefter toldere.  

Den gamle [[Toldbygningen (1753-1809)|toldbodsbygning]] lå overfor Mindebroen. Tolderne gik om bord på skibene, der lå til ved broen, og foretog toldeftersynet der. Dette stykke af åen var derfor ofte tætpakket af skibe, og der var en livlig trafik mellem skibene, pakhusene og byens gårde.

===Et uhumskt kvarter===
[[Fiskergade]] og området omkring Mindebroen var frem til slutningen af 1800-tallet et fattigt og forholdsvist uhumskt kvarter. Her boede fiskere, daglejere og andre småkårsfolk, og Arhus Fattigvæsen havde fattigboder i området ved Fiskergade og Aaen, hvor byens allerfattigste kunne få ophold. Fiskerne afsatte deres fangster i området, og fiskene blev afsat på den tilstødende markedsplads, som gik under betegnelsen ”Ved Stranden”. Aarhusianerne dumpede desuden affald og andre efterladenskaber i vandet, således, at der altid hang en stank over området - det var netop én af grundene til, at man i 1930'erne begyndte at overdække åen. 

I 1812, mange år før denne beslutning, beskrev en aarhusborger tilstanden omkring Mindebroen i Stiftstidende. Borgeren så gerne, at man plantede flere træer i byen og ønskede desuden, at man tog et kig på "de mange stinkende Rendestene og Pøle", som fandtes i området ved Mindebroen. Derudover mente han, at man skulle fjerne "alle de Uhumskheder", som fandtes på Mindebroens søndre side, og at man burde pålægge skildvagterne at have opsyn med, hvem dem der skilte sig af med "Urenlighederne".

=== Se også === 
* [[Broer over Aarhus Å (oversigtskort)]]

== Mindebro på Aarhusarkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=108010}}

== Kulturmiljøer ved vandet ==
{{WaVE|text=Mindebro er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet]].}}

==Litteratur og kilder==
* [http://www.tanker-i-gang.dk/artikler/mindebroerne/broerne.htm Tanker i gang om Mindebroerne]
* Aarhus Stiftstidende. Stedlige Efterretninger. Mindebroen ombygges. 14-04-1896.
* Aarhus Stiftstidende. Stedlige Efterretninger. Den Nye Mindebro. 18-07-1896.
* Aarhus Stiftstidende. Den Nye Mindebro. 27-09-1896.
* Aarhus Stiftstidende. Fra Aarhus Stift. 8. november 1896
*Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Mindebro
* Fode, Henrik, Århus Å: natur og mennesker. [1. oplag]. Århus: Århus Byhistoriske Fond, 2009
* Sejrs Sedler (1700-1970), Broer, original kilde: Jonge; Chorografisk Beskrivelse, 1777, Aarhus Stadsarkiv
* Sejrs Sedler (1700-1970), P. Nørgaard, Aarhus Stiftstidende, 1812-04-11, Aarhus Stadsarkiv 
* Sejrs Sedler (1700-1970), Chr. Hansen, Aarhus Stiftstidende, 1814-01-25, Aarhus Stadsarkiv
* Sejrs Sedler (1700-1970), Peder Stephensen, Aarhus Stiftstidende, 1815-06-10, Aarhus Stadsarkiv 
* Sejrs Sedler (1700-1970), Gader, Aarhus Stiftstidende, 1812-12-18, Aarhus Stadsarkiv
* Berg, Laura Luise Løkke, Aarhus Fattigvæsen 1760-1803. På kanten mellem reformation og oplysningstid. Speciale, Aarhus Universitet, 2020

[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Gader & veje]]
[[Kategori: Trafik & transport]]