Se kilde til Maskin- og metalindustri i Århus

[[Fil:AS Frichs (Ukendt) 1890.jpg|400px|thumb|left|A/S Frichs 1890. Interiør fra montageværkstedet.]]
Mellem 1825 og 1830 begyndte der at ske en industriel udvikling over et stort antal brancher i Århus. Jern og metal kom med i udviklingen i 1840’erne og blev hurtigt til en af de større brancher. I 1870’erne blev jern og metal klart den største enkeltbranche inden for industrien i Århus, målt efter antallet af ansatte, og denne stilling bevarede jern- og metalbranchen uændret under industriens fortsatte vækst de næstfølgende hundrede år. Der aftegnede sig et fast mønster, hvor det gennemsnitlige antal ansatte per virksomhed i jern- og metalbranchen var større end gennemsnittet per virksomhed i industrien som helhed. Gennemsnittet per virksomhed i jern- og metal dækkede dog over en betydelig spredning inden for branchen. Mange jern- og metalfabrikker lå nogenlunde på linje med industriens gennemsnit i antallet af ansatte, hvilket betød, at de var små industrivirksomheder med en flydende overgang til håndværket. Omvendt var der en mindre gruppe af jern- og metalfabrikker, som blev til lokale industrigiganter. 

En række udvalgte tal kan illustrere udviklingen i jern- og metalbranchen såvel som i industrien som helhed. I 1855 var der i Århus 30 industrivirksomheder med i alt 472 ansatte, og blandt dem var der tre jernstøberier med i alt 95 ansatte. Jernstøberierne udgjorde således i 1855 en tiendedel af industrivirksomhederne, men havde en femtedel af det samlede antal ansatte i industrien. En optælling i 1906 registrerede 1.470 håndværks- og industrivirksomheder i Århus med i alt 11.064 ansatte, og heraf var der 167 virksomheder i jern- og metalbranchen med i alt 2.258 ansatte. Det betød, at jern- og metalbranchen havde 11 % af virksomhederne og 20 % af det samlede antal ansatte i håndværk og industri i Århus i 1906. 

Ved en optælling i 1935 blev der registreret 3.249 håndværks- og industrivirksomheder med i alt 20.745 ansatte i Århus inklusive forstæder, og heraf var der 505 jern- og metalvirksomheder med i alt 4.896 ansatte. Igen var billedet sådan, at jern- og metalbranchen havde 16 % af virksomhederne og 24 % af de ansatte i håndværk og industri i Århus i 1935. I midten af 1960’erne var den samlede beskæftigelse i handel- og industrivirksomheder i det århusianske område vokset til 28.-29.000 ansatte, og heraf arbejdede godt 9.500 i jern- og metalbranchen, eller rundt regnet en ud af tre. 

Mellem 1840 og 1900 blev der oprettet godt en halv snes nye jernstøberier og maskinfabrikker i Århus. Jernbaneværkstedet kom til Århus sammen med jernbanen i 1862. Det blev senere til [[Centralværkstedet|De Danske Statsbaners Centralværksted for Jylland og Fyn]]. Mens Centralværkstedet blev det største maskinværksted i Århus, blev Da [[Frichs fabrikken|Frichs Jernstøberi og Maskinfabrik]] i løbet af 1860’erne den største af fremstillingsvirksomhederne inden for branchen. 
[[Fil:Jægers (Ukendt) 1899.jpg|400px|thumb|right|Gruppebillede af medarbejderne ved [[M.H. Jægers Pengeskabsfabrik|M. H. Jægers Kunst- og Kleinsmederi]] 1899, da værkstedet havde til huse i Mejlgade 5.]]
De fleste af jernstøberierne og maskinfabrikkerne blev placeret i gader, som i nutiden ligger i byens inderkerne, men som ved midten af 1800-tallet nærmest lå lidt i yderkanten af byen. Især for de største jern- og metalvirksomheders vedkommende gjaldt det, at produktionens karakter med tungt materiel gjorde det oplagt at bygge i bredden frem for i højden, samt i forholdsvis åbne og lettilgængelige områder med rimelig nærhed til jernbaner. Forskelle i grundpriser m.v. mellem bykernen og forstadsområderne kan have trukket i den samme retning. Tendensen til, at maskinfabrikker søgte ud mod forstæderne blev udtalt i 1900-tallet. Frichs fabrikken med sin beliggenhed ved [[Sønder Allé]] efterhånden var blevet omklamret af bykernen, flyttede den ud til et nyt stort anlæg i Åby på den nuværende [[Søren Frichs Vej]]. Centralværkstedet oprettede et nyt ekstra anlæg i [[Mølleengen]], efter at det gamle anlæg inde mellem [[Aarhus Hovedbanegård|banegården]] og [[Aarhus Havn|havnen]] var blevet udvidet så meget som muligt. [[Sabroe kølemaskiner og Dania A/S|Sabroe fabrikken]] flyttede fra Dynkarken til Holme. Men det var ikke kun de store maskinfabrikker, som rykkede ud af midtbyen. Blandt de mellemstore maskinfabrikker flyttede [[M.H. Jægers Pengeskabsfabrik]] fra [[Vestergade]] til Brabrand, mens [[Århus Maskinfabrik]] delvist flyttede fra [[Skansen]] til Søren Frichs Vej. 

Mellem 1870 og 1900 foregik der en specialisering og arbejdsdeling inden for jern- og metalbranchen, idet de enkelte virksomheder begyndte at hellige sig bestemte produktioner. På samme tid blev branchen som helhed stadig mere bredspektret med den voksende anvendelse af mekanik og maskinkraft i samfundet, og spredningen mellem virksomhederne inden for branchen voksede. I 1930’erne strakte branchen sig over omkring 40 faggrupper, varierende fra et stort antal enkeltmekanikere og små reparationsværksteder for cykler, biler, m.m., til et lille antal fabrikker og værksteder med hundredvis af ansatte. 

Genopbygningen efter den Anden Verdenskrig og 1960’erne højkonjunktur skabte vækst i maskin- og metalindustrien, og denne vækst var en del af baggrunden for, at Århus fik sit første større skibsværft med oprettelsen af [[Flydedokken]] efter 1945. Da væksten klingede af, blev det imidlertid tydeligt, at de store specialiserede maskin- og metalvirksomheder i længden havde svært ved at klare sig, hvad enten det skyldtes international konkurrence, forkerte produktstrategier, utilstrækkelig markedspleje, generelle lavkonjunkturer, eller andre årsager. Flere af dem gik konkurs og måtte lukke. Det var blandt andet tilfældet for Frichs fabrikken (lokomotiver siden 1920’erne), Århus Maskinfabrik (kraner), Flydedokken, M.H. Jægers pengeskabsfabrik og Århus Motor Compagni /Århus Maskin Compagni (biler og motorer). Andre gik op i større multinationale enheder, såsom Sabroe fabrikken (kølemaskiner), der blev opkøbt af York International i 1999. Sværindustriens rolle som løftestang for industrialiseringen og som Århus’ største arbejdsplads er blevet fortid. 

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Anders Thornvig Sørensen og overført fra Århus Leksikon
*Hanne Holmbo Kaad & Jesper Nordentoft, "Jernstøberierne i Århus 1841-1895 – vækst og ejerforhold: En studie i industrialiseringsprocessen i Danmarks største provinsby", i: Henrik Fode, Ib Gejl, Erik Korr Johansen, Finn H. Lauridsen (red.), Erhvervshistorisk Årbog 1985, Meddelelser fra Erhvervsarkivet nr. 35, s. 117-159. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D06596746 Bestil materiale]
*Erik Korr Johansen, "Byens liv: Næringslivet", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 2: 1720-1870, Århus 1997, s. 157-210, især s. 198-205. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D21942871 Bestil materiale]
*Erik Korr Johansen, "Byens liv: Erhverv og arbejde", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 3: 1870-1945, Århus 1998, s. 157-214, især s. 191-195. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D22312294 Bestil materiale]
*Erik Korr Johansen, "Byens liv: På arbejde", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 4: 1945-1995, Århus 1995, s. 117-169, især s. 121-128. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D21139580 Bestil materiale]

[[Kategori:Håndværk & industri]]
[[Kategori:Det 19. århundrede]]
[[Kategori:Det 20. århundrede]]

{{#coordinates:56.148848,10.207292}}
{{#coordinates:56.152867,10.175842}}
{{#coordinates:56.157709,10.211762}}

<!-- Koordinaterne er for Centralværkstedet (jernbanen), Frichsparken, Mejlgade 5 -->