Se kilde til Lauritz Peter Kruse (1834-1916)

[[Fil:Lauritz Peter Kruse (1834-1916).jpg|thumbnail|Lauritz Peter Kruse]]
'''Lauritz Peter Kruse''' (født den 25. juli 1834 i Aarhus, død den 2. marts 1916 i Aarhus) var malermester og medlem af [[Aarhus Byråd]] fra den 6. januar 1882 til den 31. december 1893. Ridder af Dannebrog 1898.  

Han var søn af skomagermester Peter Jonasen Kruse og hustru Ædle Maria Aarestrup.
Gift den 21. maj 1865 i København med Thora Vilhelmine Gulløv, født den 8. oktober 1836 i København, død den 14. maj 1912 i Aarhus.

===Karriere===
Kruse kom i malerlære i 1848 og blev udlært i 1853. I 1861 etablerede han sig som selvstændig mester. Oprindelig havde han tænkt sig en fremtid som kunstmaler, og han gennemgik da også Kunstakademiet, i øvrigt sammen med sine to venner fra læreårene, den senere arkitekt [[Vilhelm Dahlerup]] og maleren [[Janus Andreas Bartholin la Cour (1837-1909)|Janus la Cour]]. Kruse vendte imidlertid tilbage til sin fødeby, hvor han med årene blev en anset håndværker. 

===Kruses arbejde i Aarhus===
Ved talrige dekorationsarbejder (bl.a. ved [[Aarhus Domkirke|Domkirkens]] restaurering) og som en skattet lærer i skyggetegning på [[Aarhus Teknisk Skole|Teknisk Skole]] (1870-1901), holdt han dog sine kunstneriske færdigheder ved lige. Til Klubben [[Polyhymnias]] bygning i [[Kannikegade]] malede han en frise med scener af borgerlivet i Aarhus i første halvdel af det 19. århundrede. Frisen forsvandt ved husets ombygning.

===Foreningsarbejde===
Også som læremester blev maler Kruse særdeles velanskreven, og flere senere kendte kunstnere lærte deres håndværksmæssige færdigheder hos ham (bl.a. [[Rasmus Christiansen]], [[Achton Friis]] og [[N.P. Mols]]). I årene 1879-85 var han medlem af [[Aarhus Håndværkerforening|Håndværkerforeningens]] bestyrelse; han sad desuden i ledelsen for [[Sparekassen Bikuben]] (fra 1894 som formand) og i bestyrelsen for [[Arveprinsesse Carolines Børneasyl]] (1895-1916).

===Byrådet===
Til byrådet blev Kruse valgt i 1882, og han fungerede derefter i to perioder. Ved valget i 1894 ønskede han ikke genopstilling. Nogen fremtrædende position opnåede han ikke, dertil "talte" han for lidt - også efter hans kollegers opfattelse - på de offentlige møder. I en omtale ved hans afgang fremhævede [[Århus Stiftstidende]] en særlig side ved hans virksomhed som byrådsmedlem: Han var rådets maitre de plaisir ved offentlige fester - ''"uden udgift for kommunen"''. 

===Medlem af eller byens repræsentant i...===
*Skatteligningskommissionen 1870-73 
*Forskønnelsesudvalget 1882-93 
*Brandkommissionen 1882-93
*Bestyrelsen for de fattiges kasse for Domsognet 1884-99 
*Svendeprøvekommissionen 1885-99 
*Bestyrelsen for museets historiske afdeling 1893   

== Litteratur og Kilder ==
* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]
[[Kategori: Erhvervsfolk]]