Se kilde til Lars Larsen (1813-1889)

<div class="tright">{{#display_map:
56.15642740653657,10.212029165015531~[[Skolegyde 8]];
|width=378
|height=200
|zoom=17
|center=56.15642740653657,10.212029165015531
|align=right
}}</div>

[[Fil:000416027 l.jpg|350px|thumb|right|Katedralskolen (Skolegyde 1) fra øst. De to herrer i forgrunden er hhv. katedralskolens rektor [[Hans Henrik Blache (1787-1871)|Hans Henrik Blache]] og Lars Larsen, der præsenterer sin nybygning for rektoren. Ifølge kunstneren blev Lars Larsen kaldet "Lars Agurk". Malet af Hans Frederik Meyer Visby, cirka 1856, Aarhus Stadsarkiv.]]

'''Lars Larsen''' (født den 21. november 1813 i Ødum Sogn nær [[Spørring]], død den 27. august 1889 i Aarhus) var skomagermester og medlem af [[Aarhus Borgerrepræsentation]] i perioden fra den 8. januar 1852 til den 6. januar 1853.

Han var søn af skomagermester Lars Larsen (ca. 1773-) og Bodil (Bolette) Sørensen (ca. 1774-1842). 

Gift den 2. december 1842 i [[Aarhus Domkirke]] med Ane Caroline Dorthea Kirstine Liisberg (1823-efter 1890), oftest blot kaldet Caroline, datter af drejermester [[Jens Liisberg (1788-1855)]] og hustru Ane Margrethe Rasmussen.

===Karriere===
Lars Larsen var skomager i Aarhus, hvor han først virkede som svend hos sin far, der var skomagermester. Af folketællingen i 1834 kan man se, at de både boede og arbejdede sammen i [[Skolegyde]] 8 sammen med Lars Larsens mor og søster, en skomagersvend ud over ham selv og to skomagerlærlinge.

Efter et par års ophold i København og forfærdigelse af mesterstykke dér, tog Lars Larsen den 15. maj 1839 borgerskab som skomagermester i Aarhus. Det første stykke tid boede han hos smedemester Hans Peter Birck i [[Skolegade]] 37, men inden 1845 havde han overtaget sit barndomshjem i Skolegyde 8. Han var desuden blevet gift med den ti år yngre Caroline Liisberg, og de havde fået deres første barn, Jens Lauritz Larsen. Sammen skulle de ende med at få i alt ni børn. Lars Larsens virksomhed synes at have været af middelstørrelse med to skomagersvende og en skomagerdreng i 1845, men svandt ind over de næste årtier.

Efter Lars Larsens død tilskødede hans enke Skolegyde 8 til værtshusholder R.N. Sørensen for 7.000 kr. i 1890.

===Byrådet===
Larsens virke i borgerrepræsentationen blev kun af ét års varighed; fra begyndelsen af 1852 til udgangen af samme år. Herudover synes hans deltagelse i byens liv at have indskrænket sig til udøvelsen af hvervet som retsvidne gennem en lang årrække.

== Litteratur og kilder ==
* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.
*Dansk Demografisk Database, Folketællinger, amt: Aarhus, søgeord: "Lars Larsen", Folketællinger fra 1834, 1840, 1850, 1860 og 1880.
*Arkisvalieronline, Kirkebøger, Århus, Ødum Sogn, 1795-1813 FKVD, https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17128592#173671,29222530
*Arkivalieronline, Kirkebøger, Århus Domsogn, Fødte kvinder 1822-1828, https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21618747#392508,74306091
*Arkivalieronline, Kirkebøger, Århus Domsogn, Viede 1838-1843, https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21618747#383607,74061591
*Sejrs sedler, 1842-09-30, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000054616
*Sejrs sedler, 1845, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000054679
*Sejrs sedler, 1890-06-28, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000054676
*Aarhus Stiftstidende, 31. august 1889, Side 3, "Bekjendtgørelser"

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Erhvervsfolk]]