Se kilde til Hertz Rée (1810-1881)

<div class="tright">{{#display_map:
56.15757496363607,10.20519498180731~[[Réefamiliens hjem i Vestergade 11]];
|width=378
|height=200
|zoom=16
|center=56.15757496363607,10.20519498180731
|align=right
}}</div>

'''Hertz Rée''' (født den 30. september 1810 i Fredericia, død den 27. maj 1881 i København) var agent og medlem af [[Aarhus Borgerrepræsentation]] fra den 23. januar 1851 til den 14. januar 1857 samt viceformand 1854-1856.

Søn af købmand, eligeret borger [[Hartvig Philip Rée (1778-1859)|Hartvig Philip Rée]] og hustru [[Therese Rée (1783-1850)|Therese (Thamar) Rée]].

Gift den 29. maj 1839 i Aarhus med Mariane Rée, født den 3. juni 1814 i Aalborg, død den 22. januar 1901 i København, datter af købmand Simon Philip Rée og hustru Doris Schwabach. Med sin hustru fik Hertz Rée fire børn: Johanne Sara Rée, Siegfred Philip Rée, Emanuel Rée og Therese Dorothea Rée.

===Karriere===
Hertz Rée voksede op i et højt kultiveret hjem i [[Vestergade 11]], der var præget af religiøs, jødisk tradition, men samtidig tillod liberale synspunkter. Faderen, Hartvig Philip Rée, var som største skatteyder og eligeret borger en af byens mest ansete forretningsdrivende; han ejede et stort handelshus, der havde eget sukkerraffinaderi, kramhandel, trykkeri og farveri, og hvis produkter høstede anerkendelse landet over. Dette hus havde den betydeligste andel i byens omsætning med udlandet. I 1840'erne blev Hertz Rée optaget i firmaet, og i denne periode udviklede det sig til en rederivirksomhed med egne skibe i udenrigsfart.

Ved moderens død i 1850 overlod faderen forretningen til Rée og flyttede til København. Rée overtog virksomheden og familiens hjem i Vestergade 11, men flyttede få år senere til [[Frederiksgade]].

Imidlertid nåede hans evner ikke faderens. Forretningen oplevede en række stagnations- og tilbagegangsår, og i begyndelsen af 1860'erne besluttede han at ophæve virksomheden i Aarhus og at etablere sig i København. Her døde han i 1881 uden at have haft særlig held med sin forretning.

===Politik===
Efter faderen flyttede til København, overtog Rée hans position og navn i byen, og han besatte i de følgende år en række tillidsposter. Således optrådte han i 1850 som valgmand til landstingsvalget, og året efter valgtes han med stort stemmetal til borgerrepræsentationen, hvori han havde sæde til 1857. Endvidere deltog han i ledelsen af byens [[Aarhus Borgerlige Skydeselskab|borgerlige skydeselskab]] og [[Aarhus Musikforening|musikforening]] samt Grundlovsforeningen for Aarhus og Omegn, og han nåede at blive almindelig vellidt, bl.a. på grund af sin godgørenhed. 

===Medlem af eller byens repræsentant i...===
* Kassekomiteen 1852-57
* Budgetkomiteen 1853
* Havnekommissionen 1855-56   

== Litteratur og kilder ==
* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
* Rigsarkivets arkivalieronline, Anetavle over Réefamilien: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=19876089#264992,49935970 
* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]
[[Kategori: Erhvervsfolk]]