Se kilde til Hartvig Philip Rée (1778-1859)

{{Infoboks-person
|titel=Hartvig Philip Rée (1778-1859)
|billede=Fil:Hartvig Philip Rée.png
|billedtekst=Portræt af Hartvig Philip Rée af ukendt kunstner fra bogen "Hartvig Philip Rée og hans slægt" af Joseph Fischer, udgivet ved Hertz's Bogtrykkeri, 1912.
|navn=Hartvig Philip Rée
|født=12. oktober 1778 i Fredericia
|død=1. oktober 1859 i København
|nationalitet=dansk
|foraeldre=Philip Hartvig Rée (1744-1799) og [[Hanna Rée (1759-1830)|Hanna Rée f. Hartvig von Essen (1759-1830)]]
|ægtefælle=[[Therese Rée (1783-1850)]] g. 12. april 1804 i Altona
|partner=
|børn=Marie Rée (1805-1808), [[Philip Hartvig Rée (1807-1841)]], Hendelche (Henriette) Rée (1809-), [[Hertz Rée (1810-1881)]], [[Bernhard Philip Rée (1813-1868)]], Frederikke Rée g. Levinsen (1814-1889), Joseph Hartvig Rée (1816-1882), Julius Rée (1817-1874), Anton Hartvig Rée (1820-1886), Wilhelm Hartvig Rée (1822-1881), [[Wilhelmine Marie Rée (1797-1837)]], Immanuel Hartvig Rée (1825-1859)
|erhverv=storkøbmand og fabrikant
|beskaeftigelse=synagogeholder, ledende figur for den jødiske menighed i Aarhus, forfatter til teologiske tekster m.m.
|aktive_aar=ca. 1799-1850
|koordinater=56.15757496363607,10.20519498180731
|koordinatnavn=[[Vestergade 11]]
|tekst=
|underskrift=
}}
[[Fil:Vestergade 11, 1850.jpeg|350px|thumb|right|Synagogen i Hartvig Rées gård i [[Vestergade 15]]. Malet af [[Hans Frederik Meyer Visby (1839-1926)|Frederik Visby]] i ca. 1880]] 

'''Hartvig Philip Rée''' (født den 12. oktober 1778 i Fredericia, død den 1. oktober 1859 i København) var en jødisk storkøbmand, fabrikant, skibsreder og åndspersonlighed.

Han var søn af købmand [[Philip Hartvig Rée (1744-1799)|Philip Hartvig Rée]] og hustru [[Hanna Rée (1759-1830)|Hanna Rée]], født Hartvig von Essen.

Gift med [[Therese Rée (1783-1850)|Therese Rée]] i Altona den 12. april 1804.

Handelsuddannet i Hamborg-Altona.

===Aarhus' rigeste borger===
I 1810 kom Hartvig Philip Rée til Aarhus og fik borgerskab som købmand. Han købte [[Den Rosenørnske Gård]] i [[Vestergade 11]], som senere blev købt af margarinekongen [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)|Otto Mønsted]]. Her flyttede han ind med sin hustru, Therese Rée, og deres børn. Ved gården anlagde Rée en stor have, der strakte sig op over [[Brobjerg]] med egen bro over [[Aarhus Å]]. I haven rejste han en falsk borgruin, og det blev stort set til en park, som han i vid udstrækning holdt åben for offentligheden. Desuden afholdt han også arrangementer som koncerter o.l. i haven. I samme ånd anlagde han et lystanlæg kaldet [[Lille Paradis]] mellem Aarhus og Risskov, der stod til fri afbenyttelse for Aarhus' borgere.

I årene efter sin ankomst til Aarhus udvidede Hartvig Philip Rée sin forretning, bl.a. startede han en saffiansfabrik og et farveri, og han etablerede en rederivirksomhed. I 1818 var han byens rigeste – i hvert fald højest beskattede borger – og blev i 1829-1833 den første jøde i Danmark, der blev optaget blandt de eligerede i byens råd.

Sin gode forretningssans skulle han efter sigende have arvet fra sin far. I en slægtsbog over Hartvig Philip Rées familie hedder det sig i hvert fald, at:

: ''"Medens Faderens Slægt saaledes gav Eksemplet til Klogskab og Dygtighed i Forretningsvirksomheden, havde Philip Rée fra Moderens Side nedarvet et religiøst og alvorligt Sindelag..."''

===Synagoge i hjemmet===
I 1820'erne oprettede Hartvig Philip Rée en synagoge på førstesalen i den nybyggede sidebygning ved sin gård i Vestergade. Rée stod selv for gudstjenesterne, forfattede salmer og liturgier og var desuden aktiv og meget anerkendt i den jødisk-teologiske debat på landsplan. Det var ikke kun jøder, der kom i synagogen. Ved højtider, såsom fejringer af kong [[Frederik VI]] og bar mitzvah'er var der mange repræsentanter for byens øvrighed til stede.

Hartvig Philip Rée var den ledende person i [[Det Mosaiske Troessamfund i Aarhus]], og flere af hans familiemedlemmer ligger begravet på [[Det Mosaiske Troessamfunds kirkegård|den jødiske kirkegård]], der stadig kan ses foran [[Musikhuset]] ved [[Frederiks Allé]].

Som forstander for den jødiske menighed var Rée afholdt og respekteret af jøder såvel som kristne. I Aarhus Stiftstidende kunne man i 1825 læse følgende om Rée og hans tilgang til danske synagoger:

: ''"Hr. H. Ph. Ree's fra Pressen nyligudkomne: "Vorschlag zu einer hochstnothwendigen Synagogenordning", roses i det khvnske Blad Dagen for sin Middelvei imellem en blind Forkjærlighed for det Gamle og en utidig Begeistring for det Nye. "Forfatteren, - siges der blandt andet - der længe har været bekjendt som En af Rigets drivtigste og uegennyttiste Borgere, viser sig her tillige som fordomsfri og from Theolog. Gid hans velmeente og velgrundede Forslaf maa finde aabne Øren blandt hans Troesfæller, og gid alle mosaiske Menigheder i Landet havde Forstandere, der arbeidede til samme Maal, som han!"''

Rées "forslag til en højst nødvendig synagogeorden" blev til mere end blot et forslag, for fra 1826 kunne man købe "Rées Synagogeorden" på skrivpapir af [[Sara Meyer (1787-1857)|Sara Meyer]], der var enke efter Aarhus' synagoges kantor.

===Afslutningen på købmandsskabet===
Da Rée i 1850 mistede sin hustru, trak han sig tilbage fra sin virksomhed og rejste til København. Hans søn, [[Hertz Rée (1810-1881)|Hertz Rée]], overtog forretningen. Året efter solgte han den del af ejendommen i Vestergade, hvor synagogen lå ([[Vestergade 15]]), til væver Mathiesen Duus på den betingelse, at synagogen fortsat skulle kunne anvendes af byens mosaiske menighed i ti år. Da fristen var udløbet, blev synagogen nedlagt.

===Børn med Therese Rée===
* Marie Rée (1805-1808)
* [[Philip Hartvig Rée (1807-1841)|Philip Hartvig Rée]] (1807-1841)
* Hendelche (Henriette) Rée (1809, død som barn)
* [[Hertz Rée (1810-1881)|Hertz Rée]] (1810-1881, agent og købmand)
* [[Bernhard Philip Rée (1813-1868)|Bernhard Philip Rée]] (1813-1868, redaktør og politiker)
* Frederikke Rée (1814-1889, gift med Søren Levinsen)
* Joseph Hartvig Rée (1816-1882)
* Julius Rée (1817-1874, grosserer og politiker)
* Anton Hartvig Rée (1820-1886, musiker og komponist)
* Wilhelm Hartvig Rée (1822-1881, handelskommis)
* [[Wilhelmine Marie Rée (1797-1837)|Maria Wilhelmine Rée]] (1823-1902, translatrice)
* Emanuel/Immanuel Hartvig Rée (1825-1859, musiklærer).

=== Se også ===
*[[Jøder i Aarhus]]

==Hartvig Philip Rée på AarhusArkivet==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=108406 Hartvig Philip Rée]}}

==Litteratur og kilder==
* Dansk Jødisk Museum, https://jewmus.dk/klik-og-find/person/?tx_ogpersonstorymap_pi1%5Bperson%5D=23&tx_ogpersonstorymap_pi1%5Baction%5D=show&cHash=c8c8e61e892e8e179aeb674f38a095ab 
* Anetavle over Rée-familien, https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=19876089#264992,49935937
*Sejrs sedler, 1859, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000081015
*Aarhus Stiftstidende, 02-08-1825, s. 3
*Aarhus Stiftstidende, 28-07-1826, s. 4

[[Kategori:Erhvervsfolk]]
[[Kategori:Kulturpersoner]]