Se kilde til Dansk Metal, Aarhus-afdeling (1883-)

''Pseudonymer''
*''Dansk Smede- og Maskinarbejderforbund, Aarhus-afdeling'' 
*''Dansk Metalarbejderforbund, Aarhus-afdeling''

===Dansk Metal i 1800-tallet===
Fagforbundet Dansk Metal blev oprettet som paraplyorganisation for de mange fagforeninger for smede- og maskinarbejdere, som rundt omkring i landet blev grundlagt i slutningen af 1800-tallet.

[[Fil:Smedenes fest i Aarhus-Hallen.jpg|thumbnail|Smedenes fest i Aarhus-Hallen Skt. Knuds Torv 3 11. november 1938. Foto: Børge Venge]]
===Smedenes mange adresser i Aarhus===
I Aarhus havde Smedenes Fagforening eksisteret siden 1883. Især i de første årtier eksisterede et vist, hvis ikke fuldstændigt, sammenfald mellem fagforening og lokalafdeling af forbund. Afdelingen havde adresse i [[Frederiksgade]] frem til århundredskiftet, hvor den flyttede til [[Østergade]] 54, i 1915 til [[J.M. Mørks Gade]] 5, og i 1920 købte fagforeningen ejendommen [[Fredensgade]] 26. I 1930 blev [[Smede og Maskinarbejdernes Fagforenings Stiftelse|Smedenes Stiftelse]] oprettet og overdraget skødet på Fredensgade 26. I 1934 opførtes i [[Jyllands Allé]] stiftelsens første beboelsesejendom med 39 lejligheder, hvor medlemmer af fagforeningen kunne leje boliger billigt. I 1938 opførte stiftelsen endnu en ejendom, som fik navnet "Stiftelsen, Afdeling II". I 1973 rykkede foreningen til [[Mejlgade 95]], der blev kaldt ''Smedehuset''.

===Frichs og Centralværkstedets klubber===
Under forbundets Aarhus-afdeling blev der oprettet adskillige lokale klubber, som blev fagorganisationens berøringsflade med medlemmerne og som oftest blev oprettet pr. arbejdsplads. På større arbejdspladser, f.eks. [[Frichs fabrikken|Frichs ]] og [[Centralværkstedet|Centralværkstedet]], blev der oprettet flere klubber efterhånden som medarbejdertallet steg.

===Flere forbund fusionerer===
Forbundet startede således med at omfatte én branche, men fra midten af 1900-tallet begyndte forbundet at optage mindre forbund, hvorved forbundets faglige virkeområde blev tilsvarende omfangsrigt. I 1957 blev Specialarbejderforbundet optaget i Dansk Smede- og Maskinarbejderforbund, i 1967 Dansk Metaltrykkerforbund, i 1968 Gørtler- og Metalarbejdernes Forbund, i 1969 Kobbersmedenes Forbund, i 1970 [[Formernes Fagforening i Aarhus (1889-1970)|Dansk Formerforbund]], i 1972 [[Dansk Kedel- og Maskinpasser Forbund, Aarhus-afdeling (1897-1972)|Dansk Kedel- og Maskinpasser Forbund]], i 1976 Dansk Karetmager- og Karosseribyggerforbund, i 1976 [[Dansk Skibstømrer-, Rigger- og Sejlmagerforbund, Aarhus-afdeling (1971-1976)|Dansk Skibstømrer-, Rigger- og Sejlmagerforbund]], i 1981 Dansk Maskinbesætningsforbund, i 1983 Dansk Jern- og Metalsliberforbund, i 1984 [[Guld- og Sølvarbejdernes Forbund i Danmark, Aarhus-afdeling (1891-1984)|Guld- og Sølvarbejdernes Forbund i Danmark]], og i 2003 [[Fagforeninger ved Jydsk Telefon (1909-1996)|Telekommunikationsforbundet]] i Danmark.

===Dansk Metal (1995-)===
De fleste af disse mindre forbund havde lokalafdelinger i Aarhus, hvorfor organisationsstrukturen stort set problemfrit kunne overføres direkte fra det gamle forbund til det nye hovedforbund, hvor Dansk Metals Aarhus-afdeling overtog opgaverne efter det gamle forbunds Aarhus-afdeling. Fra engang i slutningen af 1900-tallet blev Dansk Metal opdelt i en række afdelinger, som i nogen grad afspejler de optagne forbund. I 1972 skiftede Dansk Smede- og Maskinarbejderforbund navn til Dansk Metalarbejderforbund, og ca. 1995 til Dansk Metal. 

===Litteratur og kilder===

*Kaj Henrik Kullberg: Smedene i Århus 1883-1983. Husets Forlag, 1983
*Dansk Smede- og Maskinarbejderforbund, Centralafdelingen i Århus. 75 års jubilæum. Aarhus, 1958

Se Aarhus Stadsarkivs materiale om:

*[https://www.aarhusarkivet.dk/organisations/149848  Dansk Metal, Aarhus-afdeling (1883-)]

*[https://www.aarhusarkivet.dk/search?collection=198 Dansk Metals Samling (1889-2009)]

[[Kategori:Fagforeninger]]